Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Peter Christensen Tversted Malene Thomsen
1860 - 1885 1863 - 1950
Niels Jens Peter Marius Christensen Tversted
Født: 5. februar 1892 i Kappelborg, Skagen
Død: 17. november 1983 i Skagen

Niels Jens Peter Marius Christensen blev født den 5. februar 1892 i Kappelborg og døbt den 6. marts 1892. Forældrene var fiskehandler Peter Christensen og hustru Malene Thomsen, 28 år gammel. Faddere var konen Johanne Jensen af Skagen, Anna Larsen af Frederikshavn, barnets fader, politibetjent Christian Christensen af Skagen [Skagen, kirkebog for 1892 - 1901 side 1 opslag 1]

Niels Jens Peter Marius Christensen Tversted blev konfirmeret den 22. april 1906. Forældrene var fiskehandler Peter Christensen Tversted og hustru Malene Thomsen [Skagen, kirkebog for 1902 - 1908 side 212 opslag 138]

"Verden er kun ganske lille" for en skagbo, der bliver dansker igen

Et ensformigt liv uden storslåede oplevelser, siger Niels Peter Tversted, som har været australsk statsborger i 48 år
Det hører vist til sjældenhederne, at man efter at have tilbragt hele sit liv under fremmede himmelstrøg når til den konklusion, at ens liv har været ganske ensformigt og uden storslåede oplevelser. Ganske vist har det ikke været dramatiske begivenheder eller store bedrifter Niels Peter Tversted har været med til, men oplevelser har der været nok af, når han begynder at fortælle om de 57 år, som han tilbragte i Australien, og hvordan han kom derud.
Når Niels Peter Tversted ikke synes, at der er noget videre at berette om, kan det skyldes, at slægten har sømandsblod i årene, og at det næsten er en familietradition, at man drager ud og får set sig om i verden. Således var det ganske naturligt, at den yngste af sønnerne efter den gamle skagenslods Peter Tversted rejste ud og bosatte sig i en anden verdensdel.

Vladivostok 1911

Først på året i 1911 tog jeg til København, min første egentlige rejse. Jeg blev forhyret om bord på damperen "Esrum", der gik til Østen. Jeg var almindelig sømand og fik lyst til at se verden, der dengang lå endnu uforstyrret af Verdenskrigene. Vi kom til Kanal- og Atlanterhavskysten, gik igennem Middelhavet til Suez, videre til det daværende Hollandsk Indien (Indonesien), til Cope i Japan og helt op til Vladivostok.
En russisk fyrbøder på damperen fortalte mig her om den netop afsluttede russisk-japanske krig (1904 - 1905) og viste mig rundt i byen. Den bar stærkt præg af den asiatiske levevis og var dengang ikke synderlig stor. Over alt ulmede det i revolutionære grupper, og af hele atmosfæren mærkede man, at nye tider var på vej.
En af de få større oplevelser, jeg har haft, fik jeg her, da denne russiske fyrbøder fortalte mig om krigen og levendegjorde for mig, hvordan kampene havde udspillet sig i byens forskellige kvarterer. Det gjorde et stort indtryk på mig, fortæller Niels Peter Tversted.
Året efter var jeg atter hjemme i Skagen. Et sted, som jeg aldrig har kunnet glemme, hvor i verden jeg end befandt mig, og det er da også derfor, at jeg er kommet tilbage, så jeg kan tilbringe min alderdom her. Det er det eneste sted, jeg virkelig føler mig hjemme, siger Tversted og gør en pause.

Børnene i London

Men det var dengang i 1912. Jeg kunne ikke blive hjemme, og snart var jeg atter på vej mod England. Vi gik til Newcastle og derfra til London, hvilket imidlertid var ret uheldigt, idet vi løb lige ind i en månedlang havnearbejderstrejke. De kæmpede jo for deres eksistens, og skibet måtte ligge stille i dokken. Nogen tid senere fik jeg hyre på en kvægbåd, der skulle til Boston. Det var første gang, jeg kom til Amerika. "Titanic" var forlist kort forinden (14. - 15. april 1912), og folk var stadig opskræmte efter den tragiske katastrofe, der vel gjorde dybt indtryk på os alle.
Hvordan jeg kom til Australien? Jo, snart var jeg atter i London, og en dag stod jeg i gården foran Det skandinaviske Sømandshjem. Pludselig kom en flok børn løbende hen imod mig og stillede sig op i rundkreds. Det ene øjeblik snakkede de flydende dansk, det næste talte de perfekt engelsk. Jeg mildest taget noget desorienteret og spurgte selvfølgelig, hvor de havde lært at tale dansk. Jo, de havde været på ferie i Danmark. Men jeg måtte også vide, hvor i Danmark, de havde været. I Skagen, lød svaret, og jeg var endnu mere lamslået. Her stod jeg midt i London, og pludselig møder jeg nogen, som kendte alt det, jeg af og til følte en smule længsel efter, fortæller Niels Peter Tversted.

Et besøg i Kapstaden

Lidt efter kom en mand gående hen imod os. Det var deres far, en skagbo ved navn Peter Møller. Vi fik mange lange samtaler. Han fortalte, at han havde været langt omkring, og nu havde fået hus i Kapstaden (Cape Town) i Sydafrika. Hvis jeg nogensinde kom dertil, skulle jeg komme og besøge ham og hans hustru, men hvordan ville jeg finde dem? Kapstaden var ganske vist ikke den gang nogen millionby, men man kunne ikke sådan uden videre finde en Peter Møller. Spørg på Hotel Altona. Der kan de sige dig min adresse, sagde Peter Møller til mig.
Da Niels Peter Tversted nogen tid senere fik hyre på et skib, der skulle til Kapstaden, var det således næsten en selvfølge, at han opsøgte Peter Møller. I mellemtiden havde Peter Møller også mødt en af Tversteds brødre, der også sejlede, og da Niels Peter Tversted besøgte Møller, modtog han således en frisk hilsen fra en i familien.
Fra Kapstaden gik vi til Australien med en anden damper. Jeg afmønstrede og prøvede at få arbejde i land, for jeg syntes, at der var noget ved Australien, naturen og befolkningen, der tiltrak mig. Mit første arbejde fik jeg på en badeanstalt i Townswille, North Queensland, siger Tversted. Badeanstalten (City Bath) lukkede først omkring midnat. En aften, da jeg var ved at rydde op, ser jeg en mand stå et stykke borte, som om han ventede på nogle kammerater. Jeg kom i snak med ham. Han fortalte, at han var styrmand og hed Thomas Rees. Lidt efter spurgte han mig, hvor jeg stammede fra, og til vores forundring viste det sig, at han havde været i min fødeby, Skagen, og havde fået adskillige venner der. To år forinden, i 1918, var han strandet med den spanske damper "Igotz Mendi". Han kunne fortælle mig en mængde om byen og de forandringer, der var sket, efter jeg forlod Skagen i 1912.

45 år ved jernbanen i Australien

Nogle år senere kom jeg til Sydney og Melbourne, hvor jeg i 1924 blev fastansat ved De australske Jernbaner. Her blev jeg de næste 45 år, fortæller Tversted. Niels Peter Tversted har aldrig kunnet glemme Skagen, og han har altid forsøgt at finde landsmænd, eller endnu bedre skagboer, og det fik han ofte held til.
Tversted besluttede at forlade Australien, og da han har været australsk statsborger siden 1921, søger han nu om at få sit danske statsborgerskab tilbage.
Kort efter nytår forlod Tversted Australien. Naturligvis var det med skib og næsten ad samme rute, som han i sin tid var kommet ad. Turen gik over Hongkong, Ceylon, Durban til Kapstaden.

Drengen fra London

Efter de mange år kunne jeg ikke kende byen igen - kun det bagved liggende bjerglandskab. Det glemmer man ikke, når man en gang har set det, fortæller Tversted. Da jeg havde et længere ophold i Kapstaden, ville jeg prøve at opsøge Peter Møller. Min første tanke var Hotel Altona, men hvordan skulle jeg finde det efter alle de år, hvis det overhoved eksisterede endnu?
Jeg gik til turistbureauet, og derfra førte man mig til Hotel Altona.
Jeg fortalte personalet min historie, og det viste sig, at Peter Møller, som nu var død, havde været svoger til hotelejerens hustru. En af Møllers sønner, som jeg havde set som ganske lille foran Sømandshjemmet i London, havde nu en større forretning i samme gade. Jeg traf ham, og vi fik en mængde samtaler om alle de år, der var gået, fortæller Tversted.
I marts kom jeg hjem til Skagen, og bor nu her på Holstsvej sammen med min søster. Det er vanskeligt at kende byen igen. Alt er forandret, siden jeg forlod den for knap 57 år siden. Dengang var der knap 2.000 indbyggere. Men jeg har truffet enkelte skolekammerater. Tiden går udmærket, sider Niels Peter Tversted.
Jeg fisker næsten hver dag fra havnemolen, og her møder jeg af og til én, som kan snakke med om Det gamle Skagen. Er det ikke fiskevejr, fotograferer jeg, og så prøver jeg for øvrigt også at blive dansker igen. Det er en omstændelig proces, og det er Folketinget, der skal tage den endelige beslutning.
Kilde: Vendsyssel Tidende den 9. november 1969 / Lokalsamlingen i Skagen

Niels Jens Peter Marius Tversted boede i forstaden Balaclava i 1931, 1937, 1942 og 1968, og i valgdistriktet Isaacs i 1949, 1954, 1963, begge steder i Melbourne, Victoria, Australien [Ancestry . com]

Niels Jens Peter Marius Tversted byggede en model af skoleskibet "København" og forærede den til Fortidsminderne.
Kilde: Vendsyssel Tidende den 21. marts 1975 - VendelboArkivet

Niels Jens Peter Marius Tversted, Chr. X's Vej 58, døde den 17. november 1983 og han blev begravet den 22. november 1983.

Niels Peter Tversted, der nu er fyldt 77 år, sidder ofte i krogen med familiebillederne. De fleste af hans søskende nåede, som han selv, vidt omkring i Verden

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 18-May-2013