Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie

Peter Jakob Gustav Hallgreen

Iverti Andrea Nielsen

Peter Janus Christiansen Rump Ane Birgitte Jepsen
1854 - 1913 1863 - 1925 1860 - 1915 1865 - 1921
Carl Gustav Vilhelm Hallgreen Kresta Ottilia Chistiansen Rump
Født: 17. januar 1892 i Kappelborg, Skagen, Hjørring Amt Født: 22. marts 1900 i Bunken, Råbjerg Sogn

Død: 16. marts 1934 i Wick Bay, Skotland

Død: 10. juni 1923 i Kappelborg, Skagen

Gift: 17. april 1920 i Skagen Kirke

Barn: Carlo Willy Hallgreen og Peter Gustav Hallgreen

     

Carl Gustav Vilhelm Hallgreen blev født den 17. januar 1892 og døbt den 31. januar 1892. Forældrene var øltapper Peter Jakob Gustav Hallgreen og hustru Ivert Andrea Nielsen, 28 år, i Kappelborg. Fadderne var kone Ane Jensen, enke Petea Marie Rasmine Thomsen, fiskerne Jacob Christian Nielsen og Johan Christian Nielsen, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1892 - 1901 side 1 opslag 1]

Kresta Ottilia Christiansen blev født den 22. marts 1900 og døbt den 13. maj 1900. Forældrene var husmand Peter Janus Christiansen og hustru Ane Birgitte Jeppesen, 34 år, af Bunken. Moderen bar barnet. Fadderne var husmand Peter Christensen og hustru Hanne Amalie Christiansen samt Martinus Christiansen, alle fra Bunken. Navneforandring efter lov af 1. april 1905. Navnet bliver så: Kresta Ottilia Christiansen Rump [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1892 - 1902 side 82 opslag 95]

Ved folketællingen i 1911 boede Carl Gustav Vilhelm Hallgreen hos sin familie på matrikel 164d i Skagen:
Gustaf Hallgreen, født den 17.6.1854 i Flensborg, gift, husfader, smed
Iverta Hallgreen, født Nielsen den 17.12.1863, gift, husmoder
Karl Hallgreen, født den 17.1.1892, barn, fiskeri
Julius Hallgreen, født den 29.12.1894, barn
Gustaf Hallgreen, født den 11.6.1897, barn
Vilhelm Hallgreen, født den 25.4.1899, barn
Ane Hallgreen, født den 21.2.1901, barn
De øvrige var født i Skagen

Ved folketællingen i 1911 boede Kresta Ottilia Christansen Rump hos sin familie på matrikel 19c i Bunken, Råbjerg Sogn [Skema 9 opslag 43]:
Peter Rump, født den 21/1 1860, gift, husfader, husejer, ved landbrug
Birgitte Rump, født den 3/6 1865 i Tversted, gift, husmoder
Christian Rump, født den 10/7 1890, ugift, barn
Konrad Rump, født den 8/2 1896, barn
Agnes Rump, født den 17/8 1897, barn
Christa Rump, født den 23/3 1900, barn
Sivert Rump, født den 1/4 1902, barn
Oscar Rump, født den 1/4 1904, barn
Magda Rump, født den 13/4 1906, barn
Peter Rump, født den 26/9 1907, barn
Thorvald Rump, født den 6/6 1909, barn
De øvrige var født i Råbjerg Sogn

Carl Gustav Vilhelm Hallgreen blev konfirmeret den 22. april 1906. Forældrene var øltapper Peter Jakob Gustav Hallgreen og hustru Ivert Andrea Nielsen [Skagen, kirkebog for 1902 - 1908 side 212 opslag 138]

Kresta Ottilia Christensen Rump blev konfirmeret den 19. april 1914 i Ålbæk Kirke. Forældrene var husmand Peter Janus Christiansen Rump og hustru Ane Birgitte Jeppesen i Bunken [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1902 - 1914 side 192 opslag 162]

Ved folketællingen i 1916 boede følgende personer på matrikel nr. 164d i Skagen:
Iverta Hallgreen, født den 17-12-1863, enke, husmoder, brødudsalg
Ane Iverta Hallgreen, født den 21-2-1901, datter

Følgende var midlertidigt fraværende:
P. Chr. Nielsen, født den 23-4-1889, gift, værkfører
Thomine Nielsen, født den 21-2-1889, gift, hustru
Karl Gustav Hallgreen, født den 17-1-1892, ugift, fisker
Martin Julius Hallgreen, født den 29-12-1894, ugift, fisker
Peter Gustav Hallgreen, født den 11-6-1896, ugift, fisker
Otto Wilhelm Hallgreen, født den 25-4-1898, ugift, fisker

Ved folketællingen i 1916 boede Kresta Ottilia Christansen Rump hos sin familie i Råbjerg Sogn [skema 8 opslag 36]:
Birgitte Rump, født den 3/6 1865, enke, husmoder, formue: 1.000 kr
Christian Emil Rump, født den 10/7 1900, ugift, bestyrer, indtægt: 300 kr, skat til kommunen: 4,90 kr
Christa Rump, født den 22/3 1900, barn
Sigvarth Rump, født den 1/4 1902, barn
Oskar Rump, født den 1/4 1904, barn
Magda Rump, født den 13/4 1906, barn
Peter Rump, født den 26/9 1907, barn
Ejnar Rump, født den 11/3 1911, barn
Clara Pedersen, født den 23/8 1893, gift, slægtning, husgerning, hjemsted i Ålbæk
Peter Pedersen, født den 23/8 1915, slægtning, hjemsted i Ålbæk  

Ungkarl Carl Gustav Vilhelm Hallgreen, 28 år, fisker i Skagen og pige Kresta Ottilia Christiansen, 20 år, i Bunken blev viet den 17. april 1920. Forloverne var fiskehandler Wilhelm Schültz og skibstømrer Niels Immanuel Nielsen, begge af Skagen [Skagen, kirkebog for 1918 - 1925 side 292 opslag 250]

Carl Gustav Vilhelm Hallgreen og Krista Ottilia Christansen Rumps børn var:

Ved folketællingen i 1921 boede familien på matrikel nr. 164d i Skagen. Huset var ejet af Josef Trunk [Skema 336, matrielnumrene 164 - 170 opslag 13 - 14]:
Luisse Trunk (pigenavn: Hallgreen), født den 25/12 1885 i Skagen, enke, husmoder, detailhandler
Bety Trunk, født den 24/3 1910 i Skagen, datter
Iverti Halgreen, født den 17/12 1863 i Skagen, enke, slægtning
Johanne Sørensen, født den 28/3 1873 i Århus, ugift, lejer

Følgende personer var midlertidigt fraværende:
Karl Halgren, født den 17/1 1893 i Skagen, gift, husfader, fisker
Krista Halgren, født i Bunken, hvorfra hun tilflyttede i 1920, gift, husmoder, hustru
Villy Halgren, født den 8. mar 1920 i Skagen, barn

Christa Otilie Hallgreen, født Christiansen døde den 10. juni 1923 i Kappelborg, og hun blev begravet den 14. juni 1923 i Assistents Kirkegården. Hun var gift med fisker Karl Gustav Vilhelm Hallgreen i Skagen, og hun blev 23 år gammel [Skagen, kirkebog for 1918 - 1925 side 376 opslag 317]

Ved folketællingen i 1925 boede blandt andre følgende personer på matrikelnummer 164d i Kappelborg. Huset var ejet af J. Trunks enke [skema 360 opslag 273]:
Louise Trunk, født den 25/12 1886 i Skagen, husmoder, tysk statsborger
Betty Margurita Trunk, født den 24/3 1910 i Skagen, barn
Karlo Villy Hallgreen, født den 7/7 1920 i Skagen, slægtning


Ulykkesbudskab fra Englandsfiskerne

Frederikshavner-kutter forlist med sin besætning - fire mand
Slået i stykker af brådsøer under forsøg på at gå ind i en havn i Nordskotland

London, torsdag (RB)
Under en voldsom storm er fiskerbåden "Metha" af Frederikshavn gået under i nærheden af Wicks havn i Nordskotland. Hele mandskabet omkom. Stormen var østlig, og en anden båd, som befandt sig i nærheden af "Metha" undgik med nød og næppe at kæntre ligesom "Metha".
Fra kysten forsøgte man at sende redningsraketter ud, men der var intet at gøre i den voldsomme storm og mørket, skønt de nødstedte fiskeres råb tydeligt kunne høres.

Mange mennesker øjenvidner til "Metha"s undergang
Redningsbåden nåede først frem, da skibet var gået ned

London, fredag (RB)
Overlods Robertson i Wick var vidne til "Metha"s undergang. Da han så skibet forsøge at nå ind i havnen, gav han ordre til, at kystvagterne telefonisk skulle anmodes om at advare kutteren mod at komme ind, men det var for sent. Kutteren var allerede i farezonen. Den anden kutter undslap kun ved et rent under den samme skæbne som "Metha". Den var tre gange i en sådan situation, at undergang synes sikker, men en god skæbne og dygtigt sømandsskab reddede den ud af vanskelighederne og tilbage til det åbne hav.
"Metha" blev slået i stykker af de mægtige brådsøer. Spanter fra båden og andre vragdele flød omkring i havnen. Sent i nat var intet lig af de omkomne fundet. En mængde mennesker var fra havnen vidne til tragedien, men som følge af den rasende storm var det dem umuligt at bringe hjælp. Redningsbåden gik ud, men da den nåede frem, var der intet spor af "Metha" eller dens mandskab at se.

De forulykkede var alle nordjyder
En mand blev afmønstret i Skagen på udturen til Skotland og reddede derved sit liv

Den forulykkede fiskerkutter "Metha" FN270 målte 29 tons brutto og var bygget i Gilleleje.
Kutteren afgik, efter hvad Vendsyssel Tidende erfarer, fra Frederikshavn til englandsfiskeri i tiden omkring den 16. januar 1934. Grunden til den meget tidlige udfærd var den, at man ville forsøge lykken i farvandet ved Skotland, før fiskekontigenteringen trådte i kraft, idet flåden ellers først plejer at stikke til søs senere på vinteren.
Ved afrejsen fra Frederikshavn var der blevet påmønstret fire mand, men den ene af mandskabet, en fisker Mathiasen fra Frederikshavn, blev afmønstret, da kutteren på udfarten anløb Skagen for storm. Besætningen bestod i øvrigt af følgende, der som sagt alle omkom ved ulykken:
Ejeren og føreren Karl Kristian Nielsen, der var født den 16. marts 1901. Karl Nielsen har tidligere boet i Sæby, men flyttede i 1928 til Frederikshavn, og boede nu i Vestergade 1. Han efterlader hustruen og to børn på henholdsvis 9 og 3 år.
Børge Qvist, søn af søfyrbøder Qvist, født den 26. marts 1919, boede i Søgade 10, Frederikshavn.
Jacob Haaber Jacobsen, født den 13. august 1898 i Flade, søn af afdøde August Jacobsen, Elmevej, Frederikshavn. Jacob Jacobsen flyttede til Esbjerg i 1926 og den sidst opgivne adresse der var Skolegade 46, 2. sal. Han var gift med en englænderinde og havde, da ægteparret flyttede til Esbjerg 1 barn.
Carl Gustav Vilhelm Halgren, ca. 35 år gammel. Han var født i Skagen, men flyttede for 4 - 5 år siden til Esbjerg. Den forulykkede, der var enkemand, efterlader 2 børn.
Der har været forlydender fremme om, at kutteren "Metha", da den anløb Skagen for at sætte Mathiasen i land, skulle have påmønstret en skagbo, men ved henvendelse på Toldkammeret i Skagen meddeles det os, at kutteren ikke har været inde i havnen, men kun har ligget på reden, og der er ikke påmønstret nogen ny mand i Skagen
Kilde: Vendsyssel Tidende fredag den 16. marts 1934, forsiden

Ligene fra "Metha" er ikke fundet
En mindegudstejeneste i morgen i den skotske havneby

Fra London telegraferes:
Ligene af besætningen fra den danske kutter "Metha" var endnu i aftes ikke fundet. Vragstumper af kutteren blev i dag skyllet ind på kysten. Skønt søen er rolig, har alle de fremmede fartøjer holdt sig i havnen med flagene på halv. Lodsbygningen og andre bygninger flager ligeledes på halv stang.
På søndag vil der blive afholdt en mindegudstjeneste for de omkomne danske fiskere
Kilde: Vendsyssel Tidende lørdag den 17. marts 1934

Sørgegudstjeneste i Frederikshavn Kirke
De ved kutter "Metha"s forlig omkomne frederikshavnere mindes

Hver eneste siddeplads i Frederikshavn Kirke, der dog rummer henved et par tusinde mennesker, var optaget ved sørgegudstjenesten i aftes over de tre frederikshavnere, der mistede livet ved kutter "Metha"s forlis ved Wick i Skotland fornylig.
Kirkerummet var florklædt. Fiskeri- og søfartorganisationernes floromvundne faner stod ved alterets sider og ved midterbuen og på pulpituret var anbragt "Broderkredsen på Havet"s bannere.
Organist Ado Ludwigs indledte med et præludium, der straks greb alles hjerter. I skønne toner og mægtige harmonier skildrede han havet, først som det ligger roligt og smilende i magsvejr, derefter stormvindenes vilde kast, der rejser bølgerne til piskende skumsprøjt, og med alle orgelets vidunderlige virkemidler malede han et billede af uvejrets rasen og den truende brænding forude, hvor vandmasserne knuses til atomer. Da ræddes søfolkene, tankerne går til hjemmet, som de aner, at de måske ikke mere skal se, og det spinkle motiv af "Hjem, Hjem, mit kære Hjem" dukker op og forsvinder i tordenen af naturkræfternes vælde, bryder til sidst igennem som et nødråb, et sidste farvel til dem derhjemme. Men nu da døden er vis, går tankerne opad, båret af de sagte toner til "Nærmere Gud til Dig" stiger bønnen til Herren, og den høres - den mægtige hymne, tonende af Guds Nærhed, udsletter storm og uvejr, rædsel og død, til Hjemmet i Himlene, hvor lovsangen sagte toner bort.
Det var et musikalsk værk af betagende storhed og skønhed.
Så sang menigheden "Befal du dine veje" og "Falder på dig modgangs hede", hvorpå pastor Faber besteg prædikestolen:
Vi kommer til Dig her i Dit Hus i aften og beder Dig, Gud Fader, at den storm, hvorunder mennesker, der hørte hjemme blandt os, blev derude, ikke blot måtte have ærinde til dem, men at den også må komme med ærinde til os alle og særlig dem, der havde disse mennesker allermest kær, så vi kan lære ikke så meget at spørge hvorfor, men hvortil, og tro på Guds Kærlighed, leve i troen og eje det evige livs håb. Amen.
Pastor Faber oplæste et brev, som skibsbygmester Carl Jacobsen havde overladt ham, et brev fra skipper Chr. Bech på kutter "Niels Mørch", der var øjenvidne til den store ulykke, der ramte kutter "Metha" og dens besætning ud for havnen i Wick.
I brevet hedder det blandt andet:
"Redning var umulig, og der var kort proces. Skibet er splintret, og der er endnu ikke kommet nogen af de forulykkede for dagen. Myndighederne og befolkningen viser den største deltagelse. Hele natten og i dag har vi søgt hele bugten rundt uden resultat, men fiskerne her mener, at de vil komme i land."
Havet har en stor indflydelse på alle dem, der bor nær ved det og er vokset op der. Det er, som havet siger: "Kom til mig, tag din båd og søg dit erhverv herude for den, der ret forstår, hvorledes han skal bære sig ad."
Derfor er for mange af vore drenge havet det, som alle deres tanker drejer sig om, og mange af dem vil så tidligt som muligt ud på havet.
Blandt de fire, der blev derude i stormnatten, var også en af mine konfirmander fra april 1933, Børge Qvist. Han var en dreng, som jeg kun har gode minder om, lyshåret, med et åbent ansigt, en god dreng helt igennem. Da han havde været ude på sin første rejse, sendte han to pund sterling hjem til sin moder og sine små søskende, og han skrev, at efter næste rejse skulle han nok sende 2 pund sterling til. Den, der tænker på sit hjem og handler således, er en god dreng.
Skipper Nielsen har efterladt sig hustru og to små børn i vor by. Jeg var hos hende, da jeg fik at vide, hvad der var sket. Det er svært at sige noget, der kan blive til hjælp i så stor en sorg, men den skal hjælpe os til det, som er udtrykt i salmen "Nærmere Gud til dig".
Igennem det skrig, som lød fra dem, der var ombord i "Metha", da den kæntrede og splintredes, kan der også have været et råb til Gud om hjælp, at han måtte være deres arme sjæl nådig, og så kan Gud i sin nåde have sendt en engel og hentet deres sjæle hjem til sig.
I, som har mistet det kæreste her på jord, I må sætte jeres fortrøstning til Gud og vende jer til ham om hjælp i den store sorg og det dybe savn. For Gud er intet umuligt.
Den storm derude på havet ved Skotlands kyst har ærinde til os alle og skal lære os ret af hjertet at bede: "Din vilje ske. I dine gode faderhænder befaler jeg mig og alle mine kære i Jesu Kristi Navn".
Gud hjælpe alle jer, som endnu ikke er taget af sted, til, at I ikke går ombord uden at have jeres Frelser, Jesus Kristus med. Hvad enten I så lever eller dør, vil I høre Gud til.
Efter salmen "Mit lys i min Jesus sød" talte pastor Kent om Romerbrevet 19,3: Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv.
For vore fiskere, der må drage langt bort og leve lange tider på havet og afsætte deres fangster i fremmede lande, gælder det så tydeligt, at de ikke lever for sig selv, men for hjem, hustru og børn. Således skal et menneske leve og gøre sin gerning ikke for sig selv, men for andre.

Kilde: Vendsyssel Tidende onsdag den 21. marts 1934

Web-editor: frode @ engbaek . com Antal besøgende: Sidst opdateret: 19-May-2010