Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Peter Christensen Tversted Malene Thomsen Ole Peter Olsen Nielsine Petrine Berner Nielsen
1860 - 1938 1863 - 1950 1866 - ? 1868 - ?
Niels Christian Mørch Christensen Tversted Jenny Emilie Olsen
Født: 31. december 1888 i Skagen Født: 22. december 1890 i Absalonsgade 18, Ålborg
Død: 19. november 1932 på Usserød Sygehus Død: 10. januar 1981 i Skagen
Gift: 9. oktober 1912 i Vor Frelser Kirke i Ålborg
Børn: Amy Malene Tversted, Grethe Emilie Tversted og Inger Marie Tversted

     

Niels Christian Mørch Christensen blev født den 31. december 1888 og døbt den 3. februar 1889 i Kirken. Forældrene var fragtsejler i Skagen Peter Christensen og hustru Malene Thomsen, 24 år. Faddere var enke Martine Nielsen, pige Christiane Christensen, bådebygger Carl Christensen, politibetjent Chr. Christensen, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1865 - 1891 side 150 opslag 149] Jenny Emilie Olsen blev født den 22. december 1890 og døbt den 23. august 1891. Forældrene var gørtler Ole Peter Olsen og hustru Nielsine Petrine Berner Nielsen, 22 år, Absalonsgade 18. Faddere var pige Emilie Nielsen, pige Ane Nielsen, skomager O. Sørensen og faderen [Ålborg, Budolfi Sogn, kirkebog for 1886 - 1891 side 368 opslag 364]
Ved folketællingen i 1890 boede Niels Christian Mørch Christensen hos sin familie i Skagen Købstad:
Peter Christensen, 29 år, gift, husfader, fiskehandler, født i Skagen
Malene Christensen, 26 år, gift, husmoder, født i Råbjerg Sogn
Hans Chr. Carl Christensen, 3 år, barn, født i Skagen
Niels Chr. Mørk Christensen, 1 år, barn, født i Skagen
Anders Christensen, 20 år, ugift, tømrer, født i Skagen (husfaderens broder)
Familien boede ikke i Absalonsgade ved folketællingen den 1. februar 1890
Niels Christian Mørch Christensen blev konfirmeret den 19. april 1903. Forældrene var fragtsejler Peter Christensen og hustru Malene Thomsen [Skagen, kirkebog for 1902 - 1908 side 202 opslag 128] Jenny Emilie Olsen blev konfirmeret den 16. april 1905. Forældrene var gørtler Ole Peter Olsen og hustru Nielsine Petrine Berner Nielsen, Kastetvej 15 [Ålborg, Vor Frelser Kirke, kirkebog for 1902 - 1908 side 152 opslag 154]
Ved folketællingen i 1906 boede Niels Christian Mørch Christensen hos sin familie i Kappelborg, matrikelnr. 149c. Ejeren var Peter Chr. Tversted [Skema 197 opslag 71]:
Peter Christensen Tversted, gift, husfader, lods og fisker
Malene Christensen Tversted, gift, husmoder
Hans Christian Carl Christensen Tversted, barn, fisker
Niels Christian Mørch Christensen Tversted, barn, fisker
Niels Jens Peter Marius Christensen Tversted, barn
Karl Morten Christensen Tversted, barn
Marie Magdalene Christensen Tversted, barn
Peter Teodor Octavius Christensen Tversted, barn
Ved folketællingen i 1906 boede Jenny Emilie Olsen hos sin familie på Kastetvej 15, 1. sal til venstre [skema 90a opslag 21]:
Ole Peter Olsen, gift, husfader, gørtlermester i Kattesundet 23, født den 6/12 1866
Nielsine Petrea Olsen, gift, husmoder, født den 5/7 1868
Theodor August Olsen, barn, gørtlerlærling, født den 14/8 1889
Jenny Emilie Olsen, barn, født den 22/12 1890
Oskar Emil Olsen, barn, født den 6/11 1892
Henry Peter Olsen, barn, født den 28/11 1894
Marie Christine Olsen, barn, født den 27/9 1899
Lilly Othilie Olsen, barn, født den 23/4/ 1901
Arnold Nicolai Olsen, barn, født den 28/9 1902

Ungkarl, styrmand Niels Christian Mørch Tversted af Skagen og pige Jenny Emilie Olsen af Villa Rønne i Ryesgade blev viet den 9. oktober 1912 i Vor Frelser kirke. Forlovere var brudeparrets fædre [Ålborg, Vor Frelser Sogn, kirkebog for 1906 - 1922 side 49 opslag 50]

Niels Christian Mørch Christensen Tversted og Jenny Emilie Olsens børn var:

Ved folketællingen i 1916 boede familien i Skagen Købstad på matrikel nr. 145 i - 146 b:
Emmy Emila Tversted født Olsen, født den 22/12 1890, gift, husmoder
Amy Malene Tversted, født den 10/12 1912, barn

Ved folketællingen i 1921 boede familien i Skagen på matrikel nr. 145c og 146b, der var ejet af Peter Tversted:
Jenny Emilie Tversted, gift, husmoder, født i Ålborg
Amy Malene Tversted, datter, født i Skagen
Grethe Emilie Tversted, datter, født i Skagen
På tillægslisten, som midlertidig fraværende:
Niels Christian Mørch Tversted, gift, husfader, styrmand, født i Skagen, Switzer Selskab på Island

Ved folketællingen i 1925 boede familien på Søvej 32, Lemvig. Ejerens navn var N. Mørch Tversted [skema 334 opslag 42]:
Niels Mørch Tversted, gift, husfader, skibsfører, født i Skagen, S/S "Danmark", c/o Mr. Wm. Carr, 16 Rue Beauvau, Marseille
Jenny Emilie Tversted, gift, husmoder, født i Ålborg
Amy Malene Tversted, barn, født i Skagen
Grethe Emilie Tversted, barn, født i Skagen

Kaptajn Mørck Tversted, Svitzers "Viking", er efter 3 års fravær hjemme på ferie i Skagen. Han er stationeret i Middelhavet.
Kilde: Vendsyssel Tidende den 23. august 1932 side 4 om Skagen - VendelboArkivet

Niels Christian Mørch Tversted døde den 19. november 1932 på Usserød Sygehus, 43 år gammel, og han blev begravet den 25. november 1932 på Assistents Kirkegård i Skagen. Han var søn af fragtsejler i Skagen Peter Christensen Tversted og hustru Malene Thomsen. Han var skibsfører i Switzer, boende på Rungstedvej 19, Rungsted, og han var gift med Jenny Emilie Olsen. Deres sidste fælles bopæl var Rungsted [Usserød Sogn, kirkebog for 1929 - 1937 side 37 opslag 40 og Skagen kirkebog for 1925 - 1932 side 93 opslag 83]


Med havundersøgelsesdamperen "Thor"

Fire unge skagensfiskere: Hans Christensen (søn af politibetjent Chr. Christensen, Vesterby), Niels Mørch Tversted (søn af fisker Peter Tversted, Vesterby), Peter Thomsen (søn af fisker Søren Thomsen, Vesterby), og Osvald Svendsen (søn af fisker Peter Svendsen, Østerby) skal den 20. februar 1906 møde i Esbjerg for at gå på togt med havundersøgelsesdamperen "Thor", der for tiden ligger i vinterleje i Esbjerg Havn.

"Thor" føres af kaptajn S. Jørgensen. De videnskabelige biologiske undersøgelser ledes af dr. Johs. Schmidt og dr. Johansen.

Førstnævnte, der har gjort sig bekendt ved sine iagttagelser af ålens udvikling og vandring, leder undersøgelserne i Nordsøen og i farvandene omkring Færøerne og Island i foråret og den første del af sommeren.

Dr. Johansen går derefter om bord for i resten af sommeren og i efterårstiden at fortsætte sine undersøgelser, der navnlig angår rødspætten i de hjemlige farvande: Skagerak og Kattegat.

For skagensfiskerne, der deltager i fiskeriet med biologernes forskellige fangstredskaber, den pelagiske ruse, yngeltravlen, den almindelige travl, snurpenoten med mere, er en sådan tur overordentlig lærerig.

Kilde: Vendsyssel Tidende den 7. februar 1906

Danmark har i de første tre årtier i 20. århundrede indlagt sig store fortjenester på havforskningens område. Kommissionen for Havundersøgelser blev nedsat til at varetage Danmarks andel i udforskningen af havet. Som undersøgelsesfartøj tjente i årene 1903 - 1914 damptrawleren »Thor«. Foruden at benyttes til undersøgelser i vore hjemlige farvande, under ledelse af dr. phil. A. C. Johansen, blev »Thor« i en årrække sendt til farvandene omkring Island og Færøerne, hvor den under professor, dr. phil. Ernst Johannes Schmidts ledelse blev foretaget meget omfattende biologiske og hydrografiske undersøgelser. Da professor Schmidt i 1904 havde påvist forekomsten af larvestadier af ferskvandsålen i Atlanterhavet, gav det anledning til, at »Thor« i flere år blev sendt ud i Atlanterhavet vest for Irland, Kanalen og Den biscayiske Bugt. Samtidig med de mere specielle undersøgelser efter ålelarver, blev der fra disse havområder indsamlet et rigt materiale af andre organismer. Da det i de til Vesteuropa grænsende dele af Atlanterhavet kun var lykkedes at påvise store eksemplarer af ålelarver og italienske forskere med stor ihærdighed havde hævdet, at ålen ynglede i Middelhavet, blev der på initiativ af professor Schmidt og på Carlsbergfondets bekostning udsendt et par undersøgelsestogter til Middelhavet. I vinteren 1908 - 09 og i sommeren 1910 opholdt »Thor« sig i dette havområde.

To unge skagboer

Niels Mørch Tversted, søn af lods Peter Tversted, og Søren Jensen, søn af fisker S. Chr. Jensen, begge af Kappelborg, har fået hyre med den på Frederikshavn og Flydedok nybyggede store fiskekutter "Progreso", der i de nærmeste dage afgår til sit bestemmelsessted, Natal del Norte, nær Pernambuco, på Brasiliens kyst.

Niels Mørch Tversted, der i november tog en overordentlig fin eksamen fra Ålborg Navigationsskole, og som tidligere har været ude på flere fiskeriekspeditioner, to gange med "Thor" og en gang med "Tjalfe", bliver styrmand på "Progreso". Føreren er fra Fanø.

Kilde: Vendsyssel Tidende den 2. april 1911

Lokalsamlingen i Skagen leverede avisudklippene

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 20-May-2013