Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Hans Christian Christensen Marie Andersen Mads Thomsen Karen Marie Christensdatter
1834 - 1909 1832 - 1889 1830 - 1893 1835 - 1891
Peter Christensen Tversted Malene Thomsen
Født: 8. oktober 1860 i Skagen Født: 22. marts 1863 på Heden, Råbjerg Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt
Død: 19. februar 1938 i Skagen Død: 23. april 1950 i Skagen
Gift: 1. januar 1885 i Skagen Kirke
Børn: Marie Christensen †, Hans Christian Carl Christensen, Niels Christian Mørch Christensen, Marius Niels Jens Peter Christensen †, Niels Jens Peter Marius Christensen, Carl Morten Christensen, Anna Marie Magdalene Christensen og Peter Theodor Oktavius Christensen

     

Peter Christensen blev født den 8. oktober 1860 og døbt den 2. december 1860. Forældrene var fisker Hans Christian Christensen og hustru Marie Andersen, 27 3/4 år gammel. Faddere var Ane, Christen Møllers kone, pigen Marthe Nicoline Andersen, fisker Jens Christian Hansen, Lars Møller, Karl Hansen, alle af Menigheden [Skagen, kirkebog for 1849 - 1873  69 opslag 68] Malene Thomsen blev født den 22. marts 1863 og døbt den 17. maj 1863. Forældrene var husmand Mads Thomsen og hustru Karen Marie Christensdatter, 27 år, af Heden. Hun blev båret af husmand Mads Pedersens enke af Heden. Fadderne var pigen Kirstine Thomasdatter af Klitlund, husmand Jens Christian Christensen på Heden og ungkarlene Christen Thomsen af Ålbæk og Thomas Christian Sørensen af Heden [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1853 - 1879 side 65 opslag 64]
- Ved folketællingen i 1870 boede Malene Thomsen hos sin familie i et hus i Ålbæk By:
Mads Thomsen, 40 år, husfader og jordbruger
Karen Marie Christensen, 34 år, gift, husmoder, hans kone
Morten Christian Thomsen, 12 år, søn, skolebarn
Inger Marie Thomsen, 9 år, datter, skolebarn
Madelene Thomsen, 6 år, datter, skolebarn
Marie Dorthea Thomsen, 1 år, datter
Peter Christensen blev konfirmeret den 4. oktober 1874. Forældrene var fisker Hans Christian Christensen og hustru Marie, født Andersen. Karaktererne for kundskaber og opførsel var mg og ug [Skagen, kirkebog for 1873 - 1891 side 4 opslag 1] Malene Thomsen blev konfirmeret den 8. april 1874. Forældrene var husmand Mads Thomsen og hustru Karen Marie Kristensdatter på Heden. Karaktererne for kundskaber og opførsel var g og mg [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1853 - 1879 side 165 opslag 154]
Ved folketællingen i 1880 boede Peter Christensen hos sin familie i forhuset, matrikelnummer 174, Kappelgangen 4, Skagen:
Hans Christian Christensen Tversted, 45 år, gift, fisker, husfader
Marie Andersdatter, 47 år, gift, hans kone
Peter Christensen, 19 år, ugift, søn, fisker
Christiane Christensen, 14 år, barn
Anders Christensen, 10 år, barn
Theodor Christensen, 7 år, barn
Octavius Christensen, 3 år, barn
De var alle født i Skagen
Ved folketællingen i 1880 var Malene Thomsen tjenestepige i Havnevejen, matrikelnummer 48, forhus, stuen, Frederikshavn:
Julius Cæsar Hansen, 52 år, gift, husfader, købmand og teglværksejer, født i Frederikshavn
Abelone Cathrine Hansen, født Haregård, 44 år, gift, hans kone, født i Søndbjerg Sogn, Thisted Amt
Anna Elisabeth Hansen, 17 år, datter, lærerinde, født i Åsted Sogn
Oscar Constantin Holmer Hansen, 14 år, deres søn, tømrerlærling, født i Frederikshavn
Malene Thomsen, 16 år, ugift, tjenestepige, født i Råbjerg Sogn

Ungkarl, fisker i Skagen, Peter Christensen, 24 år, og pige Malene Thomsen af Skagen, født på Heden i Råbjerg Sogn, 21 år, blev viet den 1. januar 1885. Forlovere var fisker i Skagen Hans Christian Christensen og fisker Morten Christian Thomsen i Ålbæk [Skagen, kirkebog for 1873 - 1891 side 183 opslag 102]

Peter Christensen og Malene Thomsens børn var:

  1. Marie Christensen blev født den 2. oktober 1885 og hjemmedøbt den 8. oktober 1885. Hun blev fremstillet den 1. november 1885. Forældrene var fisker Peter Christensen og hustru Malene Thomsen, 22 år gammel. Faddere var konen Maren Thomsen, født Christensen, pigen Christiane Christensen, fisker Hans Chr. Christensen, politibetjent Christian Christensen, bådebygger Carl Christensen, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1865 - 1891 side 343 opslag 285]
    Marie Christensen døde den 3. januar 1886, og hun begravet den 8. januar 1886. Hun var datter af fisker Peter Christensen, og hun blev 3 måneder gammel [Skagen, kirkebog for 1884 - 1891 side 197 opslag 23]
  2. Hans Christian Carl Christensen blev født den 17. januar 1887 og døbt den 13. februar 1887. Forældrene var bådfører Peter Christensen og hustru Malene Thomsen, 23 år. Faddere var kone Maren Christensen, pige Christiane Christensen, politibetjent Chr. Christensen, bådebygger Carl Christensen, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1865 - 1891 side 131 opslag 130]
    Hans Christian Carl Christensen blev konfirmeret den 14. april 1901. Forældrene var fiskehandler Peter Christensen og hustru Malene Thomsen. Karaktererne for kundskaber og opførsel var mg- og mg [Skagen, kirkebog for 1892 - 1901 side 224 opslag 162]
  3. Niels Christian Mørch Christensen blev født den 31. december 1888 og døbt den 3. februar 1889. Forældrene var fragtsejler Peter Christensen og hustru Malene Thomsen, 24 år. Faddere var enke Martine Nielsen, pige Christiane Christensen, bådebygger Carl Christensen, politibetjent Chr. Christensen, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1865 - 1891 side 150 opslag 149]
    Niels Christian Mørch Christensen blev konfirmeret den 19. april 1903. Forældrene var fragtsejler Peter Christensen og hustru Malene Thomsen [Skagen, kirkebog for 1902 - 1908 side 202 opslag 128]
  4. Marius Niels Jens Peter Christensen blev født den 17. juli 1890 og døbt den 17. august 1890. Forældrene var fisker Peter Christensen og hustru Malene Thomsen, 27 år. Faddere var kone Jane Nielsen, kone Johanne Jensen, fisker Hans Christian Christensen, politibetjent Chr. Christensen af Skagen [Skagen, kirkebog for 1865 - 1891 side 166 opslag 165]
    Marius Niels Jens Peter Christensen døde den 13. januar 1891, og han blev begravet den 17. januar 1891. Han var søn af fisker Peter Christensen, og han blev 6 måneder gammel [Skagen, kirkebog for 1884 - 1891 side 18 opslag 17]
  5. Niels Jens Peter Marius Christensen blev født den 5. februar 1892 i Kappelborg og døbt den 6. marts 1892. Forældrene var fiskehandler Peter Christensen og hustru Malene Thomsen, 28 år gammel. Faddere var konen Johanne Jensen af Skagen, Anna Larsen af Frederikshavn, barnets fader, politibetjent Christian Christensen af Skagen [Skagen, kirkebog for 1892 - 1901 side 1 opslag 1]
    Niels Jens Peter Marius Christensen Tversted blev konfirmeret den 22. april 1906. Forældrene var fiskehandler Peter Christensen Tversted og hustru Malene Thomsen [Skagen, kirkebog for 1902 - 1908 side 212 opslag 138]
  6. Carl Morten Christensen blev født den 21. april 1895 i Kappelborg og døbt den 12. maj 1895. Forældrene var fiskehandler Peter Christensen og hustru Malene Thomsen, 32 år. Faddere var enke Martine Justesen, pige Christiane Christensen, barnets fader, politibetjent Christian Christensen, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1892 - 1901 side 27 opslag 27]
    Notatet om Carl Morten Christensen konfirmation kan ikke findes i kirkebøgerne for Skagen og Frederikshavn Sogne
  7. Anna Marie Magdalene Christensen blev født den 13. februar 1897 og døbt den 21. marts 1897. Forældrene var fiskehandler Peter Christensen Tversted og hustru Malene Thomsen, 33 år, Rimmensgade 18. Faddere var vognmand Christian Jensen og hustru Anna, bådebygger Carl Christensen og faderen, alle af Frederikshavn. Navneforandring ifølge kongelig bevilling af den 26. maj 1905 til Anna Marie Magdalene Christensen Tversted. Ved navnebevis udstedt af Hjørring Amt den 12. februar 1969 navneforandring til Anna Marie Magdalene Christensen Hatt [Frederikshavn, kirkebog for 1897 - 1902 side 112 opslag 111]
    Anna Marie Magdalene Christensen Tversted blev konfirmeret den 23. april 1911. Forældrene var lods Peter Christensen Tversted og hustru Malene Thomsen [Skagen, kirkebog for 1909 - 1917 side 245 opslag 208]
  8. Peter Theodor Oktavius Christensen blev født den 16. april 1900 og døbt den 29. april 1900. Forældrene var skipper Peter Christensen Tversted og hustru Malene Thomsen, 37 år, Læsøgade. Faddere var stationsbud Christensen og hustru Dorothea, vognmand Christian Jensens hustru Anna og ungkarl Lars Thomsen, alle af Frederikshavn. Navneforandring ifølge kongelig bevilling af den 26. maj 1905 til Peter Theodor Oktavius Christensen Tversted [Frederikshavn, kirkebog for 1897 - 1902 side 62 opslag 63]
    Peter Theodor Oktavius Christensen Tversted blev konfirmeret den 4. oktober 1914. Forældrene var lods Peter Tversted og hustru Malene, født Thomsen [Skagen, kirkebog for 1909 - 1917 side 220 opslag 188]

Ved folketællingen i 1890 boede familien i Skagen Købstad:
Peter Christensen, 29 år, gift, husfader, fiskehandler, født i Skagen
Malene Christensen, 26 år, gift, husmoder, født i Råbjerg Sogn
Hans Chr. Carl Christensen, 3 år, barn, født i Skagen
Niels Chr. Mørk Christensen, 1 år, barn, født i Skagen
Anders Christensen, 20 år, ugift, tømrer, født i Skagen (husfaderens broder)

Vi, Christian den Niende, af Guds nåde konge til Danmark, de Venders og Gothers, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg gøre vitterligt: At vi, efter derom allerunderdanigst gjort ansøgning og begæring, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at

Fisker Peter Christensen af Vor købstad Skagen udi Vort land Nørrejylland, som er født sammesteds den 8. oktober 1860, døbt i Skagens Kirke den 2. december samme år, og hans børn:

  1. Hans Christian Carl Christensen, født samme steds den 17. januar 1887, døbt i samme kirke den 13. februar samme år,
  2. Niels Christian Mørch Christensen, født samme steds den 31. december 1888, døbt i samme kirke den 3. marts 1889,
  3. Niels Jens Peter Marius Christensen, født sammesteds den 5. februar 1892, døbt i samme kirke den 6. marts samme år,
  4. Carl Morten Christensen, født sammesteds den 21. april 1895, døbt i samme kirke den  12. maj samme år,
  5. Anna Marie Magdalene Christensen, født i Vor købstad Frederikshavn udi bemeldte Vort Land den 13. februar 1897, døbt i Frederikshavn Kirke den 21. marts samme år,
  6. Peter Theodor Oktavius Christensen, født sammesteds den 16. april 1900, døbt i samme kirke den 29. samme måned

må for fremtiden føre familienavnet Tversted, således at deres fulde navne blive:

Peter Christensen Tversted
Hans Christian Carl Christensen Tversted
Niels Christian Mørch Christensen Tversted
Niels Jens Peter Marius Christensen Tversted
Carl Morten Christensen Tversted
Anna Marie Magdalene Christensen Tversted
Peter Theodor Oktavius Christensen Tversted

I øvrigt er det en selvfølge, at denne navneforandring bliver uden nogen som helst følge for de pågældendes retsforhold til tredjemand, så at de hverken skulle tabe de af dem forhen under deres tidligere navn erhvervede rettigheder, eller fritages for de forpligtelser, som de hidtil under dette navn måtte have pådraget sig. Der fornødne om den skete navneforandring bliver at tilføre vedkommende ministerialbøger.

Forbydende alle og enhver imod det, som foreskrevet står, hinder at gøre.

Givet i vor kongelige residensstad København
den 26. maj 1905
Under vort kongelige segl
Efter hans kongelige majestæts allernådigste befaling
to ulæselige underskrifter

Ved folketællingen i 1906 boede familien i Kappelborg på matrikelnummer 149c. Ejeren var Peter Chr. Tversted [Skema 197 opslag 71]:
Peter Christensen Tversted, gift, husfader, lods og fisker, født den 8/10 1860
Malene Christensen Tversted, gift, husmoder, født den 22/3 1863
Hans Christian Carl Christensen Tversted, barn, fisker, født den 17/1 1887
Niels Christian Mørch Christensen Tversted, barn, fisker, født den 31/12 1888
Niels Jens Peter Marius Christensen Tversted, barn, født den 5/2 1892
Karl Morten Christensen Tversted, barn, født den 21/4/1895
Marie Magdalene Christensen Tversted, barn, født den 13/2 1897
Peter Theodor Oktavius Christensen Tversted, barn, født den 16/4/1900

Ved folketællingen i 1911 boede familien i matrikelnumrene 145 c og146 b i Skagen Købstad:
Peter Tversted, født den 8.10.1860 i Skagen, gift, husfader, lods
Malene Tversted, født den 22.3.1863 i Ålbæk, gift, husmoder
Niels P. Tversted, født den 5.2.1892 i Skagen, barn, sømand
Morten Tversted, født den 21.4.1895 i Skagen, barn, fisker
Marie Tversted, født den 12.2.1897 i Frederikshavn, barn
Theodor Tversted, født den 16.4.1900 i Frederikshavn, barn

Peter Christensen Tversted var ansat i redningstjenesten fra 1904 til 1919. Han tog sin afsked på grund af svagelighed.
Han modtog to redningsmedaljer, fordi han deltog i redningsindsatserne ved


Strandingen på Havnemolen

Tjalken "Holland" i Skagen

Vort fotografi er et af Knudstrups vellykkede snapshots. Det viser vraget af den sønderslåede tjalk "Holland" af Groningen. På molen ses en flok tilskuere. Sjældent har så mange mennesker overværet en stranding, som ved denne lejlighed, og heldigvis er det ikke ofte, at redningsmandskabet skal tage en tørn så farefuld som Anders Kruse og hans 12 kammerater, da de roede ud gennem havnemundingen hin lørdag formiddag i det rasende uvejr. Alt hvad reddes kan, er nu bjerget i land fra tjalken, og efter at man har set lasten dynge sig op på havnepladsen, undrer man sig som altid over, at et så lille skib kan rumme en sådan mængde af gods [Vendsyssel Tidende, onsdag den 15. november 1916, forsiden]

Tjalk:


Strandingen ved Skagen
Det spanske skib var kapret af den tyske fribytter, der er vendt hjem fra Stillehavet. En såre eventyrlig rejse

Vor korrespondent i Skagen meddeler: Aldrig er et større skib strandet ved Skagen, og aldrig er en stranding foregået under så eventyrlige forhold som de, der søndag aften fandt sted på Skagerrak kysten øst for Højen Fyr. En stor spansk damper, "Igotz Mendi", på 4.600 tons grundstødte i tæt tåge. Man havde forvekslet sirenen på Højens Fyr med fyrskibets sirene og derved taget fejl bestik. Redningsmandskabet blev straks alarmeret og mødte hurtigt på strandingsstedet. Fra skibet sendtes en båd i land med en officer, der rekvirerede Svitzer assistance. Natten forløb med roligt vejr, men ved daggry brølede det svært op fra nordøst, og søen blev høj. Højen og Skagens redningsbåde gik da ud og indbragte fra det strandede skib henholdsvis 20 og 12 passagerer. Samtidigt beordredes redningsbåden fra Skagens Havn til assistance. Farten omkring Grenen forløb udmærket. Bådens maskine fungerede udmærket på denne dens første længere tur.
De ilandbragte passagerer var af alle nationaliteter: Japanere, kinesere, hinduer, englændere, chilenere og skandinaver. En ung sømand fra Skive var den eneste dansker. Han kunne gøre sig forståelig for alle de øvrige. Ubeskriveligt glade var de alle. Da redningsbåden forlod damperen, råbte de hurra, og da de betrådte dansk grund, udspandt der sig nogle scener, som aldrig glemmes af dem, der overværede dem. De reddede kastede sig ned i sandet og udbrød taksigelser på alle tungemål. Der var 9 kvinder og 2 børn blandt dem. De var meget forkomne og forsikrede alle, at de i de sidste fem uger ikke havde fået ordentlig mad. De havde nemlig ifølge deres beretning været ude i meget langt tid, da de for 5 måneder siden blev kaprede af den tyske armerede krydser "Wolf", der havde været ude på et 14 - 15 måneders kapertogt i Stillehavet. "Wolf" havde sænket 12 - 13 skibe og havde optaget 500 - 600 mennesker, besætning og passagerer fra disse. Den spanske damper måtte nu forsyne "Wolf" med kul og tage en del af de passagerer om bord, der ikke kunne finde plads i "Wolf". De to skibe har været i følge helt oppe under Grønland, Island og Norge. "Wolf" er sluppet heldigt hjem til Tyskland, men "Igotz Mendi" blev altså hængende på Skagens revler. Medens de i går ilandbragte passagerer hviler sig på Skagens hoteller og pensionater, befinder sig om bord på "Igotz Mendi" endnu cirka 20 tyske officerer og skibets oprindelige 32 mand stærke besætning af spanier.
Den strandede damper er under pålandsvind drevet længere ind på kysten. Den står meget hårdt i grunden, men er formentlig endnu tæt.

Folkevandring til strandingsstedet

Den eventyrlige stranding vakte enorm opmærksomhed inde i byen, og alle mennesker, der kunne forlade hus og hjem, foretog i dagens løb til vogns, til fods eller pr. cykle en tur til Nordstranden. Der var til stadighed cirka 1.000 mennesker samlede på kysten ved Højens Fyr. De delte deres medbragte mad med de forkomne og sultne passagerer fra "Igotz Mendi", der efter et langvarigt ophold om bord, ikke var forvente med mad, drikke eller renlighed. Også cigarer, cigaretter og chokolade skænkede de gavmilde skagboer de taknemlige skibbrudne.
Disse fandt i øvrigt deres første tilflugtssted hos fyrmester Friis på Højens Fyr, i hvis lune og hyggelige stuer de gjorde sig til gode inden turen til byen gik for sig. De velhavende og fornemme englænderes første vandring gik til apoteket, hvor de forsynede sig med tandbørster, tandcreme og sæbe. Ren skal en engelsk gentleman jo være. Penge havde de alle i nogenlunde rigelig mængde, løse guldmønter i lommerne. Deres tøj befinder sig endnu om bord.
Redningsvæsenet må jo kun bringe mennesker, ikke gods, i land. Imellem de ilandbragte findes alle slags mennesker: Læger, professorer, officerer, skibskaptajner og søfolk af alle grader. Der var også en par familier med børn. En syg dame måtte bringes op på Højens Fyr.

En tysk ubåd er ankommen
Men krydseren "Hejmdal" passer på

Skagen, tirsdag
Klokken 2 i nat rejste der sig en stærk storm med høj sø, og den spanske damper er nu slået længere ind mod land og har vendt sig en hel omdrejning. I morges klokken 7 ankom en ubåd, sandsynligvis en tysk. Der har været forhandlinger i gang mellem den og den danske torpedobåd, men resultatet heraf kendes endnu ikke. Vejret er stadigt uroligt med høj sø og stærk regn. Det menes, at krydseren "Heimdal" vil tage det tyske prisemandskab med til København. Damperen ligger nu imellem 1. og 2. revle og tværs for den ligger krydseren "Heimdal" og ude i horisonten med vest holder torpedobåden vagt, mens inspektionsskibet "Diana" holder vagt mod øst. Mellem torpedobåden og "Heimdal" ligger den tyske ubåd.

"Wolf" har gjort glimrende kup
Der er sænket en japansk postdamper med værdier til 60 millioner kroner

Efter hvad den danske sømand Jens Jensen fra den spanske prisedamper oplyser, blev hans skib, den amerikanske damper "Vereruna", opbragt den 2. juni 1917 i Stillehavet af krydseren "Wolf", på rejse fra New Zeeland til San Francisco. Mandskabet blev straks ført over til "Wolf", der fortsatte togtet og sænkede eller opbragte 14 skibe, hvoraf det sidste var den norske fuldrigger "Storgrund". I Stillehavet sænkede "Wolf" den japanske postdamper "Hedatsi Maro", der havde værdier for 60 millioner kroner om bord. Nogle af passagererne blev sat over i "Igotz Mendi" og befinder sig nu i Skagen. "Igotz Mundi" er vurderet til 6 millioner kroner og er kun 4 år gammel
Kilde: Vendsyssel Tidende tirsdag den 26. februar 1918

Strandingen ved Skagen
Et livligt sceneri - Den tyske besætning og nogle spanske officerer nægtede i går at gå i land, men i nat signalerede de om hjælp

Tirsdag eftermiddag henstilledes til de ombordværende på "Igotz Mendi", cirka 20 tyske officerer og cirka 30 spanioler, at gå i land, og redningsbådene gik ud for at være behjælpelig hermed. Trods stærk vestlig storm og høj sø forgik ilandsættelsen med stor sikkerhed og megen præcision. Højen Redningsbåd gik først ud og indbragte 15 mand. Derefter gik Batterivejens redningsbåd ud og ilandbragte 13 mand. Motorredningsbåden nåede straks efter op på siden af det strandede skib, men de cirka 20 tyske marinere om bord ville ikke gå i land, og om bord blev også tre af det strandede skibs mandskab, nemlig kaptajnen, 1. styrmand og 1. maskinmester.
Den bjergede spanske besætning kom i land i en meget forkommen tilstand, dyngvåde var de, thi redningsbådene tog stadig vand over, og i deres tynde klæder frøs de, så tænderne klaprede i munden på dem. De blev straks bragt op på Højen Fyr, hvor de i varme og ved god forplejning snart igen kom til kræfter. Disse søfolk må nu også foreløbig indkvarteres i Skagen. I alt har der indtil i går eftermiddag indbragt 60 mennesker fra "Igotz Mendi".

Det sydlandske gadeliv i Skagen

I formiddags telefonerede vor korrespondent:
Gadelivet på Skagen har i det sidste par dage været fuldstændigt præget af fremmedinvasionen. I havnen er nemlig talrige svenske sildebåde indkommen for storm, og bohuslændinge, "Igotz Mendi"s passagerer og byens egne beboere færdes trods regn og slud, blæst og kulde fra gry til kvæld imellem hverandre i broget flok. Alle tungemål lyder og alle klædedragter ses. Det er det forunderligste folkelivsbillede, man har set her på stedet, og det siger jo endda en del. I går eftermiddag kom først spaniolerne til, foreløbig 28 i tallet. Ved deres redning indlagde det herværende bådsmandskab sig den største ære, thi søen var så svær og bjergningen derfor meget vanskelig. Flere hundrede mennesker overværede på stranden i stor spænding det kække redningsforetagende. Redningsbådene tog meget vand, og de spanske søfolk, der var meget tyndklædte, blev gennemvåde til skindet og frøs, så tænderne klappede i munden på dem. Ikke desto mindre hoppede flertallet af dem i havet, da båden stødte mod stranden. Så meget længtes de efter at føle fast bund under fødderne, at de ikke gav sig tid til at blive båret i land.
Motorredningsbåden, der forgæves tilbød de tyve tyske marinere og damperens tre højeste spanske officerer, kaptajnen, 1. styrmand og 1. maskinmester, ilandbringelse, har i disse to dage stået sin prøve. Båden har i svær sø klaret sig fortrinligt, og den løber en udmærket fart. Redningsvæsenets chef, kaptajn P. K. Nielsen, udtaler sig med den største tilfredshed om redningsbådens præstationer.
I rådhussalen, hvor de ilandbragte spanioler opholder sig, til der kan anvises dem logi, havde vi tilfældigvis lejlighed til at se hele flokken. Det var udpræget sydlændinge, mørke af hud og lød og med sorte stirrende øjne. Høflige rejste de sig alle op, når en eller anden trådte ind i salen. Man fik medynk med disse stakkels omtumlede og forkomne mennesker, der ved tiderne ugunst var slængt i land på en fremmed strand. Et par af dem var syge og måtte indlægges på det herværende sygehus.
Ved 8-tiden om aftenen anbragtes de ved politiets medvirken i deres respektive logier. Gode senge, rigelig mad og fornøden varme vil forhåbentlig snart igen bringe dem på fode.
De er yderst vanskelige at forhandle med, da de næsten ikke kan tale engelsk.

Militær er ankommen - Der signaliseres fra skibet om hjælp

Den tyske næstkommanderende opholder sig under tilsyn i land. I aftes ankom med 10-toget fra Frederikshavn en dansk løjtnant og 10 soldater for at overtage den nødvendige vagttjeneste, om tyskerne bliver internerede her. Soldaterne holder foreløbig til i Højen.
Det strandede skib har i nat igen døjet med den svære storm af vest, og tilværelsen om bord har næppe været behagelig.
Klokken 3 signaliseredes der om redningsbådenes hjælp. Begge både, Højens og Batterivejens, er igen kørt til stranden. De var endnu ved 8-tiden i morges ikke gået ud, da det er næsten umuligt at ro igennem brændingen. Søen lægger sig dog antagelig noget med indtrædende lavvande, og forsøg vil da blive gjort på at bringe de cirka 30 mænd i land.

"Wolf"s bedrifter

Den armerede krydser, kaperskibet "Wolf", har på sin eventyrlige fart sænket blandt andet fem britiske dampere og en britisk bark, fire amerikanske skonnerter og en amerikansk bark, et fransk skib, en japansk damper og et norsk skib.

Da tyskerne rededes - Et flot redningsarbejde

Vor skagensmedarbejder telefonerede i eftermiddag:
Klokken 4 i morges stillede redningsmandskabet igen ved Batterivejen og Højens både ved stranden, men det blæste voldsommere end nogensinde før. Der var stærkt højvand, og søen var svær. Det var derfor på dette tidspunkt aldeles umuligt at føre redningsbådene ud gennem brændingen, og kaptajn P. K. Nielsen, der selv var til stede på stranden, rådede til at se tiden an. "Igotz Mendi" stod nemlig stadig rank og stejl på revlen, så der var ingen øjeblikkelig fare for de ombordværende.
Den kyndige redningsvæsenschef håbede, at havet ved faldende vande ville lægge sig noget, og det viste sig også, at den beregning holdt stik.
Ved 10 tiden vovede bådene sig ud. Det var en drøj og særdeles farlig tur, og tilskuerne i land fulgte med ængstelse redningsmændenes kamp mod det oprørte hav.
Alt forløb imidlertid på heldigste måde. Skagens redningsbåd bjergede 14 mand, og Højens redningsbåd de tilbageværende 9 mand.

Tyskerne afvæbnes

Ved middagstid nåede de land. Strømmen var nu så stærk, at den første båede 2 km østefter langs kysten. Straks ved ilandstigningen afvæbnedes de tyske officerer og marinesoldater af de danske soldater, en løjtnant og 10 mand.
Turen gik nu ned til byen. Tyskerne vil blive foreløbig internerede i Teknisk Skole, hvis lokaler netop egner sig fortrinligt til opholdssted for de 20 marinere og det danske vagtmandskab.
Skagens og Gl. Skagens redningsmænd har atter udført den smukkeste heltedåd, måske den største, der nogensinde er præsteret på Jyllands vestkyst. I 3 på hinanden følgende dage har de i hårdt vejr reddet henholdsvis 32, 28 og 23 personer eller 83 menneskeliv. Glæden i byen er stor over, at alt er gået så lykkeligt.
Hvad der bliver af "Igotz Mendi" vides ikke. Man siger, at skibet nu er i færd med at gå i stykker. Det er synd for det prægtige fartøj, men i disse tider spørges der jo ikke om værdier.

Fine Skibbrudne

Blandt de reddede på den spanske damper er sagfører mr. Dickinson med fru fra Singapore, seminarieforstander Friederick Proyes, Bangkok, og toldembedsmand med tjeneste i Changhai mr. Alex Croos fra Madras. De to australske læger er major Shang Slood med frue og oberst i samme korps Cecil Straugmann. Bland de øvrige findes miss MacKenzie, Sidney, og mineingeniør Barker Bentsom fra Sidney.
Kilde: Vendsyssel Tidende onsdag den 27. februar 1918

Det store Stranding

Den danske sømand Jens Jensens beretning om hans eventyrlige fart med kaperskibet "Wolf" og damperen "Igotz Mendi": Den 18. maj 1917 kom jeg om bord i 4-meter skonnerten "Encore" af San Francisco for at gå fra Prescott i Oregon, til Sidney i Australien. Skibet var ladet med træ og 600 tons drægtig. Den 14. juli 1917 kapredes det af den tyske krydser "Wolf" på højden af Ny Caledonien (øgruppe øst for Australien) og fik tysk prisebesætning om bord i et døgn, hvorefter skibet af prisemandskabet blev sejlet ud af ruten. Forinden var besætningen og jeg bragt over i "Wolf". Der var da allerede her om bord mandskabet fra 7 skibe, som var blevet sænket.
Kapringen af det spanske skib "Igotz Mendi" fandt sted først i november 1917. Damperen kom fra Sydafrika og var bestemt for Colombo. Den havde formentlig cirka 5.400 tons kil om bord. Siden den dag, skibet fik tysk prisemandskab, først 9 mand, senere flere, om bord, har det fulgt kaperskibet "Wolf". Hvis skibene kom i kortere perioder, højst 8 dage, fra hinanden, har "Wolf"s kaptajn bestandig givet ordre til, hvor de igen skulle mødes. Når "Igotz Mendi" i så lang tid har fulgt "Wolf", hidrører dette fra, at den spanske damper har været depotskib for den tyske krydser, dog kun hvad kulforsyning angår.
Hvornår det blev bestemt, at "Wolf" og "Igotz Mendi" skulle sejle hjem til Kiel, ved jeg ikke med sikkerhed.
"Igotz Mendi" var ikke armeret og havde ikke radiotelegraf, men et opfangeapparat. Jeg antager, at "Wolf" bestandig har kunnet sende sine ordrer og faresignaler til den tyske besætning på den spanske damper.
Fra den 14. juli til sidst i september gjorde jeg tvungen tjeneste om bord i "Wolf", og jeg ved derfra, at "Wolf" også har befaret Det indiske Hav og ofte har været jaget og forfulgt af fjenden, undertiden af over et dusin skibe på en gang. Men bestandig lykkedes det at undslippe.
I midten af september udlagdes miner ved Singapore, og fra nu af betragtedes skibenes færd som hjemrejse.
Skibene fulgtes da ad, og de signaliserede stadig sammen.
Det første land, vi så, efter at have forladt Det indiske Hav, var Island. Derfra sattes sikkert kursen efter Bergen. Den 18. februar om morgenen så vi Norges kyst, efter officerernes udsagn udfor Bergen.
Siden skibene befandt sig vest af Island, har "Igotz Mendi" ikke set noget til "Wolf". Først efter at Bergen passeredes, blev det tåge.
Da skibet tog grunden, var jeg under dæk, men så snart jeg kom op og hørte sirenen, vidste jeg, at vi var under den danske kyst. Jeg kendte øjeblikkelig Højens Fyrs sirene, som jeg har hørt mangfoldige gange.
Jeg er glad ved at være kommet i land i mit fædreland i stedet for at skulle have gjort turen med til Kiel.
Jeg har under mit ufrivillige ophold om bord i "Wolf" og "Igotz Mendi" intet lidt, idet forplejningen og behandlingen har været god. Jeg er kun ked af, at jeg i den lange tid har tjent mindre, end jeg ellers ville have kunnet tjene.
Jeg er født den 12. april 1880 i Sevel Sogn ved Skive, har faret til søs siden min konfirmation og taler godt tysk og engelsk, men kan i øvrigt gøre mig forståelig for søfolk af alle nationer. Jeg rejser herfra til København, hvor jeg agter at tage midlertidigt ophold hos min moder.

Blev fangerne behandlede u-gentlemanlike? De er blevet indespærrede og halvsultede

Af de landsatte officerer fra Igotz Mendi har Skagens Avis haft et interview med flere. Første styrmand på den australske damper "Wairuna", Thomas Rees, beretter, at skibet, der var på rejse fra Auckland på New Zeeland til San Francisco, den 31. maj pludselig blev standset af en flyvemaskine syd for Kemaras Øerne. Krydseren "Wolff" lå bag øerne og "Wairuna"s besætning, i alt 42 mand, blev taget om bord på krydseren, der under sit fortsatte togt sænkede 9 skibe, både fjendtlige og neutrale. Da de tyske officerer på "Wolff" opdagede, at to af "Wairuna"s officerer var flygtede en nat, da damperen lå ved øen, blev alle fanger, i alt 160, indespærret i 28 dage i lastrummene og andre disponible rum på krydseren. I disse 28 dage fik fangerne kun 1 time daglig lov til at komme op i frisk luft på dækket, og de led forfærdeligt under den tropiske hede.
Oberst Cecil Straugmann og major John Slood blev kapret syd for New Guinea den 24. august 1917 med pacefik damperen "Matunga" på rejse fra Sidney til London. Damperen blev sprængt i luften den 27. damme måned. Mr. Slood, Straugmann og miss MacKenzie udtaler alle, at tyskerne har behandlet dem u-gentlemanlike. Selv da de den 14. november var kommet om bord i "Igotz Mendi", blev de spærret inde. Der blev passet meget stærkt på dem, og de fik kun lipdt og dårlig føde. Der var almindelig harme blandt fangerne over den måde, hvorpå "Igotz Mendi"s tyske prisemandskab optrådte, da damperen var strandet ved Skagen. Alle fangerne blev nemlig lukket inde, og mr. Reeis, professor Troyes og ingeniør Benzon udtaler overensstemmende, at tyskerne bildte dem ind, at der var sendt bud efter en dansk kanonbåd, som ville komme og tage damperen af grunden, hvorefter de kunne være i Kiel næste morgen. Det er deres faste overbevisning, at de tyske officerer gav den danske marineofficer, kaptajn Lagoni, som kom om bord ud på aftenen en falsk forklaring om skibet og dets bestemmelse. Alle fangerne, af hvilke nogle i over 9 måneder har været flydende prisefanger, er glade og taknemlige over at være undsluppet tyskerne.

Det spanske flag vajer atter over "Igotz Mendi"
Mange Besøgende - Der Filmes - Skagen som militær by

Skagen, torsdag:
Før tyskerne i går skulle gå fra borde, hejstes det tyske flag på halv og toges derefter ned, hvorpå det spanske flag gik til vejs. Nu er det den spanske kaptajn, der derefter atter fører ordet i sit stolte skib, og nu vil det sandsynligvis, så snart forholdene tillader, blive forsøgt flotbragt. Svitzer ligger endnu ved havnen, og en repræsentant for assurandørerne er på vej hertil.
I går var tilstrømningen til Skagen af mennesker, der ønskede at se den interessante stranding, meget stor. Blandt de tilrejsende bemærkes også en repræsentant for et filmkompani. Han var alle vegne på færde med at optage interessante situationer og karakteristiske personer.
På hotellerne hersker den største travlhed. mange skagboer viste de ilandbragte mennesker megen venlighed, som de i deres forkomne tilstand var i høj grad taknemmelige for. En del af de ilandbragte passagerer har nu forsynet sig med nye klæder, og de ser alle særdeles henrykte og tilfredse ud. Teknisk Skoles elever har på grund af den militære indkvartering foreløbig fået ferie. Det er de næppe meget kede af. Måske dog ferien ikke bliver særlig langvarig, da de tyske mariners internering her sikkert ikke vil komme til at strække sig over en længere periode.
Tilskuerne på stranden fortæller en morsom episode, nemlig den iver, hvormed en af de tyske løjtnanter hævdede, at skulle han interneres, så måtte man også internere en italiensk kollega af ham, der befandt sig imellem passagererne. - Men foreløbig har Skagen altså fået garnison, og helt drabeligt ser det ud, når vagterne med opplantede bajonetter bevæger sig i byens gader.
Det syn har man ikke endnu haft her.
Kaptajn Tjeld har kommandoen over den militære afdeling, der udfører bevogtningen.

En broget flok

Fortegnelsen over de 33 passagerer, der den 25. februar 1918 af Skagen og Højen regningsbåde landsattes i Skagen og endnu opholder sig der i byen, ser således ud:

Havet er roligt - Svitzer i Arbejde

Skagen, torsdag:
Torsdagen er oprundet med stille, frostklart og sollyst vejr. Søen har lagt sig, og havet er falden til ro. Svitzer damperen, der har afventet tingenes udvikling i farvandet uden for Skagens Havn, har nu fået ordre til at forsøge bjergningen.
Akkorden derom skal være afsluttet i Hovedstaden. Lykkes det at flotbringe "Igotz Mendi", bliver der sikkert en indbringende forretning for Svitzer.
Bringes skibet flot, har den spanske kaptajn kommandoen, og skibet skal da til København for reparation.
I dag afholdes søforhør over spaniolerne. Det kniber med sproget, men en i Pyrenæerne født fransk dame, der er gift i Skagen, og en herboende mand, der har været 9 år i Brasilien, yder værdifuld assistance.

Støjende tyskere tales til rette

Under indmarchen i Skagen var nogle af de menige tyske marinere en del støjende og højrøstede. Den kommanderende underofficer talte dem med megen bestemthed til orden, skældte dem ud og sagde, at således opførte man sig ikke, når man som fange opholdt sig i et fremmed land, så burde man være alvorlig og stille.
Vi vekslede nogle ord med en høj, kraftig mariner, der på det eventyrlige togt har mistet sit højre øre ved en glasrudes sprængning under bombardementet. Han så lidt melankolsk ud og sagde: Det har været 15 lange måneder på søen, ofte i slet vejr. Nu kan jeg ikke skyde mere. Når jeg kommer hjem til Tyskland, bliver jeg civil.

Tyskerne er sendt til Ålborg

Tyskernes internering i Skagen kom kun til at strække sig over et døgn. Allerede kl. 1,30 eftermiddag fandt afrejsen sted. Det foreløbige mål er Ålborg.
Under dansk militær ekskorte marcherede de tyske marinere syngende fra Teknisk Skole til Banegården. Kort efter indfandt også de tyske løjtnanter sig på perronen. Mange hundrede mennesker var i det smukke vejr mødt op ved afrejsen. Thi strandingsaffæren og hvad dermed følger optager endnu alles sind. Det tyske flag, der var taget med i land fra "Igotz Mendi", blev båret som en helligdom sammenfoldet af en af de tyske underofficerer. Begge officerer havde jernkorsets mærke på brystet.
Kilde: Kilde: Vendsyssel Tidende torsdag den 28. februar 1918

Endnu en kilde: Richard Guilliatt og Peter Hohnen: Igotz Mendis Stranding. Oversat af Hans Nielsen. Vendsyssel Årbog 123 - 142 (2010). Denne beretning fortæller begivenhederne fra de tilfangnetagnes syspunkt, idet Per Hohnens gand-onkel, Alexander Ross Ainsworth, var 1. maskinmester på S/S Matunga, der blev opbragt af Wolf i august 1917


Ved folketællingen i 1916 boede familien i matrikelnumrene 145 i - 146 b i Skagen Købstad:
Peder Christensen Tversted, født den 8-10-1860, gift, husets ejer, husfader, lods
Helene Tversted, født Thomsen, født den 22-3-1863, gift, husmoder
Marie Magdalene Christensen Tversted, født den 13-2-1897, datter, husgerning
Theodor Christensen Tversted, født den 16-4-1900, søn

Verden er kun ganske lille - Et ekko fra "Igotz Mendi"

Skagens havnens landskendte lods, Peter Tversted, hvis børn ser sig ualmindelig godt omkring i verden, som de søens gutter de gennemgående er, har netop i disse dage fået brev fra sønnen Niels Peter Tversted, der i en længere årrække har opholdt sig i Australien. I brevet, der er dateret den 1. september 1920 og skrevet i Townswille i North Queensland, hedder det blandt andet
Jeg har for tiden tilsyn med byens badeanstalt, City Bath. Her traf jeg for nogle dage siden en mand, jeg aldrig nogensinde havde drømt om at skulle møde. Det var ingen andre end den australske styrmand Thomas Rees, der var om bord i "Igotz Mendi", da den store spanske damper strandede i Skagen i 1918. Vi havde en lang samtale den første dag og fortsatte den næste. Rees gav mig flere postkort og nogle små fotografier, der var taget af mandskabet og passagerer på Skagen, blandt andet et billede af ham og The High Commissioner of New Zealand, sir Thomas McKenzie. Rees bad mig om at nævne hans navn, når jeg skrev hjem, og han bad mig samtidig overbringe en venlig hilsen til glarmester Berg og hustru og til nogle damer på telegrafstationen, frøken Nielsen og frøken Jøker. Styrmand Thomas Rees syntes udmærket godt om befolkningen på Skagen og sagde, at han havde haft sin bedste tid under hele rejsen der. Han vidste ikke alt det godt, han ville sige om skagboerne. Rees havde også et fotografi af onkel Christian (politibetjent Christensen) og hotelejer Søren Folden. Af billederne ser jeg, at Skagen er meget forandret siden jeg rejste, blandt andet er jernbanestationen blevet både større og smukkere …
Kilde: Vendsyssel Tidende den 16. november 1920 / Lokalsamlingen i Skagen

Ved folketællingen i 1921 boede familien i Skagen på matrikel nummer 145c og 146b, der var ejet af Peter Tversted:
I forhuset:
Peter Christensen Tversted, gift, husfader, født i Skagen, lods
Malene Tversted, gift, husmoder, født i Råbjerg
Fritxe Rosina Pontoppidan, født den 19. januar 1893i København, gift, husmoder, logerende

Ved folketællingen i 1925 boede følgende personer i de to lejligheder på matrikelnummer 145e og 146b, Kappelborg [skema 281 opslag 33]:
Peter Christensen Tversted, født den 8/10 1860 i Skagen, gift, husfader og husejer, forhenværende lods
Malene Tversted, født den 22/3 1863 i Råbjerg Sogn, gift, husmoder, midlertidigt ophold på Skørping Sanatorium
Ingvard Hatt, født den 3/9 1892 i Jelling, gift, husfader, barber
Anna Marie Magdalene Hatt, født den 13/2 1897 i Frederikshavn, gift, husmoder
Iva Vibeka Hatt, født den 31/5 1920 i Skagen, barn

Peter Christensen og malene Thomsen i stadsstuen

Peter Christensen Tversted og Malene Thomsen i stadsstuen

Peter Christensen Tversted, Sct. Laurentiivej 76, Skagen, døde den 19. februar 1938, og han blev begravet den 24. februar 1938 på Assistents Kirkegården i Skagen. Han var forhenværende lods og gift med Malene Thomsen. Han blev 77 år gammel [Skagen Sogns kirkebog]. Huset var ejet frisør Ingvart Hatt, som var gift med Anna Marie Magdalene Christensen Tversted

Malene Tversted født Thomsen, Chr. X.s Vej 83, Skagen, døde den 23. april 1950, og hun blev begravet den 27. april 1950 på Assistents Kirkegården i Skagen. Hun var pensioneret enke af lods. Deres sidste fælles bopæl var i Skagen, og hun 87 år gammel [Skagen Sogns kirkebog]. Huset var ejet af telegrafist Peter Theodor Oktavius Christensen Tversted

Efternavnet Tversteds oprindelse kom fra Christen Jensen, som var født i Tversted i 1796, og som døde i Skagen den 5. december 1858. Han udvandrede fra Tversted til Skagen, og han fik derved øgenavnet Tversted.
Tversted blev først et officielt efternavn ved Den kongelige Bevilling af 26. maj 1905.
Christen Jensen var fader til Hans Christian Christensen


Peter Christensen opførte huset på Sct. Laurentiivej 77, matrikelnummer 149c, i året 1884. Huset er et grundmuret beboelseshus med teglhængt heltag. Huset er en gulkalket længe i en etage beliggende på et hjørne. Det er sammenbygget med nabohuset mod vest. Over den sorttjærede, fremspringende sokkel fremtræder murværket stænkpudset og kalket lyst gult. Langsiderne afsluttes mod tag af en hvidtet tandsnitsgesims. De rødmalede tagrender er af zink. Taget er lagt med røde vingetegl overalt forskællet og med hvidtet kantforskælling. Midt på tagryggen er en hvidmalet, blokformet skorstenspibe. De fire taktfaste brunmalede 2-rammede vinduer sidder tilbagetrukket i hvide murfalse med spinkle hvide sålbænke. Indgangen i østgavlen er ad en pæn brunmalet fyldningsdør med to ruder foroven. Bagsiden har også fire vinduer samt en nyere brunmalet dør [Huse i Skagen. Kappelborg og Østerby side 270 (1982)]

Web-editor: frode @ engbaek . com Antal besøgende: Sidst opdateret: 20-May-2013