Engbæk's hjemmeside Engbæk's Familie
Albert Fischer Anna Skræp Kaj Kann Hannibal Astrid Juliane Andreasen
1891 - 1956 1892 - 1985 1896 - 1967 1894 - 1979?
Simon Fischer Else Hannibal
Født: 17. april 1923 på Bjørnemose, Tved Sogn Født: 4 oktober 1931 i København
Død: 7. august 2002 på Sankt Lucas Stiftelsen Død: 20. december 2004
Gift: 25. marts 1962 i Hellerup
Børn: Claus Fischer, Charlotte Fischer, Christian Fischer

Simon Fischer blev født den 17. april 1923 i børneværelset på Bjørnemose og døbt den 17. juni 1923 i Hellerup Kirke. Forældrene var læge Albert Fischer og hustru Anna Skræp, 31 år, Strandmøllen, Lyngby-Tårbæk Kommune. Fadderne var havebrugskandidat August Nørgaard og hustru Astrid, København, fru Marie Kromann, Bjørnemose, og barnets moder [Tved Sogn, kirkebog for 1901 - 1923 side 55 opslag 58]

Simon Fischer's uddannelse var:

Student fra Svendborg Gymnasium Juni 1941
cand. med. fra Københavns Universitet Vinteren 1950
Speciallæge i patologisk anatomi og histologi 1956
dr. med. med disputatsen: Pathology of coronary occlusion with reference to anticoagulant medication 1963

Simon Fischer's ansættelser var:

Turnus stilling på Thisted Sygehus Apr 1950 - apr 1951
Vikar på Marselisborg Hospital Medicinsk Epidemiologisk Afdeling Maj 1951 - jun 1951
Reservelæge ved Forsvarets Lægekorps Jul 1951 - jan 1952
Kandidat ved Odense Sygehus Patologisk Institut Feb 1952 - jan 1953
Kandidat ved Amtssygehuset i Køge Feb 1953 - nov 1953
2. Lægeassistent ved Frederiksberg Hospital Patologisk Institut Dec 1953 - jan 1955
Kandidat ved Gentofte Sygehus Patologisk Institut Feb 1955 - dec 1955
1. Lægeassistent ved Frederiksberg Hospital Patologisk Institut Jan 1956 - aug 1957
1. Reservelæge ved Frederiksberg Hospital Patologisk Institut Sep 1957 - dec 1960
1. Reservelæge ved Gentofte Sygehus Patologisk Institut Jan 1961 - jul 1962
1. Reservelæge ved Bispebjerg Hospital Patologisk Institut Aug 1962 - apr 1966
Overlæge ved Frederiksberg Hospital Patologisk Institut Maj 1966 - apr 1993

Simon Fischer skrev tidsskriftartikler om cardiovaskulære, hæmatologiske samt urincytologiske emner.

Simon Fischer interesserede sig også for medicinsk historiske emner, og i sit otium skrev han:

Simon fik påvist prostata kræft i november 2000. Han var arveligt belastet efter 2 bedsteforældre.

Simon Fischer døde den 7. august 2002 kl. 11 på Sankt Lucas Stiftelsen, og han blev bisat fra Gentofte Kirke.

Slægtslitteratur:


Jyllands-Posten den 6. september 1963:

Skræmmes folk fra fedt, vil Danmark gå fallit.

Professor Warburg om hjertelidelser og folkepensionister under en disputats på Købemhavns Universitet.

Man kan nu fastslå, at der ikke er noget grundlag for at frygte, at der kan komme skadelige følger af at behandle hjertesygdomme med midler, som modvirker blodstørkningen - og derigennem forhindrer blodpropper, sagde professor, dr. med. Cai Holten, Århus, da han i går på Københavns Universitet var uofficiel opponent ved en doktordisputats om virkningen af disse lægemidler.

Den nye dr. med., som forsvarede sin afhadling, er prosektor ved Amtssygehuset i Gentofte og Øresundshospitalet, læge Simon Fischer. Han er søn af den verdensberømte kræftforsker Albert Fischer.
Som prosektor har han til brug for sin afhandling undersøgt mellem 40.000 og 50.000 mikroskopiske snit af afdøde hospitalspatienters hjerter og blodårer. Han har fundet at den frygt for skadelige virkninger af lægemidler, der hindrer blodstørkningen, som mange læger stadig nærer, er ubegrundet.

10.000 nye tilfælde

Den første officielle opponent, professor, dr. med. Erik Warburg, kritiserede skarpt mange enkeltheder i doktorafhandlingen. Han fandt flere af forundersøgelserne om sygdomsforløbet helt meningsløse, fordi præses havde draget slutninger af et materiale, som ikke er ensartet. Han hævdede også, at troen på, at man med forskellige nye midler kan forhindre, at der dannes blodpropper, er overdreven. Det har gang på gang vist sig, at der var tale om “Kejserens nye klæder”.
Professor Warburg erklærede, at dette sikkert var sidste gang, han kom til at opponere på Universitet, efter at han er gået af på grund af alder. På linje med den tradition, som professor Warburg selv har skabt for sit virke som opponent ved disputatser, formede også denne opposition - som han selv anså for sin svanesang - sig som et festligt fyrværkeri af åndrigheder med meget forskellig baggrund.
Professoren kom ind paa storpolitik ved at sige, at to russiske videnskabsmænd var de første i verden, som gav en god beskrivelse af hjertelidelsen coronarthrombose, men, tilføjede han, det glemmer man af chauvinistiske grunde i dag i Amerika.
Professor Warburg nævnte, at der i Danmark hvert år findes 10,000 friske tilfælde af hjertelidelser i forbindelse med åreforkalkning. Vi mangler i dag det fysiologjske grundlag for at forstå åreforkalkning, men nu er tiden inde til, at folk inden for mange grene af videnskaben må enes om at løse dette problem.

Folkepensionisternes sidste år

Professor Warburg sagde også, at åreforkalkning forbitrer folkepensionisternes sidste år, og i en velfærdsstat burde man ikke blot give dem pension, men også et bedre helbred.
Han beklagede, at præses har haft vanskeligheder ved at låne sygejournaler på sit Københavnske hospital. Da lægevidenskaben modtager så stor hjælp fra det offentlige, burde hospitalsjournaler stå til rådighed for de mennesker, som vil lave videnskab ud af dem.
For sit eget vedkommende var han utilfreds med, at han først havde fået doktorafhandlingen i trykt tilstand til gennemlæsning fjorten dage før det offentlige forsvar. Bogen er trykt i Århus, og det havde ikke gjort det lettere at være opponent, at typograferne i Århus ikke kunne smøle sig færdige med arbejdet, sagde professor Warburg.

Angst for fedt, Danmark går fallit

Præses burde nærmere have undersøgt indholdet af fedt i blodpropper, sagde professor Warburg. Man taler meget om hjertelidelser og fedt i kosten, men det må opklares helt, for Danmark går fallit, hvis befolkningen bliver skræmt fra at spise smør og drikke mælk.
Præses siger, at en tredjedel af blodpropperne er blandet op med fedt, men han ved det ikke med sikkerhed, og intet er så farligt som ubeviste videnskabelige påstande. Præses har det sådan, at hans følelser løber af med hans kølige videnskab, og han er meget naiv.
Da professor Cai Holten tog ordet som uofficiel opponent, var det ikke mindst for at fremhæve, at det store arbejde, som præses har udført, har fyldt huller i vor viden.
Den sidste officielle opponent, professor dr. med. Gunnar Teilum, betegnede afhandlingen som et aktuelt og interessant arbejde om et vigtigt emne.

Læge Simon Fischer
Billedet fra Jyllands-Posten

 

© Frode Engbæk Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 08-Sep-2017