Engbæk's hjemmeside Engbæk's Familie
Hans Peter Nielsen Gunhild Marie Malvina Knudsen Mads Peder Christensen Kirsten Marie Andersen
1852 - 1928 1854 - 1937 1852 - ? 1853 - ?
Niels Andreas Nielsen Engbæk Anna Kristensen Damgaard
Født: 20. maj 1887 på Langesminde, Oure Sogn. Født: 19. maj 1890 i Kærby, Fraugde Sogn.
Død: 28. marts 1970 på Langesminde, Oure Sogn. Død: 7. december 1975
Gift: 3. oktober 1911 i Vejstrup Valgmenighedskirke
Børn: Tage Engbæk, Niels Peter Engbæk (se nedenfor), Erik Engbæk

-

Niels Andreas Nielsen Engbæk blev født den 20. maj 1887, og han blev døbt i Vejstrup Valgmenighedskirke den 26. juni 1887. Forældrene var forpagter Hans Peder Nielsen, Oure Mark og hustru Gunhild Marie Malvina Nielsen, født Knudsen, 32 år. Fadderne var barnets moder, højskolelærer N. C. Andersen, Vejstrup Højskole, gårdejer Niels Andersen, Vejstrup Mark og valgmenighedspræst R. Petersen, Vejstrup [Oure Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, sogn 119, bog 8, film 1/5 side 27]. Anna Kristensen blev født den 19. maj 1890, og hun blev døbt den 29. juni 1890 i Næraa Valgmenighedskirke. Forældrene var Mads Peder Christensen og hustru Kirsten Marie Christensen, 34 år, fra Kjærby. Fadderne var barnets moder, gårdmand Peder Nielsen, Overholluf, gårdmand Niels Peder Lindø, S. Nærå og ungkarl Anders Christian Andersen, Kjærby. Efternavnet Damgaard er tilføjet i henhold til kongelig bevilling af den 30. november 1891 [Fraugde Sogn, sogn 103, bog 7, film 12/12 side 400].
Niels Andreas Nielsen Engbæk blev konfirmeret den 6. oktober 1901 af valgmenighedspræst R. Petersen. Forældrene var forpagter, branddirektør Hans Peter Nielsen og hustru Gunhild Knudsen af Oure Sogn. Karaktererne for kundskaber og forhold var mg og mg. [side 20].  

Ungkarl Niels Andreas Nielsen Engbæk, 24 år, forpagter af Langesminde, og pige Anna Kristensen Damgaard, 21 år, boende hos sin far i Oure Præstegårds forpagterbolig, blev viet den 3. oktober 1911 i Vejstrup Valgmenighedskirke. Farloverne var direktør, amtsrådsmedlem Hans Peter Nielsen af Langesmine og præstegårdsforpagter Mads Peter Kristensen Damgaard af Oure By [Vejstup Sogn, kirkebog for 1902 - 1920 side 70 opslag 73]

Niels Engbæk og Anna Damgårds børn var:


I anledning af sin udnævnelse til Ridder af Dannebrog den 25. september 1954 skrev Niels Engbæk til Ordenskapitlet:

Langesminde i oktober 1955.

Jeg blev født den 20. maj 1887 her på gården, Langesminde, og jeg opvoksede i et godt kristeligt hjem, der var påvirket af den ånd, der prægede anden generation af den slægt, som havde oprettet friskoler og valgmenighed. Jeg gik således som en selvfølge i Oure Friskole. Efter skoletid kom jeg en vinter på Vejstrup Højskole, nærmest for at udvide mine skolekundskaber i dansk og regning, hvilket i høj grad tiltrængtes. Derefter kom jeg 15 år gammel ud som landsvæsenselev 2 år her på Fyn. Jeg rejste derefter til Sønderjylland hos gårdejer Peder Moos, Lundeved. Det var ikke så meget for at lære forretning, men for, på nært hold, at få kendskab til den nationale kamp, som Sønderjylland i de år førte mod det tyske vælde for at bevare danskheden.
Jeg fik meget hurtigt føling med deres kamp. Peder Moos var en stædig og meget dansksindet mand, der altid var på kant med de tyske myndigheder. Efter min ankomst skulle jeg tilmelde mig hos Amtsforvalteren i Sønderborg. Peder Moos tog med mig der ind, og den samtale der blev ført mellem amtsforvalteren og Peder Moos glemmer jeg aldrig. Peder Moos talte kun dansk, men de misforstod ikke hinanden af den grund. Det endte med, at amtsforvalteren, på dansk, lod mig vide, at jeg ikke kunne få opholdstilladelse hos Peder Moos udover otte dage, men at der ikke var noget i vejen for, at jeg kunne få opholdstilladelse i en anden plads efter Amtsforvalterens anvisning. Det afslog jeg straks med den begrundelse, at jeg havde fæstet mig til Peder Moos og agtede at blive der eller rejse hjem. Efter flere tilkaldelser til Amtsforvalteren i de følgende dage fik jeg dog til sidst opholdstilladelse hos Peder Moos, da han blev klar over, at han ikke kunne skaffe en af sine tyske venner arbejdskraft af den vej.
Jeg er opvokset i et godt dansk hjem, men jeg fik oplevelser der nede, som jeg aldrig glemmer, og jeg fik forståelsen af, hvad vort Fædreland arbejder for os. Mange gode danske mænd og kvinder kom i det hjem. Redaktør Jessen, H. C. Hansen, Nørremølle, og mange flere var venner og gæster i det hjem, og jeg tog mange og gode minder med hjem derfra.
Jeg kom derefter i vinteren 1905 - 1906 på Vejstrup Højskole igen, hvor den gang Jens Lund var forstander. Han var en meget særpræget, men betydelig mand, dansk og forsvarsvenlig. Han gav os unge troen på, at Danmark kan og skal forsvares. Det fik vi også bekræftet i 1914 - 1918, men sørgeligt at tiden havde forandret sig så meget til 1940.
I 1906 kom jeg 18 år gammel ind som soldat ved Livgarden, og jeg var soldat i 17 måneder. Derefter var jeg en vinter elev på Korinth Landbrugsskole, og sommeren efter i Tyskland på en stor gård i Sachsen. Minder derfra er ikke af særlig betydning, udover hvad enhver oplever på en rejse i et fremmed land. Godsejeren, som jeg var hos, var en meget dygtig og praktisk landmand, men hans viden om Danmark og det sønderjyske spørgsmål var meget begrænset. En oplevelse, som jeg havde en aften på teatret i Berlin, vil jeg nævne: Da det var forbi, og folk trængtes om garderoben for at få deres tøj, kom to meget unge officerer og skulle have deres tøj. Alle, undtagen jeg, veg til side for at gøre plads til de to herrer. Jeg kunne ikke lade være med at tænke om to så forkælede officerer ville være meget værd i en krig.
I 1911 blev jeg gift med Anna Damgaard, født i Fraugde Kærby i 1890, og vi overtog gården i forpagtning af min fader. Min indstilling var da at undgå alle offentlige bestillinger, og kun passe mit landbrug, som jeg gik til med stor interesse. Men efterhånden kom jeg ind i mange forskellige bestyrelser, og jeg blev revisor flere steder, blandt andet var jeg i mange år revisor for Svendborg Andelssvineslagteri. Det er dog kun arbejdet i Landboforeningen og Landbosparekassen, der særligt har haft min interesse. Jeg blev valgt ind i Planteavlsudvalget for Svendborg og Omegns Landboforening i 1932, og har været formand for udvalget i 15 år, men jeg agter nu til foråret at trække mig tilbage for at yngre kræfter kan komme til.
Jeg har altid holdt mig fra politik, men dermed skal det ikke være sagt, at jeg ikke interesserer mig, og ikke følger med i de politiske forhold. Det gør jeg, og det er enhver borgers pligt. Jeg kan også godt indrømme, at jeg somme tider fortryder, at jeg har holdt mig så passiv.
I 1929 blev jeg valgt til tilsynsrådet for Landbosparekassen, som er provinsens næststørste sparekasse. Jeg tog dog valget mere som en tradition end som en fortjent begunstigelse. Min farfar, Niels Hansen, var den ledende mand i oprettelsen af Sparekassen i 1869, og han var dens formand, indtil han i en høj alder trak sig tilbage i 1898. Min fader, H. P. Nielsen, som også var Ridder af Dannebrog, blev valgt til tilsynsrådet i 1897, og han var der til sin død i 1928, så det er tredie generation, som jeg repræsenterer i Sparrekassens Tilsynsråd.
Da Tilsynsrådet den 18. august 1947 valgte mig som formand, kunne jeg ikke tage det som en tradition, men som en stor tillid, der blev vist mig, og da Tilsynsrådet i 1954, da jeg havde været i Tilsynsrådet i 25 år ønskede at indstille mig til udnævnelse af Ridder af Dannebrog, kunne jeg ikke andet end at føle dyb taknemmelighed over at have vundet så stor tillid blandt mine kollegaer i Tilsynsrådet.
Det er derfor med stor taknemmelighed, at jeg under de givne forhold den 27. september 1954 modtog udnævnelsen til Ridder af Dannebrog. De løfter, som jeg ved udnævnelsen skulle give for Konge og vort Land, er det mig en glæde at give. Jeg er med i hjemmeværnet og agter at bliver der, så længe der er brug for mig.
I 1947 forpagtede jeg gården her, Langesminde, til den yngste af mine sønner, Erik Engbæk. Grunden var, at han var gammel nok til at blive selvstændig, og at jeg på det tidspunkt ikke var så rask, som jeg er nu. Jeg har dog af gården beholdt en frugtplantage på 5 tønder land. Det er en passende beskæftigelse tillige med mit arbejde i Sparekassen på min nuværende alder.

N. Engbæk.

Anna Kristensen Damgaard og Niels Andreas Nielsen Engbæk
Anna Kristensen Damgaard og Niels Andreas Nielsen Engbæk

Om Niels Peter Engbæk

Niels Peter bestod
Den almindelige Forberedelseseksamen sommer 1932 fra Haahrs Skole,
Handelsmedhjælper eksamen sommeren 1935 fra Svendborg Handelsskole
Dansk Røde Kors's Samaritterkursus december 1940 fra Afdelingen Odense Amt.

Niels Peter arbejdede mange år i en bank, derefter i renserier i flere byen, hvorefter han emmigrerede til Winnipeg i Canada.

Datteren Liz skrev fra Winnipeg: While Niels Peter was here, he worked as a farmer and from that he started working for the City of Winnipeg landscaping the city parks. He left the city job and took a job with a private gardening company, where he worked until he started his own company he called "Engbaek's Garden Service". He ran that for about 10 years before he retired.

© Frode Engbæk Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 26-Aug-2015