Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Jens Christian Jørgen Sørensen Martine Thomsen Marinus Sørensen Lovise Jensen
1865 - 1933 1864 - 1936 1870 - ? 1874 - ?
Ahlman Johannes Sørensen Malla Sørensen
Født: 2. marts 1902 i Tolshave, Elling Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Født: 15. januar 1900 i Jerslev Sogn, Børglum Herred
Død: 9. juni 1972 i Skibsby, Sct. Olai Sogn, Vennebjerg Herred Død: -
Gift: 26. december 1925 i Flade Kirke
Barn: Jørgen Sørensen † og Grethe Sørensen

 

Ahlman Johannes Sørensen blev født den 2. marts 1902 og døbt den 30. marts 1902 i Jerup Kirke. Forældrene var gårdmand Jens Christian Jørgen Sørensen og hustru Martine Thomsen, 37 år, i Tolshave. Fadderne var barnets forældre, vejmand Anders Jørgen Sørensen og hustru Martine Nielsen af Fredborg, husmand Lars Christian Thomsen af Kragskov Hede [Elling Sogn, kirkebog for 1901 - 1909 side 12 opslag 13] Malla Sørensen blev født den 15. januar 1900 og døbt den 19. august 1900. Forældrene var husmand Marinus Sørensen og hustru Lovise Jensen, 25 år, i Skungerbak (?). Fadderne var aftægtsmand Julius Madsen og hustru af Ulvmose, moderen samt husmand Peter Emil Pedersen, Lågen [Jerslev Sogn, kirkebog for 1892 - 1900 side 171 opslag 167]
Ved folketællingen i 1916 boede Ahlman Johannes Sørensen hos sin familie på matrikel 12 i Batten, Elling Sogn:
Jens Sørensen, født den 29/1-1867, gift, husfader, landbrug, indkomst: 1.600 kroner, formue: 12.000 kroner, statsskat: 21,30 kroner, kommuneskat: 52,38 kroner
Martine Sørensen, født den 7/4-1864, gift, husmoder
Jens Sørensen, født den 21/9-1897, barn
Martin Sørensen, født den 5/11-1900, barn
Ahlmann Sørensen, født den 2/3-1902, barn

Ved folketællingen i 1906 boede Malla Sørensen hos sin familie i den nordøstlige del af Skongerbak i Jerslev Sogn:
Marinus Sørensen, født den 29/6 1870, gift, husfader, husejer, landmand
Louise Sørensen, født den 1/2 1874, gift, husmoder
Malta Sørensen, født den 21/1 1899, barn
Johanne Sørensen, født den 1/9 1905, barn

Ahlman Johannes Sørensen blev konfirmeret den 9. april 1916. Forældrene var gårdmand Jens Christian Jørgen Sørensen og hustru Martine Thomsen af Bratten [Elling Sogn, kirkebog for 1910 - 1920 side 199 opslag 190] Malle Sørensen blev konfirmeret den 4. oktober 1914. Forældrene var gårdejer Marinus Sørensen og hustru Louise Jensen af Pølen [Jerslev Sogn, kirkebog for 1914 - 1920 side 191 opslag 157]
Ved folketællingen i 1921 var Ahlman Johannes Sørensen kommis i Brugsen i Jerup:
J. Peter Jensen, født den 8/9 1885 i Rårup Sogn, Vejle Amt, gift, husfader, uddeler
Ester Jensen, født den 17/5 1892 i Råbjerg Sogn, gift, husmoder
Ahlmann Sørensen, født den 2/3 1902 i Elling Sogn, ugift, tyende, kommis
 

Ungkarl handelsbetjent Ahlmann Johannes Sørensen af Mosbjerg og pige Malla Sørensen af Flade blev viet den 26. december 1925. Forloverne var fædrene [Flade Sogn, kirkebog for 1925 - 1931 side 203 opslag 186]

Ahlmann Johannes Sørensen og Malla Sørensens barn var:

Ved folketællingen i 1930 boede familien i Brugsen i Skibsby, Sct. Olai Sogn [skema 14 opslag 49]:
Ahlmann Johannes Sørensen, født den 2/3 1902 i Elling, husfader, uddeler, 1 levende barn og 1 dødt barn
Malle Sørensen, født den 21/1 1900 i Jerslev, husmoder
Grethe Sørensen, født den 7/12 1927 i Sct. Olai, barn
Hans Erling Jensen, født den 8/3 1915 i Tårs, elev

I morgen, torsdag, fylder forhenværende købmand og forretningsfører Ahlmann Sørensen, Skibsby, 70 år.
Ahlmann Sørensen stammer fra Jerup, men kom for en lille menneskealder siden til Skibsby som uddeler. I begyndelsen af 1930-erne oprettede han en købmandsforretning i Skibsby, og den drev han til 1964. Handelstalent fik han i vuggegaver, og dertil et lune og gemytlighed, der påskønnes af mange. Ældre læsere af Vendsyssel Tidende kan erindre hans faste annonce gennem mange år: "Jeg kan tale med alle i Vendsyssel, der har høns".
Ahlmann Sørensen har talt med mange gennem årene, også som sin egenskab af forretningsfører for Sct. Hans - Sct. Olai Sygekasse, der havde kontor i hans hjem.
Jagten har været hans hobby lige fra drengeårene, og mange unge jægere kan takke ham for instruktion i, hvorledes man skal opføre sig i mark og skov med bøsse og hund. Gennem 25 år var han formand for Astrup Jagtforening, og siden 1960 har han været kredsformand for Dansk Jagtforening, hvis fornemme guldnål han har fået. Lokale initiativer har han altid været med i, og selv om han ikke direkte var med i kommunalpolitik, betød han meget i kulissen. Ahlmann Sørensen er trods sine 70 år stadig en herlig gavtyv, og det er dejligt for vennerne at se, at hans festlige humør efter måneders sygdom nu lyser op omkring ham igen.
Kilde: VendelboArkivet

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 30-Sep-2012