Gymnastik: Benspjæt og armsving, javel! - Men det ungdomsarbejde, som udførtes og stadig udføres i gymnastikforeningerne, har gennem årene haft stor betydning for det folkelige livs vækst, ikke mindst på landet.

I denne avisartikel fra torsdag den 14. oktober 1965 fortæller sognefoged Johannes Nielsen, Vejstrup, om dette arbejde gennem 100 år på Vejstrup egnen.

Den 13. november 1865 samledes i Nyborg en kreds af fædrelandssindede mænd fra Svendborg Amt, særlig dettes østlige del til et møde, hvis resultat var stiftelsen af Svendborg Amts Skytteforening. Det var den første amtsskytteforening, der fremkom som et led i hele det store folkerejsningsarbejde efter nederlaget og tabet af Slesvig i 1864.

Kaptajn Edward Nielsen, Nyborg, var den drivende kraft i arbejdet. Forud for mødet havde han været på fodtur i amtet, gået fra sted til sted og talt med de mænd, der samledes til dette møde og stiftede foreningen, hvis målsætning var: "ikke skydning, ikke legemsøvelser, ikke eksercits, men ungdommens krigerske opdragelse og fædrelandskærlighedens vækkelse hos folket, og midlerne til dette mål er sang, foredrag, skydning, legemsøvelser og eksercits".

Der blev oprettet 7 skydekredse og skydekreds nr. 1 omfattede Oure, Vejstrup, Gudme, Brudager og Gudbjerg Sogne. Kredsforstander blev amtsrådsmedlem Niels Hansen, Oure.

Tilslutningen blev imidlertid så stor, at man fandt det upraktisk med de store kredse, især når der skulle begyndes på den egentlige virksomhed. Ved et møde på Nyborg Rådhus den 8. marts 1866, blev det derfor besluttet at dele de oprindelige 7 kredse i 16 kredse.

Kreds nr. 14 blev så Oure og Vejstrup Sogne, med førnævnte Niels Hansen som kredsformand. Der blev fordelt rifler til kredsene, og der måtte anvendes 50 skud pr. skytte den første sommer.

I 1866 eller i 1867 fik kredsen fra sognets kvinder en fane med indskrift: "Gud give os Sønderjylland igen." I 1920 blev "give" syet om til "gav".

Mændene, der bar arbejdet

Den første formand, Niels Hansen, fulgte sagen med hjælpsomhed og trofasthed i en meget lang årrække. Af andre mænd, der tog del i arbejdet i begyndelsen kan nævnes gårdejer Peder Rasmussen, Oure, Jens Mogensen, Albjerg og Hans Kristensen Rosager, Vejstrup, senere højskolelærer N. Chr. Andersen, som i flere år var formand.

Som formænd og delingsførere kan også nævnes: Andreas Rosager, N. P. Nielsen, Rasmus Madsen, Sofus Granhøj, Anders Granhøj, Niels Møller, Niels Tang, Thøger Dissing, Hans Nielsen. Niels Jørgen Nielsen, Niels Madsen Spilborg, Niels Markussen og Peder Nielsen Lindegaard, der i en meget lang årrække var kredsens utrættelige formand. Han gik som kammerat og ven blandt ungdommen, talte altid på en livlig måde til det bedste hos dem, derfor gik det så godt.

De gymnastiske færdigheder

I den første tid samledes skytterne på en mark ved Elsehoved, kaldet "Bøgesbanke" til skydning og eksercits. Man mødte i Vejstrup og marcherede med hornmusik i spidsen til øvelsespladsen. En del af skytterne bar særlige skytteuniformer. Gymnastikken foregik i Rosagergårds tærskelade, der står endnu. Det var den såkaldte "gammeldanske gymnastik", man dyrkede, hvor det mere var kraften end formen, det kom an på. Den dygtigste var den, der kunne springe højest over snoren og klare hesten med de fleste sadelpuder og eventuelt en lang støvle sat ovenpå. To af gymnasterne kunne slå fødderne mod bjælken over loen, når de sprang ."kattespring" over hesten!

Det første øvelseshus

I 1879 fik kredsen et øvelseshus, som det altid blev kaldt dengang, ved Vejstrup Højskole. Dette blev benyttet indtil 1911, da der blev bygget et forsamlingshus i Vejstrup By. I 1890 blev der dannet en kreds for Oure Sogn.

Den 14. kreds er blevet nævnt som en af Svendborg Amts elitekredse. Gennem en årrække havde den i gennemsnit over 40 skytter, og ved festerne mødte den frem med et større antal gymnaster, end nogen anden kreds. Den har også hørt til de dygtigste kredse. Navnlig har gymnastikken til tider stået meget højt. Ved et stort gymnastikstævne i Svendborg i 1878 var kredsen ubetinget den bedste, blandt alle amtets kredse.

Den 25. juli 1907 blev der afholdt en stor fest i "Høje Bøge" i Svendborg, hvori deltog 41 kredse med 1200 gymnaster fra hele amtet. Førsteprisen ved dette stævne blev vundet af Vejstrupkredsen under ledelse af Niels Jørgen Nielsen. Ved hovedkredsfesterne på engen ved "Lille Mølle" var det særlig Brudagerkredsen, som man kappedes med. I 1895 blev den sølvfanespids, der endnu bæres på fanen, også vundet af et gymnastikhold.

Senere højskoleforstander Thøger Dissing var leder af det første kvindehold, der begyndte omkring år 1900.

De unge er borte

Gennem de 100 år er der blevet dyrket gymnastik, næsten uafbrudt sommer og vinter indtil de sidste år, hvor den svigtende interesse blandt ungdommen gør sig gældende samtidig med, at der er sket en ændring i hele samfundsstrukturen. Tidligere var der på sognets cirka 30 gårde 1 - 2 unge mænd, på enkelte flere, samt en pige. Nu er der så godt som ingen unge medhjælpere ved landbruget. Dog har børnegymnastikken stadig tilslutning.

I mange år blev der altid begyndt med gymnastik lige efter november og fortsat til april måned, hvor der blev afsluttet med en forårsopvisning.

Det var altid en søndag eftermiddag, om aftenen var der dans. Efter den 1. maj begyndte den hårde træning til hovedkreds- eller amtsfesten i juli måned, og her blev alle kræfter lagt i. Antallet af mandlige gymnaster var gerne fra cirka 25 til op mod 50. De kvindelige hold havde 20 - 30 deltagere.

Forsamlingshuset var optaget næsten hver aften ugen igennem til gymnastik, og når festdagen nærmede sig, skete det ofte, at interessere ældre mødte op for at se på øvelsen og drøfte mulighederne for en god placering ved talbedømmelsen af karleholdet. Pigeholdet havde aldrig konkurrencegymnastik.

Der var altid mange forberedelser til en sådan større fest. Dragterne skulle være i orden, og det var afgørende for det gode indtryk af et hold, at det kunne synge kraftigt og rent ved ind- og udmarch. Endelig var det meget vigtigt. at alle mødte de sidste øvelsesaftener, for at hver mand kunne få sin bestemte plads i rækken, samtidighed blev indøvet, og tiden blev tilpasset. Der var som regel afsat cirka 30 minutter til hvert hold.

Den store oplevelse

Der blev nu holdt ferie til efter høsten, så blev der igen kaldt sammen til gymnastik, og man afsluttede en søndag sidst i oktober måned med opvisning. Skydningen foregik om formiddagen på skydebanen, og om eftermiddagen var der gymnasik.Ved denne lejlighed var der i en del år enkeltmands-konkurrence for karlene. To dommere gav deltagerne points for de enkelte øvelser: fritstående øvelser, spændbøjning, hæveøvelse, frie spring (højde og længdespring), bundne spring (buk, hest og plint), behændighedsøvelser (madras), gang og holdning samt helhedsindtryk. Alle disse points gav sammenlagt det endelige resultat. Om aftenen var der præmieuddeling for skytter og gymnaster. Pigerne gav præmien, og der var en til alle. Der blev holdt små taler og til afslutning var der dans. Efterårsfesten blev kaldt "den lille skyttefest". Disse festlige sammenkomster blev for mange unge til store og rige oplevelser, der blev bevaret i minder hele livet. Det hænder ofte, at man træffer andre mennesker, der med særlig glæde opfrisker disse begivenheder.

I mange år var der skydebaner på Edelgård Eng. Derefter blev de flyttet til "Lille Mølle", hvor også 2. hovedkreds anlagde skydebaner med cementvolde, som findes endnu. I 1920 forbød ejeren af Vejstrupgård al skydning her, og man flyttede til engen ved Hjelmkilde.

Som skydelærer virkede gennem en lang årrække Kristian Juul. Han var ret særpræget og havde sit frisprog blandt skytterne. I sine unge dage var han en meget dygtig skytte. Med stolthed kunne han fremvise et skab fuldt af præmier.

Det fortælles, at pastor Laursen, Vejstrup, også skulle lære at skyde, men han ramte ikke skiven. Det dampede i jorden foran denne. Da råbte Kristian Juul "Du er dog en stor torsk", men dette tog præsten roligt til efterretning.

Samme Kristian Juul var også spillemand og danselærer, og mange unge lærte at danse hos ham. I loen, hvor der blev holdt danseøvelser, stod der en stor øltønde med en tap, der stak ud i rummet. Han talte takten: "en, to, tre", men tilføjede: "og pas på tappen".

Når der skulle danses i øvelseshuset, kom han med violinen i sit kalveskind og betalingen var, hvad der blev samlet ind i en hat, der gik rundt i salen.

Blandt dygtige skytter i kredsen kan nævnes urmager L. H. Jørgensen, hans søn Frode Jørgensen, Thorvald Rosenlund, Hannibal Brydegård, Gerhard Pedersen, Valdemar Valentin og mange flere.

Foreningens glansperiode

I årene 1910 -1920 var Vejstrupkredsen vel nok på højdepunktet, hvad skydningen angik. Der var altid en trofast kreds af ældre på skydebanen, og mange unge deltog fra 14 års alderen. I mange år var det en fast tradition med salonpræmieskydning i forsamlingshuset fastelavnsmandag.
I rækken af formænd kan nævnes Hannibal Brydegaard. Han havde fra sin ungdom i Gravvænge virket trofast både for skydning og gymnastik. Til sin høje alder var han aktiv skytte, og han deltog som gymnast på det ældre mandshold.

Fra 1896 og til 1942 med afbrydelser var Niels Jørgen Nielsen leder af gymnastik, først for ungdommen og de sidste år for et ældre mandshold, der i tiden 1935 - 1942 havde udmærket god tilslutning.

Ved hans død i 1945 skrev bladet Ungdom og Idræt: "Med Niels Jørgen Nielsen som leder har den gamle ærværdige Vejstrup-kreds hentet mange laurbær hjem, og han vedblev at være leder til det sidste. Mange festlige timer har han haft med sit mandshold, både derhjemme, og når holdet var med til at skabe feststemning på Gudbjerglund. Alene for stor og fortjenstfuld indsats for gymnastikken vil vi her i amtet bevare mindet om en mand, der var retvendt i livets grundspørgsmål og havde evner og vilje til at tjene det godes sag, ikke mindst hvor det skulle tjene til de unges gavn."

En anden mand, der havde stor betydning for ungdomsarbejdet i Vejstrup, var Niels Peder Larsen. Han var leder af både karle, piger og drenge i fem år og meget afholdt af gymnasterne. Med sin rolige og altid ligevægtige optræden kunne han holde den rette tone blandt de unge. Særlig gode evner havde han til at få gymnasterne til at synge kraftigt og smukt.

Forstander Thøger Dissing på Vejstrup Højskole bør også nævnes som en af kredsens gode mænd. Lige fra han kom til Vejstrup som ung lærer, og til han var en gammel mand, var han altid rede til at hjælpe med underholdning ved festerne. I mange år ledede han på en god måde foreningens juletræsfest.

Foreningen og ungdomsskolen

Foreningens forbindelse med højskolen og senere ungdomsskolen har ved mange lejligheder betydet en støtte for arbejdet. Som tidligere nævnt blev gymnastikken og alle fester afholdt i skolens sal gennem de mange år fra 1879 til 1911,.og senere har der altid været husly at finde, når forsamlingshuset på en eller anden måde var optaget.

Som delingsfører virkede i årene 1920 - 1930 Arne Jørgensen, Keld Nielsen, Frode Christiansen, Asta og Johannes Nielsen.

I disse år skete der en fornyelse af gymnastikken, idet den mere stive lingske stillingsgymnastik blev afløst af Niels Bukhs primitive bevægelsesgymnastik, og man gik samtidig bort fra talbedømmelse ved festerne. Det var jo et brud med gamle traditioner og mødtes med en del modvilje hos mange ældre, men efterhånden blev de fleste fortrolige med, at karlene mødte i små sorte benklæder og med nøgen overkrop i stedet for de mere festlige hvide dragter. Disse blev dog igen almindelige efter nogle års forløb ved opvisningerne.

Kvindegymnastikken på egnen

Kvindegymnastikken begyndte som nævnt omkring århundredskiftet og indtil 1920-erne mest med mandlige ledere. Dog kan nævnes, at 1905 - 1907 var Astrid Lindegaard leder, men hun døde 21 år gammel, afholdt og savnet af de unge på egnen. Omkring 1910 var frk. Stendal, Vejstrup Pigehjem, en dygtig leder af gymnastikken foruden, at hun var virksom med andet ungdomsarbejde: folkedans og dilettanteri.

Fra 1920-erne tog kvindegymnastikken et vældigt opsving præget af 2 retninger: Ollerup og Snoghøj. Efterhånden blev det oprindelig skarpe skel mere udvisket, især da man begyndte med musik til øvelserne og dog er det jo nye strømninger, der gør sig gældende.

I 1931 kom der en kritisk periode for kredsen, idet arbejdet efterhånden gik helt i stå. I 1934 blev foreningen nydannet med Johannes Nielsen som formand indtil 1940. Han efterfulgtes af Arvid Hansen, Alfred Rosenørn og Lars Valentin. I 1948 - 1955 var lærer Tage Hein, og i 1955 – 1960 Hans Rosager formænd. I disse år var kredsen inde i en rolig og sund udvikling, der væsentlig skyldes disse mænd og deres medhjælperes trofaste og dygtige virke.

I 1930-erne begyndte man med håndbold, men efter en del år svigtede interessen for spillet, og det blev indstillet. Også badminton afdelingen, der blev oprettet i 1947, har tilslutningen været yderst svingende. Der har i perioder været øvet folkedans, og jævnlig har der været spillet dilettant stykker. De senere år er der dyrket bordtennis, ligesom børnegymnastik stadig har udmærket tilslutning, især af små piger.

Foruden de nævnte delingsførere fra den ældre tid kan nævnes blandt andre Rigmor Nielsen, Marie Mogensen, Minna Rosager Sørensen, Else Kalborg, Else Marie Skaarup, Eli Hansen, Inge Lindegaard Nielsen, Ellen Nielsen, Edith Rosenørn, Jytte Agerholm, Inge Dyrhauge, Gerda Hansen, Ulla Vagn Christensen for pigerne.

Henrik Henriksen, Johannes Valentin, Magne Schøler, Alfred Rosenørn, Mads Madsen, Vagn Christensen, Svend Andersen, Gunner Jensen, Johannes Hansen, Henning Balle og flere andre i kortere perioder for karlene. I de senere år har en række seminarieelever ledet gymnastik, især for børnene.

I besættelsestiden fik gymnastikken ganske naturligt en opblomstring, og ved Gudbjerglund-festen i 1942 mødte kredsen med 40 karle under Vagn Christensens dygtige ledelse.

Bestyrelsen i dag

Som formænd har også virket Jørgen Pedersen og Peder Dissing. Den nuværende bestyrelse består af Tage Jakobsen, formand, Else Lavlund, Bente Hansen, Conrad Jensen, Laurits Lund, Ebbe Juul og Alfred Pedersen.

Det er jo umuligt at nævne alle dem, der gennem de 100 år har stået ved disse lederes side og mere eller mindre hjulpet til, så arbejdet kunne lykkes. Mange har trofast mødt op i gymnastiksalen, på skydebanen og gennem bestyrelses og udvalgsarbejde gjort en god indsats.

Der har også været almindelig interesse i hele sognet. for sagen. En del ældre har været passive medlemmer og ydet deres bidrag, og der har som regel været god tilslutning til opvisning og andre fester i foreningen.

Livet og arbejdet i den gamle 14. kreds har selvfølgelig været præget af den udvikling, der er sket i vort folk gennem tiderne, og der har været bølgetoppe og bølgedale i virksomheden.

Det har vel også altid været sådan, at det var svært for den ældre generation at forlige sig med og anerkende nye tanker og ideer, der vokser frem. Sådan har det også været med skytte- og gymnastikarbejdet og de andre opgaver, der blev taget op i forbindelse hermed.

Enighed har vel ikke altid været til stede, det har måske heller ikke altid gået som det skulle, men stort set har linien været holdt.

Det nulevende slægtled må med tak mindes alle de mange, der har virket i foreningen i dens nu hundredårige levetid, og det må håbes, at vor tids unge nu på deres vis og under nutidens forhold, må gøre "de gamles" virke bedre, til glæde og gavn for dem selv og til lykke for vort land, thi målet er i 1965 som det var i 1865: "Danmarks Frelse".

Web-editor: frode @ engbaek . com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 23. marts 2008.