Ungkarl, fængselsbetjent Peter Kjær Thomsen af Jerup og ung pige, husassistent Elly Viola Christensen af Frederikshavn blev viet den 1. september 1946 i Ålbæk Kirke. Forloverne var husmand Jens Peter Christensen, Bunken, og arbejdsmand Laurits Ingemann Thomsen, Skagen [Råbjerg Sogn, kirkebog for 1944 - 1955 (C49 - 10B), side 193]

Peter Kjær Thomsen og Elly Viola Christensens børn er:

• Flemming Kjær Thomsen blev født den 8. februar 1947 og døbt den 23. februar 1947 i Fladstrand Kirke. Forældrene var fængselsbetjent Peter Kjær Thomsen og hustru Elly Viola Christensen, Lundevej 11, Frederikshavn. Fadderne var postbud Christian Henrik Kajgaard og hustru Else Marie Kajgaard, Strandby. Navneforandring den 16. april 1973 til Flemming Kjær [Frederikshavn sogns kirkebog fra 1945 til 1949 (C48B – 10E), side 63 opslag 65 ]
• Erling Kjær Thomsen blev født den 27. februar 1954 og døbt den 11. april 1954. Forældrene var arbejdsmand Peter Kjær Thomsen og hustru Elly Viola Christensen, I. P. Jacobsens Vej 12, Skagen. Han blev båret af moderen. Fadderne var bankelev Lilly Jensen, Aalbæk, arbejdsmand Edmund Jensen i Råbjerg og faderen. Navneforandring den 16. april 1973 til Erling Kjær [Skagen, kirkebog for 1954 - 1956 (C47 – 10H), side 6]

Båltalen på Skagen Sønderstrand Sankt Hans Aften den 24. juni 1976

"Livet kan og må aldrig stå stille her i Skagen", sagde Peter Kjær ved den store Sankt Hans Fest.
Det usædvanligt smukke vejr havde i aftes trukket utallige gæster ud til Vippefyret ved Skagen Sønderstrand. Båltaleren var i år formanden for SID (Specialarbejderforbundet i Danmark) i Skagen, byrådsmedlem Peter Kjær, som pointerede, at det netop nu var 75 år siden, at denne tradition havde rykket skagboer og turister sammen til en fælles festaften.
"Fremtiden ligger på Havet", sagde han, "og Skagens økonomiske fremtid vil jo være afhængig af dette". Fem tusinde mennesker havde samlet sig om bålet
Kilde: Alex Secher: Skagens Sankt Hans Aftener, side 55 (1985)

Skagens "Kong Peter" har 25 års jubilæum

Skagens uofficielle regent, "Kong Peter", kan fredag den 27. april 1979 fejre 25 års jubilæum som formand for Specialarbejderforbundets Skagen-Afdeling. Efter denne præsentation ved næsten alle - i hvert fald i Skagen - at der tænkes på SID-formand og byrådsmedlem Peter Kjær, I. P. Jacobsensvej 12.
Peter Kjær, 57 år, er en legende inden for fagbevægelsen, og som lokalpolitiker er han afholdt af sine mange vælgere og respekteret af sine politiske modstandere, der ved, at de skal stå op ved daggry for at være i stand til at bide skeer med Peter, som de fleste kun kalder ham, i en politisk duel.
Peter Kjær er skagbo af fødsel, og han var meget ung, da han blev klar over, at hans ståsted måtte være blandt byens arbejdere. Som ung, rabiat kommunalarbejder blev hans faglige interesse vakt, og på en generalforsamling i fagforeningen i april 1954 mente Peter Kjær, at tiden var moden til at sige et par ord. Det var imidlertid ikke så ligetil, idet dirigenten havde anet, hvad der var på vej. Han nægtede at give Peter Kjær ordet. Andre mente imidlertid, at sådan gjorde man ikke i en forsamling, der i andre sammenhænge værnede om demokratiets principper, og Peter Kjær fik ordet. Allerede for 25 år siden kunne han holde en tale, så selv den største børste kunne blive blød om hjertet, og det lange indlæg blev taget til efterretning. Da man skulle vælge formand, blev den siddende formand foreslået genvalgt - og Peter Kjær foreslået nyvalgt. Talen havde åbenbart rørt medlemmerne, der placerede Kjær i formandens stol, der har været hans siden.
Gennem årene har Peters åbenmundethed skaffet ham mange vanskeligheder, og alvorligst var situationen, dan han i begyndelsen af Krigen på et møde i Skagens Auktionshal tordnede mod tyskerne. Kort efter mødte Gestapo op foran Kjærs hjem på Kroghsvej, men fordi man ved en fejltagelse stormede ind i et nabohus i første omgang, nåede Kjær væk. Som "assistent" for en kammerat, der var fyrbøder ved Skagensbanen, slap Peter Kjær uset ind på Frederikshavn Station, der var spækket med tyske soldater. Om bord på Skagen-skipperen Thomas Jensens (i dag kendt som fisker-Thomas) kutter kom Peter Kjær sikkert til Sverige.
Som fagforeningsmand har Peter Kjær markeret sig stærkt, ikke blot lokalt, men også på landsplan, og folk, der har arbejdet meget sammen med ham gennem årene, betegner ham som fagligt meget dygtig og fantastisk loyal. Samme karakteristik gives ham som kommunalpolitiker. For Peter Kjær er et ord et ord - og en lort en lort, som han selv kunne finde på at sige, når han var "talt varm".
I 1964 - 1971 var Peter Kjær medlem af Specialarbejderforbundets Hovedbestyrelse, og havde han haft de samme ambitioner på landsplan som lokalt, ville han have gjort karriere ikke blot indenfor SID, men også inden for LO, hvor han kunne være nået højt til tops.
Peter Kjær har haft sæde i utallige forhandlingsudvalg i sit forbund, og i øjeblikket kommer hans store indsigt i fagpolitiske og juridiske spørgsmål Fiskeri-udvalget og Transportgruppens Forhandlingsudvalg til gavn. Peter Kjær var foregangsmand, da SID på landsplan fik overenskomst med fiskeriet.
I Skagen er det ofte blevet bevist, at Peter Kjær har sjældne evner som forhandler, og han kan få øje på selv de mindste smuthuller i en overenskomst takket være sit store overblik og store rutine. Det er ingen hemmelighed, at Peter Kjær har været et dyrt bekendtskab for visse brancher, når han har hentet snart det ene, snart det andet gode hjem til sine medlemmer, hvis ve og vel altid har ligget formanden på sinde.
Bortset fra perioden 1966 - 1970 har Peter Kjær siddet i Byrådet uafbrudt siden 1958 som repræsentant for Arbejderlisten, og det var en stor glæde for Peter Kjær, at han efter sidste kommunalvalg ikke mere var nødsaget til at spille single i byrådet. Nu spiller han en fin mixed-double med formanden for Kvindeligt Arbejderforbund, Bodil Jensen, der også er valgt på Arbejderlisten.
Landspolitisk er Peter Kjær medlem af Socialdemokratiet, og Arbejderlisten har et snævert samarbejde med partiet i byrådet, ligesom de to grupper har valgforbund ved kommunalvalgene.
Det ville være en umulig opgave blot at fortælle et par af de ting, som Peter Kjær har været med til at præge som kommunalpolitiker, men heller ikke i byrådet har han lagt skjul på, hvilken gruppe i samfundet, der står han hjerte nærmest.
Peter Kjær er i øjeblikket medlem af Byrådets vigtigste udvalg, Økonomiudvalget, ligesom han har sæde i Teknisk Udvalg. Han er formand for Ålbæk Havneudvalg og har sæde i Beværterbevillingsudvalget og Daphnefondet af 1862. Sin store historiske interesse kan Peter Kjær dyrke i bestyrelsen for Skagens Fortidsminder, hvor han repræsenterer Byrådet. Han er også i bestyrelsen for ENV (Elforsyningen Nordvendsyssel). Kirkens ve og vel har også Peter Kjærs bevågenhed, idet han er medlem af Menighedsrådet.
Peter Kjær besidder evnen til at adskille arbejde, politik og privatliv, og ikke altid lykkes det familien at provokere ham til at kommentere en aktuel sag. I sin fritid er SID-formanden er læsehest, og med lige stor iver læser han fag- og skønlitteratur. Peter Kjær lever efter princippet, at naturen er til for at blive brugt, og han færdes ofte i Skagens omegn - altid i raskt tempo.
Over for vennerne har Peter Kjær truet med, at denne byrådsperiode er hans sidste, men det nægter de simpelthen at tro på. Når valgtrommerne atter begynder at lyde, vil Peter igen stikke hovedet ud af busken, hvæsse pennen og fortælle Gud og hvermand, hvordan sagen ser ud fra "Petersborg", som SID-bygningen på Skagavej hedder i daglig tale.
Ved en fest på fredag fejrer SID-medlemmerne deres formand gennem 25 år, og mon ikke de bliver så mange, at det skal lykkes - bare denne ene dag - at lukke munden på ham.

Kilde: Vendsyssel Tidende, Uafhængigt liberalt dagblad - Stiftet af Vendsyssels frisindede landboer, lørdag den 21. april 1979

Kong Peter af Skagen

Det jeg har lært, har jeg lært i livets hårde skole.
Han var absolut ikke meget for at blive interviewet, Peter Kjær. Det tog sin tid, før han gav op og satte sig ned for at tale om sig selv. Ikke af uvilje mod Land og Folk, men fordi han ikke kan fordrage det.
Der skal helst være andre omkring ham. De gamle arbejdskammerater eller kollegaer fra SiD, så løbet munden anderledes ubesværet. Med historier og i høj grad med politik. Som ikke er historie.
Peter Kjær, eller "Kong Peter", som han kaldes i Byen, er ikke pensioneret, som om han i 1981 gik af som formand for Byens arbejdsmænd efter 27 år i stolen. Ikke mindst var han årsag til, at der forleden blev holdt beskæftigelseskonference i Byen, der har landets største arbejdsløshed. Og til, at erhvervsfolk, politikere og arbejdsgivere kom. Eller ikke turde blive væk.
Han ville selv benægte dette krasbørstigt og sige, at det skete, fordi Kvindeligt Arbejderforbund, SiD, socialdemokraterne og hans egen Arbejderliste gik sammen. Og det er da heller ikke løgn.

Arbejderlisten

Han er født i Skagen. Faderen var selvfølgelig fisker - senere kommunal arbejdsmand. Peter Kjær fik en almindelig mellemskoleuddannelse, suppleret op med højskoleophold. Og siger: Det, jeg har lært, har jeg lært i liverts hårde skole.
Han blev selv arbejdsmand ved kommunen. - Arbejder - Det er godt nok til mig. Titler hænger man på idioter.
Han vil ikke fortælle, hvorfor han var i Sverige fra 1944 til 1945 under Krigen. Men gerne om, hvordan han efter krigen blev fængselsbetjent ved Statsfængslet i Horsens, senere i Kragskovhede Lejren. Der var ikke andet at få dengang.
I 1947 havde landssvigerne overtaget prioriteten af alle forhold, så vi blev verfet ud. Jeg måtte fortsætte til Skagen, hvor jeg blev kommunal arbejdsmand. Det var jeg til 1954, hvor jeg blev formand for SiD i Skagen.
Og det var jeg indtil midten af 1981. I 27 år. I 1950 lavede arbejdsmændene deres egen liste til Byrådet. De var utilfredse med den socialdemokratiske byrådsgruppe.
Vi mente, at den bestod af personer, der ikke havde nogen forbindelse med den faglige arbejderbevægelse. De lå langt til højre for den politik, som vi ønskede gennemført, siger han.
Den konflikt man havde på landsplan i 1958 slog igennem i Skagen og gav Arbejderlisten to mandater i det borgerligt dominerede Byråd. Kassereren i Fagforeningen og Peter Kjær.
Dengang var det ikke til at se forskel på Socialdemokraternes, Venstres og De Konservatives politik. Men sådan er det ikke i dag i Skagen, siger Peter Kjær. Selv om samarbejdet med Socialdemokraterne var tættere før. Med et totalt Venstre-domineret Byråd er der næsten ikke andet for - end at samarbejde mod det.
Venstre-borgmesteren Hemming Nibe-Hansen er bange for at bruge den magt, som hans absolutte flertal i Byrådet giver ham, mener Peter Kjær. Også her er der respekt for arbejdsmændenes politiske indflydelse. Borgmesteren har det bedst, hvis de er med på indstillingerne til Byrådet fra udvalgene og så videre.
Og Arbejderlisten vil bestå langt ud over den tid jeg ikke er mere, siger han. Listen er ikke Peter Kjær. Det har jeg sagt så mange gange. Der er progressive folk til at føre den videre. Den er udtryk for samling på venstrefløjen i Byen. Der bliver ikke opstillet lister for Danmarks kommunistiske Parti, Socialistisk Folkepart eller andre, så længe Arbejderlisten består.
Listen får 600 stemmer, og mange stemmer nu også på Peter Kjær, fordi det er ham.
Han er en kendt skikkelse, også i resten af fagbevægelsen. På sin vej har han siddet i LOs repræsentantskab. Og tit og ofte talt småkårsfolkenes sag, også over for de "store" mænd her. En af dem, der var bange for ham, var den tidligere forbundsformand Anker Jørgensen, der i sin egenskab af redaktør for Fagbladet, forretningsfører og folketingskandidat under ét, søgte at holde Peter Kjærs synspunkter borte fra medlemmerne. I 1964 for eksempel blev et indlæg om et nej til en ny helhedsløsning, som også rummede kritik af Forbundets holdning hertil, afvist af redaktør Anker. For dog senere at blive bragt efter pres, allerbagerst i bladet, sat med de mindste typer, som man kunne finde. Sådan er der mange historier i Peter Kjærs fodspor.
I dag sidder Peter Kjær alene i Byrådet. Bodil Jensen, Kvindeligt Arbejder Forbunds Afdelings forkvinde, manglede 75 stemmer i at komme ind ved sidste valg. Men listen er stadigvæk arbejdsmændenes og de ufaglærte kvinders politiske udtryk i Kommunen.
Når et nyt medlem træder ind i SiDs bestyrelse, bliver han ikke spurgt om partibogens farve. Han skal stå til regnskab for, om han vil køre den progressive faglige linje, arbejdsmændene ønsker. Ikke mindst Peter Kjær har fået dette forhold cementeret gennem årene.
Skagen er Peter Kjærs liv. Da han er født og opvokset her, kunne han ikke bo andre steder. Han tager store ord i munden, når man spørger ham om, hvad det er, som holder ham fast. Jeg vil godt sige det: Jeg elsker Skagen. Havnen, dens mennesker. Jeg kunne ikke leve et sted, hvis der ikke var en fiskerihavn. Der er en særlig karakter ved de mennesker, der færdes på en havn. Noget større, som mennesker betragtet, end hos andre, der er tvunget til at leve under andre omstændigheder. Men det er nok også kommet ind med modermælken. Min far var fisker og sømand, havde de store visioner, kunne fortælle og så videre. Det bliver en del af ens liv, alle de prægtige mennesker, som man træffer her hver dag på Havnen, rundt i Byen. Det kan ikke rystes løs.
Og det, der sker med Skagen i dag? Arbejdsløsheden, den museumsagtige stemning i de gamle bydele, hvor fiskerne rykker ud i takt med pengemændenes opkøb af de gamle idylliske fiskerhuse. Enhver form for kapitalisme afføder kræfter, negative kræfter, der siger "jeg alene vide i kraft af min kapital". Og Skagens fremtid: Den er truet af meget negative kræfter, det kan jeg garantere for. En økonomisk politik, der kun er baseret på afkastning glemmer én ting: Medmennesket. Den cirkel, hvorom menneskene i dag bevæger sig er så lille - den indeholder kun familien. Det øvrige samfund, kollektiviteten, eksisterer ikke. Socialmoralen er så anløben, så man i dag er i stand til at sige: Hvad rager min nabo mig. Han kan dø af sult, bare jeg får noget selv. Det er også en menneskekrise, som vi er i.
Jeg forbinder et politisk demokrati med et socialistisk demokrati. Folk skal ikke på eksekutionspelotonen i tilfælde af en socialpolitisk ændring, men i videst mulig omfang skal man kunne købe sig fri af de bånd, som binder. Det er min livsholdning, mit endemål - Det socialistiske Demokrati. Et samfund omkring år 2000 kan ikke tolerere, at enkelte personer på grund af penge, titler og andet kan engagere sig anderledes end den almene hob.
Vi har jo ingen ting at leve for. Så hvad skal vi slide og slæbe for. For at få en fattigmandspension? For aldrig at kunne leve et liv i kærlighed, tolerance og forståelse? Et samfund, hvor man ikke kan det, er råddent. Det kan ikke overleve. Med mindre man hele tiden har store idealer hængende på væggen og siger: Vi kan opnå noget, der er smukt - og større. Hvad skal vi leve for? For at æde os mætte! Det er det eneste, som vi gør i dag. Vi er lige fattige, og samfundsmoralen bliver ikke bedre, så længe egoismen regerer vores verden.
Efter Krigen troede Peter Kjær som mange andre, at nu skulle det være, det andet samfund, så livet blev værd at leve igen. Men Gud Fader bevares. Fjorten dage efter havde vi nøjagtig det samme igen. Nøjagtig. Han påstår selv, at han i dag er dybt desillusioneret. Langt ind i den danske arbejderklasse selv hersker reaktionen. Udnytter folks dumhed, siger Peter Kjær. Fagstolthed, egoisme, manglende solidaritet.
Allerede omkring århundredskiftet 1899 / 1900 havde Socialdemokratiet ændret retning. De sidste krusninger på den socialistiske overflade døde før Den første Verdenskrig. Ministersocialisme. Socialisme ad bagdøren. Økonomisk, socialt og mentalt er vi i dag ringere stillet end nogensinde. Arbejdsløshedens forbandelse indgår som et led i den almindelig finanspolitiske situation. Arbejdernes realløn er i de sidste år faldet med 20 %. Alt det fører til fattigdom - og også menneskeligt og moralsk. Det giver grobund for den borgerlige moral, langt ind i arbejderklassen. Vi er vores egen fjende, siger Peter Kjær. Man er, hvad man har, ikke sandt. Og så sprutter han igen: Der findes ikke mere borgerlige og reaktionære personer end arbejderkvinden. Hun læser ikke Aktuelt eller Land og Folk. Hun læser alle de københavnske ugeblade. Jo flere grevinder og baroner, afdankede ludere - og Simon Spies historier der, jo mere er hun tilfreds. Tænk dig, at det største læsestof er grever og baroner, der bliver gift! Med dingeldangel og hele skidtet på. Der kan da ikke blive socialisme, når alle arbejderkvinderne er dybt konservative. Der findes ikke et godt, dansk, kongeligt socialdemokratisk hjem, hvor Se & Hør og Billedbladet ikke ligger. Det er deres moral, lille Lis, hverken mere eller mindre!
Hvordan tror du, at vi kan få en avantgarde! Gud-Fader-bevar mig-vel. Nej, nej, det ligger langt ude i fremtiden. Og så sidder jeg for længst på Trinitatis. For længst. Var der mere, som du ville vide?
En krasbørstig fætter, ikke sandt. Med et af de varmeste hjerter for arbejdsmandens sag i Skagen og en stor del af Fagbevægelsen i øvrigt. Og da også for arbejderkvinden, når det endelig skal være.

Interviewer: Lis Fisker. Kilde: Land og Folk, Organ for Danmarks Kommunistiske Parti, fredag den 16. september 1983