Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Markus Peter Jensen Ane Katrine Madsen Jens Nielsen Bundgård Maren Kirstine Sørensdatter
1853 - 1897 1846 - 1934 1842 - 1902 1847 - 1915
Jens Marius Jensen Karoline Amalie Nielsen Bundgård
Født: 9. april 1881 i Frederikshavn. Født: 25. maj 1881 i Vrejlev Sogn.
Død: 29. september 1945 i Frederikshavn. Død: ca. 1971
Jens Marius Jensen og Karoline Amalie Nielsen Bundgaard blev gift den 20. november 1903 i Vester Brønderslev Kirke.
Jens Marius Jensen og Elma Marie Splidsboel blev gift den 22. december 1914 i Råbjerg Kirke
Barn: Poul Bundgaard Jensen

 

Jens Marius Jensen blev født den 9. april 1881 i Frederikshavn, og han blev døbt den 1. maj 1881 i Kirken. Forældrene var værtshusholder Markus Peter Jensen og hustru Ane Cathrine Madsen, 34 år. Fadderne var Cathrine Marie Pedersdatter i Skærum Degnebolig, Andrea Madsen af Skårup i Tolne Sogn, Jens Olesen af degneboligen i Skærum Sogn og Mads Christian Slouborg af Tolne Sogn [Frederikshavn Sogn, kirkebog for 1880 - 1888 side 3 opslag 3]. Karoline Amalie Nielsen Bundgård blev født den 25. maj 1881 i Guldager i Vrejlev Sogn, og hun blev hjemmedøbt den 30. maj 1881. Hun blev døbt i Vrejlev Kirke den 9. september 1881. Forældrene var Jens Nielsen Bundgård og hustru Maren Kirstine Sørensdatter af Guldager. Moderens alder var 34 år. Dåbsvidnerne var forældrene, gårdmand Thomas Dams Højsbro af Guldager, gårdmand Thomas Sørensens kone Inger Marie Jensen af Guldager, pigen Marie Jensen, ungkarl Lars Sørensen, Thomas Sørensen og Ditlev Jørgensen af Lund [C77-11 5/10 side 146].
Ved folketællingen i 1890 boede familien i Nørregade, matrikel nummer 116, i Frederikshavn. Denne adresse er senere blevet til Gammel torv 19. Ejendommen var ejet af skomager Møller. Familien bestod af:
Ane Katrine Jensen, 43 år, født i Tolne Sogn, husmoder
Jensine Tomine Jensen, 16 år, født i Tolne Sogn
Mads Christian Jensen, 10 år, født i Astrup Sogn
Jens Marius Jensen, 8 år, født i Frederikshavn Sogn
Thomas Peter Jensen, 6 år, født i Frederikshavn Sogn
Carl Leander Jensen, 3 år, født i Frederikshavn Sogn
Mads Christian Thomsen, 70 år, født i Elling Sogn, slægtning, aftægtsmand.
Desuden logerede:
Christiane Mortensen, 19 år, født i Elling Sogn, ugift sypige, og
Ane Thomsen, 17 år, født i Råbjerg sogn, ugift sypige.
Markus Peter Jensen, 46 år, født i Åsted Sogn, husfader, murer, var på rejse, vides ikke i hvilket sogn.
Ved folketælingen i 1890 i Guldager By, Vrejlev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt boede familien i en gård [film 5879 ark 25]:
Jens Nielsen, 48 år, gift, født i Vrå, husfar, gårdejer
Maren Kirstine Sørensen, 43 år, gift, husmor
Nikoline Marie Nielsen, 23 år
Søren Peter Nielsen, 13 år
Caroline Amalie Nielsen, 8 år
Martinus Christensen, 20 år, tjenestekarl
Johan Christensen, 14 år, tjenestedreng
Ane Thomine Christensen, 18 år, tjenestepige
Claus Clausen, 24 år, particulier, født på Sjælland,
de øvrige var født i Vrejlev Sogn

Søren havde en urmagerforretning i Frederikshavn, og hans søn, Åge Bundgård, blev præst.

Jens Marius Jensen blev konfirmeret den 21. april 1895. Forældrene var murer Marcus Peter Jensen og hustru Ane Kathrine Madsen med karaktererne ug/mg. [Frederikshavn, kirkebog for 1892 - 1896 side opslag 21] Karakteren ug for kundskaber var en usædvanlig høj karakter. Caroline Amalie Nielsen Bundgaard blev konfirmeret den 6. oktober 1895 i Serritslev Kirke. Forældrene var rentier og musiker, forhen gårdejer Jens Nielsen Bundgaard og hustru Maren Kirstine Sørensdatter, Vester Brønderslev. Karaktererne for kundskaber og forhold var mg og mg [Vester Brønderslev Kirke, kirkebog for 1892 - 1898 side 259 opslag 228]
  Ved folketællingen i 1901 boede Karoline Bundgård i tag-etagen, Danmarksgade 51, Frederikshavn [opslag 78]. Hun var født i Guldager, Vrejlev Sogn, tilflyttet i 1900 fra København, pensionær, violinistinde

Jens Marius Jensen som 16 årig

Jens Marius Jensen som 16-årig

Avisudklip om Karoline Amalie Nielsen Bundgård

Aftenunderholdningen  i aftes på afholdshotellets sal blev givet for fuldt hus. Salen var meget smukt pyntet med flag og drapperier. Ålborg Sangkor af N.I.O.G.T. havde plads på salens musiketrade, medens der til musikkorpset var rejst en forhøjning lige over for ved samme side.
Underholdningen var i høj grad vellykket og blev givet under stort bifald. Det var en meget behagelig nydelse at høre, hvor godt Ålborg Sangkor sang sammen. Koret bestod af 12 stemmer, og høstede det største bifald, og flere af sangene måtte gives gentagende.
Hr. P. Hansen rev aldeles tilhørerne med sig, hvad enten han sang kupletsange eller læste det alvorlige digt: "Et møde". Det var en udmærket begavelse, han lagde for dagen i visse præstationer. Selvfølgelig høstede han storartede bifald og glædede publikum med at give ekstra numre.
Musiken koncerterede imellem sangene, og duetterne af musikker Mogensen og frøken Bundgård lønnedes med bifald. Efter aftenunderholdningen var der dans til klokken 3. Foruden sangkoret var der en del flere med fra Ålborg. De måtte jo blive her til i morges klokken 5, da der ikke afgik noget tog før (1897).

I Kunstens Verden
En til?

Som bekendt er violinvirtuosen Peder Møller født i Brønderslev og har levet sine første år her.
Hans fader var daværende musikdirektør Møller her i byen, nu i Hjørring.
Den lille Peder Møller blev så at sige opfødt ved musik, og der viste sig da også tidlig flere tegn på, at drengen havde et udmærket øre for musik, som den gang han 4 år gammel hørte en spille i en anden stue og greb fejl tone, så råbte drengen: "Det æ dalt" (Det er galt); han var ikke nået så vidt, han kunne udtale "g".
Daværende pastor Melbye i Brønderslev var den første, der skriftlig gjorde opmærksom på drengens evner. Denne var dog måske aldrig kommen ind på kunstnerbanen, dersom ikke den udmærkede violinistinde fru Behrent i Ålborg havde taget sig af ham.
Hun fik nemlig nys om drengens evner - mulig gennem, hvad pastor Melbye havde skrevet, det husker vi ikke -; men fru Behrent kom til at give ham undervisning og der igennem opelskede og udviklede hun de rige evner, drengen sad inde med. Og, som vore læsere ved, fuldendte han sin uddannelse først i København og siden i Paris, hvor han allerede har vundet sig et navn i musikkens verden.

men vi skrev ovenover
En til?

Og det vil sige, at Brønderslev uden tvivl igen ejer et geni på musikkens område.
Men denne gang er det en kvinde, en ganske ung dame, der som en anden Frida Schytte har evner til at drage ud i verden og glæde andre med musikkens dejlige toner og selv vinde ære og berømmelse; blot hun får den fornødne uddannelse.
Vi tror, hendes naturlige evner er så fortræffelige, at der på disse kan nåes overordentligt vidt.
Og det er igen den udmærkede fru Emilie Behrendt i Ålborg, der også her er trådt til med kyndig hånd leder evnerne i det rette spor og for den unge dame åbner dørene ind i musikkens skønne verden.
Den unge dame er frøken Caroline Bundgård i Brønderslev. Også hendes fader dyrker musikken, så hun fra lille barn af har levet sammen dermed. I hjemmet har hun fået de første begyndelsesgrunde, hvilket fortsattes hos hr. inspektør Rasmussen ved Kommuneskolen, indtil hun kom under fru Behrendts vejledning.
Når vi ovenfor satte et spørgsmålstegn, så gælder det ikke den unge dames evner; da om disse nærer vi ingen tvivl; men en anden sag er, om andre træder til med den støtte som i pekuniær henseende kan være nødvendig for hende til hendes uddannelses mål. Det kan vi jo ikke sige noget om, for det ved vi ikke
Men det var med hensyn dertil vi satte spørgmålstegnet. Om hun skal vinde frem ad denne vej afhænger jo af, hvor gunstige forholdene kommer til at stille sig for hende. Men det var ønskeligt, at hvor en så naturlig begavelse er til stede, at den så også måtte få lov til at udfolde sig og vinde frem.
Her tænker vi i første linie på hendes slægt, hvoraf flere vistnok er velhavende. Hvad om disse fandt det som en kær pligt at slutte sig sammen for at hæve denne begavelse i slægten frem; vi tror, den skulle få ære og glæde deraf (onsdagen den 11. august 1897).

Frk. Karoline Bundgård giver, som omstående annonce viser, en koncert i Pandrup Kro på søndag. Det er så vidt vides, første gang frøkenen optræder offentligt. Hun skal være overordentlig begavelse som violinistinde og vil muligvis efter videre uddannelse i udlandet blive en "Frida Schytte nr. 2"

Pandrup, i oktober 1897
Koncert Violinistinden frøken Bundgård fra Brønderslev gav søndag den 17. oktober 1897 en koncert her i Pandrup. Flere musikkendere var til stede, og alle var enige i, at den unge dame råder over en stor tone på sin violin.
I særdeleshed reves tilhørerne med af de skønne toner, hun forstod at lokke frem i "Berceuse Slave" og "Wiegenlied" (Vuggevise), og i Wieniawski's Mazurka forbavsedes man over hendes store fingerfærdighed og gode anstrøg.
Da hun er ung - kun 16 år - har hun åbenbart en fremtid for sig. Hun agter at give en række koncerter i Nordjylland, og vi tør trygt anbefale hende for publikum; og håber vi, at hun atter i løbet af vinteren vil gæste Pandrup
Hun assisteredes flinkt af to unge damer her fra Pandrup.

Koncert i Vrå Fra Vrå skrives til os: Den 16-aårige violinistinde, frøken Bundgård, gav i aftes en koncert her på gæstgivergården, assisteret af frøkenerne Christensen og Sørensen fra Pandrup. De forskellige numre af det godt sammensatte og temmeligt svære program spilledes med en færdighed og musikalsk finhed i udførelsen, der hævede sig over det almindelige. Frøken Caroline Bundgård er i besiddelse af et fint musikalsk øre, teknisk færdighed og et sjældent talent, der muligvis en gang i tiden vil give hende en plads i den finere musikverden. For tiden er hun en elev, som hendes musiklærere, lærer Rasmussen, Brønderslev, og fru Behrends, Ålborg, har megen ære af.
Pianistinden, frøken Christensen, er en fint musikalsk uddannet dame, der råder over et flot anslag og stor færdighed i behandlingen af sit instrument. Frøken Sørensen, der spillede med i de firhændige piano numre, udførte også sine ting meget godt.
Koncerten havde fortjent et bedre besøg, end den havde, da det var ikke hverdagsmusik, der bødes på (den 8. november 1897).

Koncerten i Pandrup  Søndagen den 27. marts 1898 gæstede violinistinden frøken Bundgård fra Brønderslev atter Pandrup. Hendes koncert var absolut god. - Hun råder over en stor tone på sin violin, og hun forstår at fængsle sine tilhørere.
Frøkenen har siden sidst gjort flere fremskridt og udførte to store Beriot koncerter, hvoraf "5te Air Varie" særdeles smukt. - Wieniawski's Masurka, hvor hendes store fingerfærdighed og sikre buestrøg kom til deres ret, gjorde fortjent lykke; men særlig reves man med af de skønne toner, hun ligesom lokkede frem i Kuhlaus "Elverhøj" og Allan Machbeths "Forgät mig ej".
Vi anbefale hende på det bedste.
Hun assisteredes denne gang af tre unge damer her fra Pandrup. De udførte deres hverv godt. Af duetterne var især "Ich wollt mein Lied" og "Spinn, spinn" smukke og solosangene :"Den spillemand snapped" og "I Würzburg" udførtes nydeligt.

Brønderslev, den 9. april 1899
Koncert
Vor allerede meget bekendte og skattede unge pianistinde, frøken K. Bundgård, vil, med assistance af pianistinde frøken Behrend og violoncelisten hr. Meyer fra Ålborg, tirsdag aften den 18. april afholde offentlig koncert i den herværende hotelsal.
Da hun for længst af sagkyndige er anerkendt som et musikalsk talent, og da billetpriserne bliver forholdsvis moderate, bør hendes koncert ikke mangle fuldt hus.

En lovende violinistinde
Frøken Bundgård vil - assisteret af frøken Behrend og cellisten T. Meyer i Ålborg - give koncert i Brønderslev den 18. april.
Frøken Bundgård er kendt i vide kredse i Vendsyssel og er elev af fru Emilie Behrend i Ålborg, der lover sig meget af den musikalsk begavede dame (13. april 1899).

Brønderslev den 17. april 1899
Koncerten
i aftes var imødeset med ikke ringe spænding, da frøken Bundgård jo allerede i nogle år har været en del omtalt som et lovende violinistemne.
Fraregnet den første selvfølgelige ængstelse , der hurtigt svandt ved publikums opmuntrende og sympathetiske holdning, var den unge dames første optræden særdeles lovende, og i sidste afdeling røbede hun navnlig betydelige musikalske toner, der også spår hendes lærerinde, fru Emilie Behernd, megen glæde af den dygtige elev.
Tilhørerne modtag den unge violinistindes præstationen med stormende applaus.
Assistencen var særdeles heldig, ja for cellospillets vedkommende helt virtuosmæssigt, hvorfor også hr. Meyer fik sin gode del af det rige bifald, der iøvrigt også havde ærinde til den musikalsk kyndige diskrete pianoledsagelse.

Frøken Bundgård fra Brømderslev, der nu med samt sin violin har bopæl i Frederikshavn, har der blandt andet musikalsk arbejde påtaget sig ved særlige lejligheder at dirigere byens musikkorps.
Et frederikshavnsk "Orkester á la Francaise" musicerede ved teaterforestillingen i aftes under frøkenens ledelse, og hendes bysbørn fik således lejlighed til at beundre hendes distingverede optræden på dirigentpladsen og hendes energiske og overlegne ledelse af orkestret, samtidig med, at man kanne glæde sig over hendes eget skønne og fyldige buestrøg (1901).

En kvindelig musikdirektør  har ifølge Ålborg Tidende Frederikshavn fået i en dame fra Brønderslev ved navn frøken Bundgård. Ved teaterforestillinger og særlige festlige lejligheder dirigerer hun byens orkester, og udviser ifølge det citerede blad en "distingveret optræden på dirigentpladsen og energisk og overlegen ledelse af orkestret" (Nationaltidende 1901).

Frøken Caroline Bundgaard, 1901

Frøken Caroline Bundgaard

Frederikshavns kvindelige Orkesterdirigent

Med dampskibet fra Norge nåede vi Frederikshavn. Den lille jyske by gør under indsejlingen et ganske overvældende indtryk ved sine storslåede naturomgivelser, og at dømme efter den store havn med alle de fremmede skive, skulle man næsten tro, at det var en storstad, man kom til. Hverken min broder eller jeg havde før været i Vendsyssel, så ville vi på cykel gøre os lidt bekendt med den ejendommelige jyske natur og de ikke mindre ejendommelige stærke vendelboer, der ifølge historien str fast, når andre flyer.
Vi stod begge med hånden på cyklen for straks at gå ind i landet, da vi på hotel "Cimbria" fik øje på Sommerteatrets program og så, at operasangerinde Anna Meyer samme aften skulle optræde som gæst. folk strømmede ind, det var lige ved begyndelsen af forestillingen, der ville blive stuvende fuldt. Frederikshavn Sommerrevue skulle nemlig spilles, og Frederikshavns borgere skulle se deres egnevinduer og høre de lokale vittigheder, som man nu en gang morer sig ved at høre.
I hotellet løber vi på en nydelig yngre mand med et kækt hoved, og jeg udbryger uvilkårligt: "Er Hans Beck også her?" "Nej, lille frøken, det var vor teaterdirektør, Carl Thomsen" svarede en bredskuldret frederikshavner, og med en vis stolthed fortsatte han, "han er ikkw alene direktør, han er skuespiller og forfatter og skaffer mange gode kræfter til Frederikshavn. I aften synger Anna Meyer fra København".
Og min broder og jeg fik endelig med besvær to billetter til parkettet i det hyggelige teater, nød frøken Meyer's dejlige sang, "Juvelarien" af Faust, der gjorde fortjent lykke med idelige fremkaldelser, og lo med i revuen over vittighederne, som vi dog manglede den lokale personkundskab til at goutere.
Men det interessanteste af det hele var orkesterdirigenten, frøken Caroline Bundgård, der under sin ledelse af orkestret selv spillede første violin.
Det fine, tænksomme ansigt lyste af musik, hver node ligesom afspejlede sig i hendes åndfulde minespil, der var lidt uroligt og havde lidt for stærke bevægelser under spillet. Alligevel kunde man ikke lade være at betragte hende uafbrudt med den dybeste sympati og interesse. Drømte hun sig selv ind i en højere verden, mens hn stod der i den lille jyske bys begrænsede orkester? Hørte hun selv fyldigere og renere musik i sjælen, mens violinen slog takt for de få instrumenter? - Måske?

"Og hvem bor da i det lille hus ved vejen?" spurgte vi vor ledsager under cykleturen i Brønderslev nogle dage senere, da vi kørte derigennem.
"Der bor Caroline Bundgårds forældre", svarede hun.
Instinktmæssigt sprang vi begge af cyklen. Vi måtte se hendes hjem, hendes slægt, den interessante pige, vi nylig havde set som den alvorlige orkesterdirigent i det lille provinsteater.
Vi gik uden videre ind, præsenterede os som to københavnere, der nylig havde hørt husets datter spille og bad om at høre lidt om de sjældne musikevner, der måtte ligge i familien.
Vi blev modtaget med den mest elskværdige jyske gæstfrihed. Hr. Bundgård, en ægte type på en bred jysk bonde, besvarede beredvillig alle vore indiskrete spørgsmål.
Ja, vi spiller allesammen her i familien. Min gamle farbror var spillemand her i Jylland og gik om og spillede til dans, alle mine børn spiller, og jeg spiller altid selv og har spillet, så langt jeg kan huske. Vi har altid haft fuldt orkester her hjemme.
"Men Caroline," spurgte vi, "når opdagede De, at hun var musikalsk?"
"Åh, hun begyndte at slå takt med hendes bette næve på vuggedynen," svarede han.
Og så fortalte han videre, hvorledes hun som ganske lille greb efter violinen, men det ville faderen ikke tillade, thi hun var en bette pige og skulle ikke spille violin. Så hændte det alligevel en dag, han kom bag på den lille 6-års pige, at hun spillede den dejligste melodi, så faderen var fra det øjeblik overvunden.
Da hun var 9 år, var der en udstilling i Brønderslev, hvorved et musikorkester, hvori faderen spillede, manglede en bassist. Lille Caroline blev stillet op på en kasse og spillede cello til stor tilfredsstillelse for orkesteret og til idel fryd for udstillingens besøgende.
Senere lærte hun at spille violin hos skoleinspektøren i Brønderslev for nogle år efter at få timer af fru Behrendt i Ålborg, og hun har fortsat denne undervisning hos kongelig kapelmusikus Hilmer i København.
Nu kom moderen ind og ville give os kaffe, men vi bad om en større venlighed. Vi bad om lidt musik her i dette sjældne musikhjem.
Under nogen nølen og undselige bemærkninger satte dog en ældre datter sig ved klaveret, og den smukke, gamle hvidhårede mand tog violinen, satte sig midt på gulvet, og så spillede de to.
Jeg ved ikke, hvad de spillede. Jeg, at der var intet af den moderne teknik i spillet, men jeg ved, der var musik i det. Poesien løb igennem den landlige naturmusik, og det var umuligt ikke at blive greben lige ind i sjælen af de geniale toner. Tårene kom os alle i øjnene, og oprigtigt ønskede jeg for hjemmet, og for den håbefulde Caroline Bundgård, at hun måtte få sit hjertets ønske opfyldt at komme til paris for at nå den største uddannelse både som menneske og som kunstner, thi i slægten ligger endnu store værdier for musikken.
Vendelboerne er mærkelig rigt begavede på mange forskellige områder.
[Damernes Blad 4(33), 390 - 391 (15. september 1901)]

Frederikshavn den 10. december 1902
Abonnementskoncert
Hr. Alfred Simonsens første abonnementkoncert på hotel Cimbria i aftens var ret godt besøgt, og bifaldet lød rigeligt efter hvert nummer.
Hovedinteressen ved koncerten knyttede sig naturlig til frøken Caroline Bundgårds førsteoptræden i musikkorpset, og den modtagelse, hun fik, var meget smigrende for hende.
Da hun havde spillet Ole Bull's dejlige tonedigtning "Sæterpigens Søndag", brød der et bifald løs, der ikke er ganske almindeligt, og hun måtte give nummeret da capo.
Alt i alt en vellykket koncert.

Kirkekoncert Organist Chr. Geisler gav i går under medvirken af violinistinden frøken Bundgård, fru Jacobine Klingemann og hr. Sophus Klingemann en koncert i Frederikshavns Kirke.
Det var fra først til sidst en ublandet nydelse at høre hr. Geislers energiske, følelsesfulde og klare foredrag, måske særlig i Mozarts Fantasi for Orgel.
Hos de assisterende damer sporedes ved begyndelsen af koncerten en ikke ringe nervøsitet med deraf følgende forsigtighed og famlen.
Det var derefter behageligt at høre en mands røst, sikker og stærk, foredage "Die Ehre Gottes".
Men so kom damerne sig, og koncertens sidste halvdel blev helt igennem vellykket. Den yndefulde Arie af Ambrosius Stub (musik af koncertgiveren) blev nydeligt sunget, og violinen bar Thome's "Andante religioso" ind i alle sind.
Koncerten var vel besøgt.

Sommerteatret På søndag åbnes sæsonen med det fine og vittige lystspil "Berthas Klaver", farcen "En forfulgt uskyldighed" samt den ustyrlig morsomme 3 akts farce "Min kone vil ha' det", hvori hele selskabet optræder.
Personalet tæller i år følgende kræfter: Damerne Sernberg Lundqvist, Ellen Thomsen, Agnes Larsen og Johanne Nezky samt herrene T. J. Lundqvist, Saxild Lund, Carl Lauritzen, Peter Nielsen og direktøren.
Orkestret er, meddeler direktøren os "sammensat efter fransk system" med frøken Bundgård (primoviolin), frøken Christensen (piano) samt besætning af fløjte, klarinet, bas og cello.

Biograf-Teatrethar engageret fru Bundgård-Jensen, hvis smukke violinspil fremtidig vil glæde teatrets store publikum.

Ungkarl handelsfuldmægtig i Frederikshavn Jens Marius Jensen, 22 år, og musiklærerinde i Frederikshavn Karoline Amalie Nielsen Bundgård, 22 år, blev viet den 20. november 1903. Forloverne var gårdejer Niels A. Sørensen Bundgård, Vrå og gårdejer Ole Sørensen Bundgård, Vrå [Vester Brønderslev Sogn, kirkebog for 1903 - 1909 side 323 opslag 291]

Firmaet M. Lauritzen & Co, Frederikshavns Bunkerkul Depot blev grundlagt i 1894 som et interessent selskab. Jens Marius Jensen kom i 1895 i lære hos M. Lauritzen, der havde en af landets største kulforretninger, der fik særlig betydning ved leveringen af bunkerkul til skibene, af hvilke i tidens løb mange tusinde herfra er bleven forsynede med kul. M. Lauritzen overtog firmaet i 1897, og Jens Marius Jensen overtog firmaet i 1917 [Kraks Legat: Danmarks Ældste Forretninger. Side 338 i 1940]

Jens Marius Jensen og Karoline Amalie Bundgaard fik følgende barn:

Ved folketællingen i 1906 boede familien på 1. sal i Tordenskjoldsgade 7 i Frederikshavn. Nummer 17 fandtes ikke [opslag 3]:
Marius Jensen, husfar, fuldmægtig
Caroline Amalie Jensen, husmor
Poul Bundgaard Jensen, barn
Hulda Chatrine Christensen, født den 13.07.1884 i Frederikshavn, ugift, tjenestetyende

Ved folketællingerne i 1916 og 1921 boede Karoline og Poul i Danmarksgade 70. Karoline var musiklærerinde, og Poul var i manufakturlærer i 1921 [1916: opslag 136, 1921: diverse tællingslister, skema 325 opslag 71].
Ved folketællingen i 1926 boede Karoline alene [opslag 107].
Ved folketællingen i 1930 boede ingen af dem på denne adresse.

Musiklivet i Frederikshavn synes at være i rivende udvikling, at dømme efter koncerternes antal.
I går, søndag, var der for eksempel eftermiddagskoncert på Centralhotellet af fru Bundgaard Jensen og frøken Dybdahl og på Hotel Dania var der både eftermiddags- og aftenkoncert af de anerkendte dygtige musici, som nu snart et år har koncerteret på hotellet. Om aftenen gav Frederikshavn Orkester en meget vellykket koncert på Hotel Cimbria, og endelig gav hofoperasanger Johannes Fønss en koncert på Hoffmanns Hotel for klubbens medlemmer.
Alle steder var der fuldt hus. "Fønssebassen" hilstes med stormende begejstring af den tætfyldte sal og måtte synge adskillige ekstranumre
Frederikhavns Orkesters gentagelse af koncerten fra i fredags, var ligeledes meget vellykket og havde samlet over 200 tilhørere
Kilde: Vendsyssel Tidende den 10. oktober 1910

Jens Marius Jensen døde den 29. september 1945 i Frederikshavn, og han blev begravet i Frederikshavn Kirkegård.

Caroline Bundgaard døde i Frederikshavn den 25. november 1971.

Mindeord for Caroline Bundgård. Henry Holst mindes sin musiklærerinde

Fra violinisten, forhenværende professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Henry Holst har vi modtaget disse mindeord om afdøde violinistinde Caroline Bundgaard, Frederikshavn:

En af Frederikshavns gamle borgere er afgået ved døden, violinistinde fru Caroline Bundgaard. Hun fyldte i maj i år 90 år og var på det tidspunkt stadig ved godt helbred og nød mange beviser på hengivenhed fra tidligere elever og venner. Som en af hendes mange elever vil jeg gerne gennem disse linier mindes min gamle lærer i violinspil fra mine barneår i tiden fra 1909 til 1913. Fra begyndelsen af af århundredskiftet og næsten til anden verdenskrig var hun en kendt og skattet lærerinde i violinspil i Frederikshavn og igennem mange år kom elever til hende fra hele landsdelen for at nyde godt af hendes pædagogiske evner. Hendes karakterfasthed og retskaffenhed har været et stålende forbillede for alle, der kom under hendes varetægt. Hun havde en meget smuk tone på sin violin, som var en inspiration for hendes elever at leve op til.
Da jeg i 1914 bestod optagelsesprøven til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, sagde min lærer, at mit grundlag var rigtigt, og at man nu bare kunne arbejde videre på det, som jeg havde lært hos fru Bundgaard.
Æret være hendes minde

Henry Holst

Frederikshavns Avis den 27. november 1971. Meddelt af Jytte Rauh.

Caroline Bundgaard, 1924 Poul Bundgaard Jensen, 1927

 

© Frode Engbæk Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 30-Jul-2016