Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie

Marinus Andersen

Inger Marie Thomsen

Christian Jørgen Christiansen Johanne Marie Christiansen
1847 - 1923 1860 - 1949 1855 - ?

1850 - ?

Ludvig Peter Andersen Ane Marie Christiansen
Født: 20. november 1879 i Linderum, Ugilt Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt Født: 27. juni 1878 i Bangsbostrand, Flade Sogn

Død: 9. august 1918 i havet ud for Frederikshavn

Død: -

Gift: 22. juni 1900 i Flade Kirke

Barn: Inger Marie Johanne Andersen

     

Ludvig Peter Andersen blev født den 20. november 1879 og døbt den 25. januar 1880. Han var søn af husmand Marinus Andersen og hustru Inger Marie Thomsen af Linderum. Faddere var moderen, gårdmand Christen Vittrup i Linderum, husmand Christen Andersen, Ugiltvad [Ugilt Sogn, kirkebog for 1872 - 1887 side opslag 34] Ane Marie Christiansen blev født den 27. juni 1878 og døbt den 8. september 1878. Forældrene var fisker Christian Jørgen Christiansen og hustru Johanne Marie Christiansen, 29 år, i Bangsbostrand. Fadderne var fisker L.C. Christensens enke, skipper L. Nielsens hustru, fiskerne Chr. Jensen, Christen Jensen og J.P. Hansen, alle af Bangsbostrand [Flade Sogn, kirkebog for 1872 - 1887 side 138 opslag 140]
Ved folketællingen i 1880 boede Ludvig Peter Andersen hos sin familie i Linderum By, Ugilt Sogn:
Marinus Andersen, 32 år, gift, husfader, jordbruger, født i Råbjerg Sogn
Inger Marie Tomsen, 19 år, gift, husmoder, født i Råbjerg Sogn
Ludvig Peter Andersen, under 1 år, ugift, deres søn, født her
Ved folketællingen i 1880 boede Ane Marie Christiansen hos sin familie i et hus i Bangsbostrand, Flade Sogn:
Chr. Jørgen Chrestjansen, 25 år, gift, fisker, født i Bratten, Elling Sogn
Johanne Marie Christjansen, 30 år, gift, hans kone
Søren Chr. Chrestjansen, 4 år, barn
Ane Marie Christjansen, 1 år, barn
De øvrige var født i Bangsbostrand
Ved folketællingen i 1890 boede Ludvig Peter Andersen hos sin familie i Ålbæk By:
Marinus Andersen, 42 år, gift, husfader, købmand
Inger Marie Andersen, 29 år, gift, husmoder
Ludvig Peter Andersen, 10 år, barn
Carl Emil Andersen, 6 år, barn
Kirstine Marie Andersen, 4 år, barn
Martin Andreas Andersen, 1 år, barn
Nielsine Kirstine Pedersen, 17 år, ugift, tjenestepige
De var alle født i Ålbæk, Råbjerg Sogn
Ved folketællingen i 1890 boede Ane Marie Christiansen hos sin familie i et hus i Bangsbostrand, Flade Sogn:
Ane Marie Nielsdatter, 65 år, enke, husejerinde, født i Elling Sogn
Krestian Jørgen Krestiansen, 35 år, gift, fisker, født i Elling Sogn
Johanne Marie Krestiansen, 40 år, gift
Søren Chr. Christiansen, 14 år
Ane Marie Christiansen, 11 år
Magda Magrete Christiansen, 8 år
Kristine Marie Christiansen, 6 år
Vilhelm Peter Christiansen, 2 år
De øvrige var født i Flade sogn
Ludvig Peter Andersen af Ålbæk blev konfirmeret den 15. oktober 1893 med aldersdispensation. Forældrene var husmand Marinus Andersen og hustru Inger Marie Thomsen (af Linderum) Ålbæk. Karaktererne var g for kundskaber og mg for opførsel [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1892 - 1902 side 125 opslag 98] Ane Marie Christiansen blev konfirmeret den 2. oktober 1892. Forældrene var fisker Christian Jørgen Christiansen og hustru Johanne Marie Christiansen i Bangsbostrand. Faderen er i Amerika. Barnet tjener hos fisker Christian Christiansen i Bangsbostrand. Kundskaber: g+. Opførsel: mg [Flade Sogn, kirkebog for 1892 - 1895 side 120 opslag 100]

Ungkarl, fisker Ludvig Peter Andersen, opholder sig på en kutter, som ligger i Frederikshavn havn, og pige Ane Marie Christiansen, sypige og bor hos forældrene, blev viet den 22. juni 1900. Forloverne var brudgommens og brudens fædre [Flade Sogn, kirkebog for 1900 - 1904 side 208 opslag 187]

Ludvig Peter Andersen og Ane Marie Christiansens barn var:

Ved folketællingen i 1901 boede familien i Bangsbostrand, Flade Sogn:
Ludvig Peter Andersen, født den 26/11 1872 i Ugilt Sogn, gift, husfader, fisker
Anna Marie Kristiansen, født den 27/6 1878 i Bangsbostrand, Flade Sogn, gift, husmoder
Inger Marie Andersen, født den 9/9 1900 i Bangsbostrand, Flade Sogn, barn

Ved folketællingen i 1916 boede familien på Nyholmstrand i Flade Sogn:
Ludvig Peter Andersen, husfader, skipper, født den 20/11 1879
Anna Marie Andersen, husmoder, født den 27/6 1878
Inger Marie Johanne Andersen, barn, tjenestepige, født den 9/9 1900

Ludvig Peter Andersen druknede udenfor Frederikshavn den 9. august 1918 og blev fundet cirka den 26. august 1918 på Gråskær ved Balgø (Varberg) i Sverige. Han blev begravet den 3. september 1918. Han var skipper i Frederikshavn, boede Havnegade 7 og var gift med Anna Marie Christiansen. Han blev 40 år gammel [Frederikshavn, kirkebog for 1918 - 1921 side 149 opslag 151]


Druknet ved Fiskeri

Tidligere skipper, Ludvig Andersen, er i går nat druknet. Han var ene mand taget ud på dørgefiskeri efter makrel, og da det om natten ved 3-tiden blæste op, er jollen kæntret. Bundbrædderne fra jollen og den forulykkedes hat er drevet i land. Den forulykkede var ca. 25 år (alderen var svær at læse, den rigtige alder var 40 år) gammel og efterlader sig hustru og en datter [Vendsyssel Tidende den 10. august 1918 side 3]

Liget af den forsvundne dørgefisker, L. Andersen, er nu drevet i land ved Varberg i Sverige [Vendsyssel Tidende den 27. august 1918 side 3]

En dørge bestod af en dørgelinie, hvortil der var fæstet dørgekloder (et blylod støbt i et æg, som vejede cirka 600 gram) og kenser (korte snore, der med visse mellemrum hænger ned fra langlinjen og bærer en krog forneden). Redskabet var specielt godt til makrelfiskeri.

Ved folketællingen i 1921 boede Anna Andersen, enke og husmoder, i forhuset, Havnegade 7, Frederikshavn

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 21-Jun-2013