Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Martin Jensen (Kromann) Sine Ottesen Christen Skræp Johanne Jensen (Kromann)
1845 - 1920 1856 - 1920 1855 - 1938 1855 - 1937
Otto Kromann Marie (Missen) Skræp
Født: 13. marts 1884 på Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt Født: 5. februar 1896 i Albjerg, Oure Sogn, Gudme Herred
Død: 9. oktober 1968 på Bjørnemose Død: 25. juni 1984 på Bjørnemose
Gift: 22. april 1920 i Vejstrup Valgmenighedskirke.
Børn: Signe Johanne Skræp Kromann, gift Gudmand-Høyer, Marthe Skræp Kromann, gift Nielsen, Marie Elisabeth Kromann og Jens Kromann

 

Otto Jensen Kromann blev født den 13. marts 1884. Forældrene var proprietær Martin Jensen og hustru Hansine Ottesen, 28 år, Bjørnemose [Tved Sogn, kirkebog for 1860 - 1891 side 34 opslag 35]. Navn, dåb og faddere blev ikke nævnt Marie Skræp blev født den 5. februar 1896 i Albjerg By og døbt den 3. maj 1896 af valgmenighedspræst R. Pedersen, Vejstrup Valgmenighedskirke. Forældrene var Kristen Rasmussen Skræp og hustru Johanne Jensen, 40 år, af Albjerg. Moderen bar barnet. Fadderne var gårdejer Peder Thomsen, Vester Hæsinge Sogn, gårdejer Hans Jensen Kroman af Øster Åby Mark i Skårup Sogn og gårdejer Niels Pedersen af Gravvænge i Brudager Sogn [Oure Sogn, sogn 135 bog 10 side 56]

Marie Skræp og Otto Kromanns's børn var:


Christen Skræp's Beretning:

Marie's Skolegang.

Vi havde tidligere fået oprettet en friskole i Oure, hvor vores børn til 11-12 års alderen gik hen; vi var særlig heldige med læreransættelsen. Det blev en sønderjyde, der var udgået fra Skårup Seminarium, kendte egnen og var sin stilling bevidst. Han elskede sin skole, og børnene var glade for ham. Hans navn var Sigvard Hansen, og hans hustru Anne Hansen fra Vejstrup hjalp til som lærerinde med en stor dygtighed. Disse arbejdede i alle tilfælde for en meget ringe løn, eftersom Hansen kunne have fået nogle gange mere i statsskolen, da han var udgået med en stor eksamen; men dette betragtede de som deres livsgerning og kunne ikke undvære det. Det viste sig, at Herren lagde velsignelse i deres arbejde i sin helhed, så de klarede sig finansielt godt og blev til lykke og velsignelse for egnens ungdom.

Eftersom vores børn var vel begavede og havde megen lyst til læsning, og det altid stod for mig, at ved en god uddannelse ville de selv kunne erhverve deres udkomme i livet, så de ikke skulle være henviste til, at de absolut skulle giftes for at eksistere, men selv kunne danne sig en levevej ved deres uddannelse.

Efter at banen nu var blevet anlagt og åbnet, anlagde to lærere fra København, Bæk og Plockros en latinskole i Hesselager, som nu lå os nærmere end Svendborg. Herfra udgik vores børn som studenter for senere at læse videre i København; men det går jo ikke altid, som vi bestemmer, men trods det, går det endda mange gange bedre; og når vi med en vis vemod ser tilbage, må vi takke Vor Herre for hans vise styrelse.

Marie udgik som student i 1914 fra Latinskolen i Hesselager (Hesselager højere Almenskole) ved 18 års alderen. Hun fik følgende karakterer:

Hun læste påfølgende år til filosofikum i København. Hun tog nu til Hjørring og opholdt sig ved søster Maren et år for at få nogen uddannelse i husførelse, hvorefter hun rejste et halvt år til Norge i 1917.

Marie's rejse til Norge.

Hun tog sig en plads i Christiania (Oslo) ved en læge, men hun var ked af at være her, eftersom hun skulle tage mod alle telefonsamtaler, da fruen var meget tunghør og altså ikke kunne besørge dette; og her var så ofte sproget en hindring, så hun skrev hjem om at fratræde pladsen og tage ind på en husholdningsskole i Christiania, og dette indvilligede vi i. Her i Norge var flere kvindelige studenter, mine døtre kendte, ved at de var i Studenterforeningen for Norden og derved var kommen sammen ved møder såvel i Danmark som i Norge, og det kom dem ved flere lejligheder til gode. De to søstre, Marie og Anna, var altså i Norge denne vinter, men særlig min hustru var ked af, at Marie skulle gå i julen og ingen hjem have, eftersom skolen holdt juleferie, så der ingen var på skolen; jeg trøstede hende med alle hendes kvindelige studenterbekendtskaber, der var i Christiania, så der blev nok et sted for hende mellem disse. Men en dag får vi brev fra Anna i Bergen, at Marie var bedt derop af Hardus Olsens for at blive hos dem i julen og for øvrigt til skolen begyndte. Denne meddelelse var en overraskelse for os, men som vi blev meget glade for; vi kunne ikke i vor vildeste fantasi tænke os, at så fremmede mennesker, vi slet ikke kendte, kunne sådan tage sig af vores børn. Deres breve lød stadig om, hvor fint og godt, de havde det hos disse rare, hyggelige mennesker, så det var et rigtigt hjem, de pludselig faldt ind i. Hardus Olsen var direktør for en af de største pølsefabrikker i Norge. De havde to små døtre, Asta og Gunvor, henholdsvis 10 og 12 år, og hele familien levede et lykkeligt familieliv. De har senere besøgt os adskillige gange her i vores hjem, og der var altid glæde, når de besøgte os, eftersom de alle var livlige og gode mennesker. Vi har stadig måttet love at besøge dem i Bergen, men har endnu ikke været der, skønt vi stadig har glædet os dertil, da det ville blive en meget interessant rejse, er vi vis på, men ifølge forholdene har vi endnu ikke opfyldt deres indbydelse.

Marie og Otto Kromann.

I 1918 forlovede hun sig med sin fætter Otto Kromann, Bjørnemose og var i sommeren 1919 på "Sorø Husholdningsskole", hvorefter de holdt bryllup den 22. april 1920 og overtog da samtidig Bjørnemose som deres ejendom. Her fødtes nu den 13. april 1921 Signe Johanne; den 13. oktober 1922 Marthe; den 25. februar 1926 Elisabeth og den 4. december 1929 Jens.

Vi er meget glade, min hustru og jeg, for at have denne datter og svigersøn i vores umiddelbare nærhed, hvor vi så ofte vores besøg går derhen, glæder os ved fædrene hjemmet, som nu er bevaret i et lykkeligt familieliv.

Otto Kromann havde to søstre, Martha, der var født 29. januar 1887, giftede sig den 24. maj 1918 med ingeniør Johannes Larsen fra Valby ved København, hvor de flyttede hen at bo.

Og Maren, der var født den 6. januar 1890, lejede af sin broder efter faderens død vestre fløj, som var monteret, og modtog her imod betaling sommergæster, der ønskede at hvile nogle måneder på dette rolige og af naturen og beliggenheden dejlige sted. Hun modtog mange gæster i årenes løb, der var glade for deres ophold her. Min svigersøn, datter og dennes svigerinde er også tilfreds med deres umiddelbare nærhed, så de er meget glade for denne ordning af en så stor lejlighed. som de har fået sat i en så god gænge.

Otto Kromann, Marie Skræp og børnene Signe Johanne, Marthe og Marie Elisabeth

Web-editor: frode @ engbaek . com Antal besøgende: Sidst opdateret: 24-Sep-2010