Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie

Mads Jørgensen

Nicoline Marie Jensdatter

Lars Hansen Rasmine Christensen
1921 - 1921 1836 - 1913 1829 - ? 1846 - 1881
Anton Christian Jørgensen Marie Larsen Neldeberg
Født: 14. januar 1870 i Strandby, Elling Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Født: 6. marts 1875 i Sandholts Lyndelse Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt
Død: - Død: -
Gift: 7. august 1900 i Sct. Olai Kirke

Børn: Mads Jørgensen †, Nikoline Marie Jørgensen, Magda Laurette Jørgensen, Johannes Neldeberg Jørgensen og Børge Neldeberg Jørgensen

     

Anton Christian Jørgensen blev født den 14. januar 1870 og døbt den 27. februar 1870. Forældrene var gårdmand Mads Jørgensen og hustru Nicoline Marie Jensen, 34 år, i Strandby. Fadderne var husmand Niels Jensen og kone på Bratten, husmand Ole Jørgensen på Heden, gårdmand Jørgen Chr. Pedersen i Strandby og Maren Cathrine Jensen på Bratten [Elling Sogn, kirkebog for 1869 - 1889 side 8 opslag 4]

Marie Larsen Neldeberg blev født den 6. marts 1875 og døbt den 23. april 1875. Forældrene var snedker Lars Hansen og hustru Rasmine Christensen, 29 år, i Sandholts Lyndelse. Fadderne var tømrer Peder Pedersens datter Maren i Sandholts Lyndelse, snedker Anders Hansens hustru Karoline på Vester Hæsinge Mark, gårdmændene Mads Rasmussen Lindegaard, Hans Christensen og Hans Hansen Bæk af Sandholts Lyndelse [Sandholts Lyndelse, kirkebog for 1847 - 1891 side 117 opslag 64]

Ved folketællingen i 1870 boede familien på en gård i Strandby [ark 188]:
Mads Jørgensen, 44 år, gift, husfader, jordbruger
Nicoline Mari Jensdatter, 33 år, gift, husmoder
Jens Jørgensen, 9 år, søn
Martin Christian Jørgensen, 6 år, søn
Thomas Christian Jørgensen, 2 år, søn
Anton Christian Jørgensen, under 1 år, søn
Jørgen Christian Nielsen, 17 år, ugift, slægtning
Elisabeth Andreasdatter, 22 år, ugift, tjenestepige
Jørgen Olesen, 81 år, enkemand, aftægtsmand

-

Ved folketællingen i 1880 boede familien på en gård i Bratten:
Mads Jørgensen, 54 år, gift, husfader, gårdejer
Nikoline Marie Jørgensen, 43 år, gift, hans hustru
Jens Jørgen Jørgensen, 19 år, ugift, barn
Morten Christian Jørgensen, 17 år, barn
Anton Christian Jørgensen, 10 år, barn
Thomas Christian Jørgensen, 7 år, barn
Niels Christian Jørgensen, 3 år, barn
Anemarie Nielsen, 19 år, ugift, tjenestepige
De var alle født her i sognet

Ved folketællingen i 1880 boede Marie Larsen Neldeberg hos sin familie i et hus i Sandholts Lyndelse By:
Hans Andersen, 78 år, gift, husfader og snedker, født i Stenstrup Sogn
Maren Andersen, født Larsdatter, 80 år, gift, hans hustru, født her i sognet
Lars Hansen Nildeberg, 51 år, gift, husfader og snedker, deres søn
Rasmine Hansen født Christensen, 34 år, gift, husmoder, født i Vissenbjerg Sogn
Maren Larsen Nildeberg, 12 år, barn
Hans Larsen Nildeberg, 10 år, deres barn
Ane Kathrine Nildeberg, 9 år, deres barn
Jens Larsen Nildeberg, 6 år, deres barn
Marie Larsen Nildeberg, 4 år, deres barn
Jørgen Larsen Nildeberg, 2 år, deres barn
Hansine Rasmine Larsen Nildeberg, 1 år, deres barn
Christiane Amalie Larsen Nildeberg, under 1 år, deres barn
De øvrige var født her i sognet

Anton Kristian Jørgensen blev konfirmeret søndagen efter påske i 1884. Faderen var Mads Jørgensen i Strandby [Elling Sogn, kirkebog for 1869 - 1889 side 578 opslag 229]

Marie Larsen Neldeberg blev konfirmeret den 14. april 1889 i Vester Hæsinge Kirke. Forældrene var snedker Lars Hansen og nu afdøde første hustru Rasmine Christensen af Sandholts Lyndelse Mark. Karaktererne for kundskaber og opførsel var mg+ og mg [Sandholts Lyndelse, kirkebog for 1847 - 1891 side 268 opslag 145]

Ved folketællingen i 1890 boede familien på en gård i Bratten:
Mads Jørgensen, 64 år, gift, husfader, gårdejer
Nicoline Marie Jensdatter, 53 år, gift, husmoder
Anton Chr. Jørensen, 20 år, ugift, (søn,) fisker
Thomas Chr. Jørgensen, 17 år, søn
De var alle født i Elling Sogn

Ved folketællingen i 1890 var Marie Larsen Neldeberg tjenestepige på en gård i Hillerslev Sogn:
Rasmus Eriksen, 77 år, gift, husfader, gårdfæster, født i Hillerslev Sogn
Maren Simonsdatter, 61 år, gift, husmoder, født i Sønder Broby Sogn
Erik Rasmussen, 19 år, ugift, søn, født i Hillerslev Sogn
Maren Kirstine Rasmussen, 17 år, datter, født i Hillerslev Sogn
Rasmus Pedersen, 18 år, ugift, tyende, født i Allested Sogn
Marie Larsen Neldeberg, 14 år, ugift, tyende, født i Sandholts Lyndelse Sogn

Ungkarl og gårdejer Anton Christian Jørgensen, 30 år, i Vellingshøj, og pige Marie Larsen Neldeberg, 25 år, i Vellingshøj, blev viet den 7. august 1900. Forloverne var husmand Pelle Nielsen i Skibsby og møller Chr. Pedersen i Højene [Sct. Olai sogn, kirkebog for 1892 - 1914 side 227 opslag 174]

Anton Christian Jørgensen og Marie Larsen Neldeberg's børn var:

Ved folketællingen i den 1. februar 1901 boede familien på matrikel nummer 2a i Vinstrup, Sct. Olai Sogn [husliste 13 opslag 197]:
Anton Kristjan Jørgensen, født den 14/3 1870 i Elling, gift, husfader, gårdmand, tilflyttet i 1899 fra Tårs
Marie Larsen Neldeberg, født den 6/3 1875 på Fyn, gift, husmoder, husgerning, tilflyttet i 1900 fra Tårs
Jens Kristjan Kristensen, født den 20/12 1884 i Elling, ugift, tjenestekarl ved landbruget, tilflyttet i 1900 fra Elling
Nikoline Eline Kristine Kristensen, født den 3/4 1885 i Sct. Olai, ugift, tjenestepige ved husgerning

Ved folketællingen i 1921 boede familien i Tårs By:
Anton Jørgensen, født den 14/1 1870 i Elling Sogn, gift, husfader, landbrug
Marie Jørgensen, født den 6/3 1875 i Sandholts Lyndelse Sogn, gift, husmoder
Magda Jørgensen, født den 19/4 1904 i St. Hans Sogn, datter
Johannes Jørgensen, født den 10/6 1907 i Vrejlev Sogn, søn
Børge Jørgensen, født den 12/4 1912 i Vrejlev Sogn, søn
Gudrun Hansen, født den 10/7 1893, i Tårs Sogn, ugift, tyende
Else Christensen, født den 24/11 1897 i Ugilt Sogn, ugift, tyende
Christian Jensen, født den 3/2 1898 i Skallerup Sogn, ugift, tyende
Ejner Christiansen, født den 24/7 1895 i Tårs Sogn, ugift, tyende
Thorval Christiansen, født den 24/8 1901 i Tårs Sogn, ugift, tyende
Ejner Knudsen, født den 26/10 1901 i Tårs Sogn, ugift, tyende
Søren Larsen, født den 17/12 1896 i Tårs Sogn, ugift, tyende
Anton Nielsen, født den 19/8 1901 i Serritslev Sogn, ugift, tyende
Christian Simonsen, født den 29/1 1897 i Tårs Sogn, ugift, tyende

Ved folketællingen i 1925 for Græsdal By i Tårs Sogn boede familien på Tidemandsholm:
Anton Jørgensen, født den 14-1-1872 i Elling Sogn, gift, husfader, landmand
Marie Neldeberg, født den 6-3-1875 i Sandholdts Lyndelse Sogn, gift, husmoder
Magda Jørgensen, født den 19-4-1904 i St. Hans Sogn, ugift, barn
Johannes Jørgensen, født den 10-6-1907 i Vrejlev Sogn, barn, fast bopæl i Hjørring
Børge Jørgensen, født den 12-4-1912 i Vrejlev Sogn, barn
Marie Jørgensen, født den 26-3-1905 i Elling Sogn, slægtning
Thyra Toftelund, født den 1-10-1907 i Hjørring, ugift, husholderske
Ejnar Nielsen, født den 26-11-1898 i Tårs Sogn, ugift, tyende
Chr. Mortensen, født den 22-5-1902 i Tårs Sogn, ugift, tyende
Alfred Andersen, født den 24-11-1907 i Ugilt Sogn, ugift, tyende
Chr. Petersen, født den 13-3-1898 i Lendum Sogn, ugift, tyende
Martin Jensen, født den 14-3-1907 i Torslev Sogn, ugift, tyende
Poul Andersen, født den 7-1-1907 i Vrejlev Sogn, ugift, tyende
Peter Sørensen, født den 13-8-1902 i Tårs Sogn, ugift, tyende
Anders Sørensen, født den 16-11-1859 i Albæk Sogn, enkemand, landarbejde, aldersrente

Tidemandsholm

Tidemandsholm er en gammel hovedgård, som oprindelig hed Kartoft. Omkring midten af 1400-tallet hørte den under Børglum Kloster. I 1536 blev den forlenet til Mogens Iuel, og da gården ved reformationen blev inddraget under Kronen, mageskiftede Mogens Iuel sig til den. Mogens Iuels hustru, Inger Tidemand, gav gården dens nuværende navn. I Tårs Kirke på skibets nordvæg hænger der et godt portrætmaleri, der vistnok viser Ingeborg Tidemandsdatter, Mogens Iuel til Knivholts anden hustru. Det blev opmålt i 1752 på Peder Munks bekostning, hvorefter det blev betegnet som Mogens Iuels første kone, Ingeborg Thomasdatter Galskyt, der døde i 1551.

Hans Nicolaj Quistgaard, som var folketingsmand i 1852 - 1866 og landstingsmand i 1868 - 1874, købte gården i 1843. Han var ejer af Tidemandsholm til 1871, hvorefter der fulgte forskellige ejere. Anton Christian Jørgensen købte gården i 1913.

Med slægten Jørgensen kom Tidemandsholm under roligere og mere positive forhold. Hovedbygningen, der var opført i 1879 og omgivet af voldgrave, blev gennemgribende restaureret, og et tårn, sammenbygget med hovedbygningen blev opført mod øst. Af en parcel, der frasolgtes i 1914, blev der oprettet en mindre gård på 35 tønder land med navnet Nibstrup. I 1938 solgte A. C. Jørgensen gården til sin søn Børge Jørgensen, der ombyggede og udvidede avlsgården ved arkitekt Niels Gaarden og tilkøbte 26 tønder land.
Den nuværende ejer Niels Neldeborg Jørgensen overtog Tidemandsholm efter sin fader i 1972. Nogle år forinden havde han overtaget halvdelen af gården. Under den nuværende ejer er gårdens areal blevet forøget. I 1978 blev Brogård på 17,5 ha tilkøbt. Endvidere blev Ravnebakke Plantage på 19,5 ha tilbagekøbt i 1990. Gårdens areal er i 1991 154,2 ha eller ca. 280 tønder land.
I 1950 blev svinestalden ombygget og udvidet, og laden blev i 1959 ombygget til løs korn, da der var anskaffet en mejetærsker. I 1965 blev der bygget ny stald til malkekøer og lavet gylleanlæg, og i årene umiddelbart efter blev den gamle kostald ombygget til ungdyr. I 1987 blev kornsiloerne udvidet. I 1974 blev der bygget nyt hus til fodermesteren.

Stuehuset blev ombygget i 1949 og fik centralvarme, og i 1983 blev der installeret halmfyr, der opvarmer stuehuset, en lejlighed i en af sidefløjene og endvidere leverer varme til korntørring med videre.
Niels Neldeborg Jørgensen blev født i 1939. Han er gift med Inger Djernis, født Skaksen, fra Bollehedegaard i Dronninglund.

I dag er historie i morgen

Under denne overskrift har afdøde Børge Jørgensen, der var ejer af Tidemandsholm i årene 1938-72, fortalt om gården og livet på denne i et håndskrevet manuskript på 133 A4-sider, og det følgende er et uddrag derfra. Manuskriptet har følgende indledning:

»Den teknologiske udvikling, de moderne samfærdselsmidler samt skoleundervisning med blandt andet bedre sprogkundskaber til følge har gjort danske landmænd til verdensborgere i dag.
Dette har bl.a. medført en naturlig reaktion. Man føler trang til at se tilbage til en tidsalder, der var mere overskuelig og mindre hektisk i tempo for derigennem at få et ståsted, som kan være en ballast til en bedre forståelse af nutiden og den udvikling, vi er en del af«.

Disse ord er motiveringen for at skrive beretningen, og man er ikke i tvivl om, at forfatteren har følt det som et privilegium at vokse op på og senere eje den store gård med en så rig historie. Børge Jørgensen fortæller, at hans fader var fra en strandgård i nærheden af Strandby nord for Frederikshavn, og at hans moder var fra Fyn. De traf hinanden på hovedgården Boller, hvor han var fodermester, og hun var husjomfru. De blev gift år 1900. I 1913 erhvervede de Tidemandsholm. I de mellemliggende år havde de haft flere mindre gårde, blandt andre Mynderupgård syd for Poulstrup.

På Tidemandsholm var avlsbygningerne dengang særdeles gode, men stuehuset i en meget dårlig stand. Der var stoppet sække i de største huller i taget, stuerne stank af løbesod, og gulvene var rådne og gennemgnavede af rotter, men allerede i 1917 blev der foretaget en fuldstændig gennemgribende restaurering, ved hvilken lejlighed også tårnet ud mod haven blev opført.

Da de store prisstigninger i forbindelse med Den Første Verdenskrig satte ind, begyndte Anton C. Jørgensen at handle med landbrugsejendomme, op på denne handel tjente han godt. Det betød blandt andet fine, smukke møbler til hele huset og en særdeles smuk have.

Børge Jørgensens fader forbedrede også marken med mergling, dræning og kultivering af mosehuller, rørlægning af grøfter, oprensning af de større vandløb, opsamling af sten og forøget anvendelse af kunstgødning. Der blev solgt stude, tyre og heste til eksport, og kobesætningen af korthornsracen blev efterhånden skiftet ud med de brogede køer af jysk race for at få en større og bedre mælkeproduktion.
Under Første Verdenskrig blev der på Tidemandsholm produceret mange tørv, hvoraf de fleste blev solgt. Cirka 4 tønder land blev opgravet, men straks derefter drænet og udlagt med græs. Børge Jørgensen omtaler også den gamle voldgrav med kampestensbroen, der blev fredet 1953.
I 1913, da familien Jørgensen overtog Tidemandsholm, var vindmotoren gårdens eneste trækkraft, og tærskning af korn blev foretaget af et omrejsende tærskeværk, hvor trækkraften var et lokomobil, og til dette arbejde blev der hvervet ekstra mandskab. Første gang spurgte Anton C. Jørgensen daglejerne, hvad de plejede at få i dagløn, og svaret var 75 ører. »Nu får I 1,50 kr., men så er kornet, vi tærsker, mit«. Bag denne bemærkning lå den kendsgerning, at det var skik og brug, at daglejerne tog noget korn med hjem uden at betale for det.
Smedjen lå bag voldgraven i sydsiden af haven, og var delt i 2 rum: selve værkstedet og et oplagsrum. Smeden var for så vidt selvstændig. Han reparerede gårdens redskaber, sørgede for sko til hestene, men desuden havde han en kundekreds blandt egnens landmænd. Selve bygningen hørte til gården. Børge Jørgensen kom som barn meget i smedjen og i smedens hjem, og han oplevede den sorg, at smedens kone Hanne døde.

Vi hører også om staldkarlen, røgteren, fodermesteren, altmuligmanden og karlene. Af pigerne fortælles der om kokkepigen, stuepigen, bryggerspigen og malkepigen og om deres arbejde.

En særlig omtale får juleforberedelserne og julen. Sidst i november blev der slagtet får, lam og kalve, og der blev lavet rullepølser og skinker. Først i december blev der slagtet fjerkræ, og når det var gjort i stand, blev det hængt op på loftet, og her kunne være 50-60 ænder og 20-30 gæs, der dels blev brugt i husholdningen, dels til gaver eller solgt. Kort før jul blev julegrisen slagtet, og der blev bagt brød i den store bageovn og mange slags kager i køkkenet. Middagen juleaften var risengrød med mandel, andesteg og æblekage, hvor karlene og pigerne var med. Juletræet blev tændt i salen, og med børn var der cirka 30 personer, der kunne danne 2 kæder om træet. Alle fik julegaver, og aftenen sluttede med kaffebord. Juledag var man i kirke.

Andre begivenheder, der er omtalt, er nytårsaften, besøg hos bedstefader i Strandby og Anton C. Jørgensens fødselsdag den 14. januar, hvor der var inviteret mange gæster.

Videre fortælles der om staldkarlen Johannes, der holdt streng justits med, at seletøj med videre var i fin orden, inden hestene skulle i marken, og om den første dag om foråret, hvor køer og ungkreaturer kom på græs. I voldgraven stangede man ål, og når den var islagt, blev den brugt til vintersport. I engen blev der gravet tørv, der blev kørt hjem eller til teglværker eller mejerier.

På et tidspunkt blev der anskaffet 2 Frederiksborgheste og en ponyvogn på gummihjul, og i 1919 blev den første bil anskaffet, en åben Ford T købt hos automobilforhandler Kjærulf i Ålborg.

Børge Jørgensen fortæller om sin første skolegang i Græsdal Skole, hvor han var udstyret med pennalhus, griffel, tavle, en lille svamp og en lille medicinflaske med vand, alt i en tornyster af rigtig sælskind. Han blev senere elev på Østervrå Realskole, men skolegangen interesserede ham ikke så meget bortset fra timerne i fodbold og gymnastik. Han var lykkelig, da han fik lov at sige farvel til skolen. Jagt holdt Børge Jørgensen meget af, og hans læremester på dette område var Smede-Anders, som han fulgte på jagten fra 10-årsalderen. Da han blev ældre, fik han en salonriffel, og da han var 16 år, fik han det første haglgevær.

Vi hører også om de originaler, der kom på Tidemandsholm, om Mose-Frederik, Traub, Jens Orger, Den skønne Helene, Blinsen og Vulf, der var tryllekunstner, bugtaler og violinspiller.
En gang om året kom herregårdsmissionæren fru Julie Hald, der talte ved et aftenmøde, hvortil alle på gården var inviteret, og hvor aftenen sluttede med kaffe og bagværk.

Uddannelsen som landmand fik Børge Jørgensen hjemme på Tidernandsholm suppleret med ophold på Frederiksborg Højskole hos den unge forstander Begtrup og den ældre Holger Begtrup, men den lærer, der fik størst betydning for ham, var nok Arne Sørensen, stifter af »Dansk Samling« og senere kirkeminister.

Landbrugskrisen satte ind først i 1930-erne, og der skulle spares. Folkeholdet blev reduceret, og da Børge Jørgensen var 19 år, blev han forkarl hjemme. Senere fulgte soldatertiden, hvor værnepligten blev aftjent ved Livgarden. Hjemsendelsen fandt sted i marts 1943. Til november samme år begyndte Børge Jørgensen på et 9-måneders kursus på landbrugsskole, men da der var brug for ham hjemme, afkortede han dette ophold med 2 måneder. Børge Jørgensen og hans kone Birgit overtog Tidemandsholm i 1936, og forældrene flyttede til Lendum.

Kilder:
E. Bülow: Danmarks større Gårde, 1, 876 - 878 (1961)
Erik Horskjær: De Danske Kirker, Vendsyssel, 9, 227 - 230 (1967)
Tårs - Et sogn i Vendsyssel, 2, 344 - 350 (1993)

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 06-Jul-2012