Engbæk's hjemmeside | Engbæk's Familie | ||
Hans Rasmussen | Inger Jørgensdatter | Jacob Rasmussen | Maren Pedersdatter |
? - 1800 Kirkebog mangler i Hesselager før 1813 |
1759 - 1808 Kirkebog mangler i Hesselager før 1813 |
1743 - 1804 | 1761 - ? |
Christen Hansen (Skræp) | Ane Jacobsdatter | ||
Født: 1795 eller 1796 i Hesselager | Født: 8. november 1795 i Oure Sogn | ||
Død: 7. maj 1884 i Albjerg, Oure Sogn | Død: 9. august 1888 i Albjerg, Oure Sogn | ||
Gift: 1819 - 1824 | |||
Børn: Hans Kristensen, Jakob Kristensen og Rasmus Kristensen (Skræp) |
Kirkebog mangler i Hesselager før 1813 | Den 8. november 1795 døbte Jacob Rasmussen i Oure og hans kone Maren Pedersdatter sin datter i dåben kaldet Ane. Født den 3. november 1795. Båret af Margrethe Rasmusdatter, Rasmus Laursen, Peder Hansen og Iver Jørgensen [Oure Vejstrup Sogn, kirkebog for 1689 - 1805, side 37 opslag 37] |
Ved
folketællingen i 1801 boede Christen Hansen
hos sin moder og stedfader, familie 30, Hesselager By og
Sogn [film 711 side 78]: Lars Larsen, 44 år, gift for 1. gang, husbonde, gårdmand Inger Jørgensdatter, 42 år, gift for 3. gang, hans kone Rasmus Christensen, 13 år, hendes barn af 1. ægteskab Karen Christensdatter, 9 år, hendes barn af 1. ægteskab Johanne Hansdatter, 7 år, hendes barn af 2. ægteskab Christen Hansen, 5 år, hendes barn af 2. ægteskab Hans Hansen, 2 år, hendes barn af 2. ægteskab Christen Larsen, 36 år, tjenestefolk Maren Andersdatter, 23 år, tjenestefolk |
Ved
folketællingen i 1801 boede Ane Jacobsdatter
hos sine forældre, familie 44, i Oure By, Oure Sogn: Jacob Rasmussen, 58 år, gift for 2. gang, inderste hos nummer 13, har afgivt af gården og tjener Maren Pedersdatter, 40 år, gift, hans kone Bodil Jacobsdatter, 7 år, barn Hans Jacobsen, 5 år, barn Ane Jacobsdatter, 4 år, barn Marie Elisabeth Jacobsdatter, 3 år, barn |
- | Ane Jacobsen, 14 år, Oure, var blandt den ungdom, som blev konfirmeret i Oure Kirke i år 1810. Hendes karakter var: En god og flittig pige [Oure Sogn, kirkebog for 1805 - 1812 side 16 opslag 17] |
Christen Hansen Skræp og Ane Jacobsdatter blev gift, men notatet om vielsen er ikke fundet i Hesselager, Oure, Vejstrup, Skårup, Gudbjerg eller Nyborg Sogne
Christen Hansen (Skræp) og Ane Jacobsdatter's børn var:
Ved folketællingen i 1834 boede
familien i et hus i Albjerg, Oure Sogn:
Christen Hansen, 38 år, gift, slagter
Anne Jacobsdatter, 39 år, gift, hans kone
Hans Christensen, 15 år
Jacob Christensen, 10 år
Rasmus Christensen, 7 år.
Ved folketællingen i 1840 boede
familien i et hus i Albjerg, Oure Sogn:
Christen Hansen, 44 år, gift, slagter
Anne Jacobsdatter, 45 år, gift, hans kone
Rasmus Christensen, 13 år.
Ved folketællingen i 1845 boede
familien i et hus i Albjerg, Oure Sogn:
Christen Hansen, 49 år, slagter, født i
Hesselager
Ane Jacobsdatter, 50 år, gift, hans kone, født
i Oure
Rasmus Christensen, 18 år, deres søn, født i Oure
Ane Kirstine Pedersen, 11 år, plejebarn, født i Oure (den 22. oktober 1834. Forældrene var Peder Rasmussen og Marie Poulsdatter).
Ved folketællingen i 1850 boede familien i Albjerg By, Oure Sogn:
Christen Hansen, 54 år, gift, husmand, slagter, født i Hesselager
Anna Jacobsdatter, 54 år, gift, hans hustru
Jacob Christensen, 26 år, ugift, deres barn, skrædder
Rasmus Christensen, 23 år, ugift, deres barn, slagter
Niels Larsen, 18 år, ugift, skrædderlærling, født i Langå
Anne Kirstine Pedersen, 16 år, ugift, tjenestepige
De øvrige var født i Oure Sogn
Ved folketællingen i 1860 boede
familien i Oure Sogn [film 1696, side 151]:
Rasmus Christensen, 32 år, gift, husfader,
slagter
Maren Hjeriksen, 32 år, gift, født i Gudbjerg Sogn, hans kone
Christen Rasmussen, 5 år, deres barn
Maren Rasmussen, 3 år, deres barn
Anne Nielsen, 8 år, plejebarn (født den 18. april 1852. Forældrene var Niels Andersen og Ane Margrethe Jacobsdatter)
Christen Hansen, 65 år, gift, født i
Hesselager Sogn, slagter, husfaderens fader
Anne Jacobsen, 64 år, gift,
husfaderens moder
Jens Rasmussen, 26 år, ugift, født i Tved Sogn, tjenestefolk
Anne Marie Rasmussen, 21 år, ugift, født i Gudbjerg Sogn,
tjenestefolk
De øvrige var født i Oure Sogn
Ved folketællingen i 1870 boede
familien i et hus i Albjerg By, Oure Sogn [film 4845 side 414]:
Rasmus Christensen, 42 år, gift, husfader, slagtermester
Maren Hjeriksen, 42 år, gift husmoder
Christen Rasmussen Skræp, 15 år, søn
Maren Rasmussen, 11 år, datter
Maren Hansen, 19 år, født i Gudbjerg Sogn, tyende
Johan Mathiasen Edvardsen, født i København, tyende, svend
Christen Hansen, 73 år, Hesselager Sogn,
slægtning
Anna Jakobsen, 74 år, født i Oure Sogn,
slægtning.
Ved folketællingen i 1880 boede
familien i Albjerg By, Oure Sogn [film 3367]:
Rasmus Christensen (Skræp), 52 år, gift, født i Oure Sogn,
husfader, slagter
Maren Hjeriksen, 52 år, gift, født i Gudbjerg Sogn, hans kone
Christen Rasmussen Skræp, 24 år, ugift, født i Oure Sogn,
søn
Christen Hansen, 83 år, gift, født i
Hesselager Sogn, husfaderens fader, som forsørges her
Ane Jakobsen, 83 år, gift, født i Oure Sogn,
husfaderens moder, som forsørges her
Niels Hansen, 20 år, ugift, født i Oure Sogn, tjenestefolk
Fritz August Hansen, 18 år, født i Oure Sogn,
tjenestefolk
Ane Hansen, 26 år, ugift, tjenestefolk,
født i Brændekilde Sogn
Martha Jensen, 14 år, født i Brudager Sogn, tjenestefolk
Christen Hansen døde den 7. maj 1884, og han blev begravet den 14. maj 1884. Han var 87 år gammel, aftægtsmand, forhenværende slagter, gift, boende i Albjerg, Oure sogn [Oure Sogn, sogn 119 bog 8 film 5/5 side 186]
Anne Jacobsdatter, 92 år, enke efter aftægtsmand Chresten Hansen, døde den 9. august 1888 i Albjerg, og hun blev begravet den 14. august 1888 [Oure Sogn, kirkebog for 1871 - 1889 side 159 opslag 113]
Den 11. august 1888 anmeldtes, at Ane Jacobsdatter, 92 år, enke efter aftægtsmand Christen Hansen af Albjerg, var død den 9. august 1888. Efterlader sig intet [Sunds-Gudme Herredsfoged Dødsanmeldelses protokol 1887 - 1892 side 187].
Christen Skræp fortæller:
Min farfar Christen Hansen Skræp og hans slægt.
År 1795 fødtes ved St. Hans tid min bedstefar (farfar) i Hesselager. En gård i fæste fra Hesselagergård var hans fødehjem, og gården kaldtes "Skræppegården", hvorfra stammer navnet "Skræp" her på egnen. Det samme navn findes på Nordfyn, men kommer ikke hinanden ved i nogen retning. Gården lå øst for kirken i byen. Han fik i dåben navnet Christen Hansen, men blev senere af folk kaldet Christen Skræp.
Han havde en broder, Hans Skræp, et par år yngre, som senere giftede sig og købte et hus med et par tønder land på Vejstrup Mark og arbejdede på Tiselholt. Det er sidste hus på højre hånd opad Tiselholts Marker; hans hustru døde efter nogle få års ægteskab og efterlod ingen børn; han giftede sig igen, og der blev 2 sønner og 1 datter
Bedstemor, Anne Jacobsdatter, fødtes på Oure Mark samtidig i en mindre gård, vistnok temmelig fattig.
Bedstefars far døde, da sønnen
var på 4. år, og hans moder giftede sig igen med en mand, der
hed Bærthel, som flyttede gården ud syd for byen. Det kom så
til at hedde "ud til Bærthel", hvorved gården tabte
Skræppenavnet. Moderen døde ved hans 12. år, hvorved der blev
udbetalt drengene hver 300 rigsdaler, som deres moster overtog
foreløbig, til de blev gamle nok til at kunne overtage dem;
denne moster havde en bondegård i Langå. Pengene så de aldrig.
Efter bedstefars udsagn gav hun sine egne børn pengene, og de kom aldrig til dem.
Han fortæller videre, at børnene
og en del af slægten blev småtossede og sygelige, som han gav
mosterens uredelighed skylden for. Selv sagde han, jeg kommer
såmænd aldrig til at savne dem.
Senere fik bedstefar en rigsdaler
ugentlig, og når far fik nogle specier (det var dobbelt
rigsdaler) med Christian den VII på, fik han byttet for at få
disse; de var få, men samlede dog i årenes løb nogle hundrede.
Disse Christian den VII var den arvepart, hans moster havde snydt
ham for "nu vendte de rolig hjem til deres rette ejer,"
udtalte han. Han samlede også nogle almindelige rigsdaler, som
han så gav mig.
Bedstefars skoletid og soldatertid.
Bedstefar kom altså ved syv års
alderen i skole i byen, hvor læreren Holck var en meget streng
og rødhåret herre. Drengene fik særlig mange straffe, som
hørte til dagens orden. Mærkelig nok, da bedstefar blev soldat
hed også hans kaptajn Holck, var rødhåret og ligeledes hård
og streng med straffe. Han fortæller mange oplevelser fra den
tid. Da han modtog pas, stod der: "har at møde i Helsingør
snarest mulig". Han var tre uger om at rejse derind, det var
vinterdage med båd fra Nyborg til Korsør et par dage, derfra
med diligence med skiftning af heste og af "Losevej"
på marken, begrundet på masser af sne. Travlt havde de heller
ikke, de spillede kort i kroerne, de passerede, og morede sig
bedst mulig den lange vej, som var lang, men tiden var ikke så lang.
Næste sommer var han hjemme på
besøg og besøgte familie og venner, eftersom det var skik, at
de hos disse gerne fik lidt forplejning såsom røget lammelår
og smør med på vejen som soldat, for at de kunne spise deraf
senere. Undertiden fik de også en skilling; men den slags var
der ikke mange af. Under besøgene kom han til en temmelig rig
moster, han havde, som ejede en god gård i Galdbjerg; her havde
han ventet at få overrakt, i følge skikken, en god foræring.
Efter at være blevet opvartet med spise måtte han allerede gå,
og mosteren fulgte ham ud gennem haven, hvor der lå temmelig
mange gule blommer, som var falden ned. Han ventede stadig på
gaven, men så kom den; hun siger: "Vil du ikke have lidt af
alle disse blommer med dig, det er så dejligt at have og spise
af på den lange, nu forestående rejse, du skal på?"
"Nej", siger han: "Du skulle samle dem op, her er
jo masser til at fodre dine svin med. Ja, det er rigtigt, men de
vil ikke æde dem. Hvad pokker da, vil du byde din søstersøn,
som er soldat og kommer på besøg, ting, som ikke engang dine
svin vil æde. Farvel."
I soldatertiden oplevede han
meget, eftersom han var meget snild; så snart han fik skolen
overstået, blev han oversat som tjener ved en prøjsisk konsul
og var der så godt som hele tiden. Engang var han til
felttjeneste; det have lige regnet, og kommandoen lød:
"Fyr", men kun et skud faldt af hele kompagniets, og
det var altså, fordi at bedstefar havde holdt flinten tør,
hvorfor han også modtog en anerkendelse af kaptajnen, som
udbrød: "Træd ud. Se denne ene mand har udrettet mere end
hele mit kompagni." En anden gang var en underofficer
"Dansbod" falden i kaptajnens unåde, og denne måtte
derfor hver dag modtage straf af kaptajnens klinge; dette blev
vedkommende så ked af og udbrød: "I dag tager jeg ikke
Fuggel, så ske, hvad der vil". To mand fra højre fløj
blev udkommanderet, og hans øjne blev tilbunde, men i eet nu tog
han et rask tag, så de to soldater faldt begge to, tog fra
øjnene og trak sin sabel, hvormed han truede kaptajnen. Dette
kunne snart have gået galt; men i de samme dage var indlagt en
menig soldat, som af kaptajnen var blevet mishandlet, og det
viste sig, han døde deraf; samtidig klagede Dansbod til kongen
over kaptajnen; sagen blev undersøgt, og ved en revy for kongen
i de samme dage blev kaptajnen kaldt frem, hvorved kongen,
Frederik VI, satte ham tilbage, og han måtte gå ind som menig
efter først et års strafarbejde.
Soldaten døde altså og blev sat
ind i kirkens våbenhus, hvor der blev holdt vagt både ved nat
og ved dag. Skæbnen ville nu, at bedstefar stod vagt her i
mørke lige op ad kisten fra 12 - 2 nat; som han nu står der, han
havde muligvis slumret, vælter kisten, og den døde falder ud.
Det viste sig ved nærmere undersøgelse, at gulvet var ulige, og
der af den grund var lagt en sten under de to ben, som han
ubetænksomt og halvt i søvne havde stødt bort; dette havde
katastrofen til følge. Han fik den døde i kisten igen i mørket
og stod så og holdt ved kisten, til afløsningen kom; det var en
streng time. Afløsningen kom, og bedstefar siger så: "Nu
må du holde godt ved ham, ellers så går han." Da de var
en snes skridt derfra, hører de et skrig, fordi kisten væltede
igen; de måtte så tilbage og hjælpe ham; nu bød soldaten en
af patruljen 2 rigsdaler for at stå for ham i de to timer; men
der var ingen, der ville; de befrygtede, at Fanden havde magt
over dem, når de stod for penge.
Efter 3 års garnison blev han så
hjempermiteret og giftede sig, kort efter lejede han sig ind i et
mindre hus i Oures udkant, øst for landevejen og nordøst for
kirken (Akselhuset), og tog så arbejde hvor som helst, blandt
andet tarsk han korn på Broholm i oberstløjtnant Sehesteds tid.
Starten på slagtergerningen.
Bedstefar egnede sig nu ikke
rigtig som daglejer, han ville gerne være den frie mand, og en
dag han kommer sammen med sin nabo gårdmand Anders Torbensen i
byen - gården brændte senere og blev så flyttet ud -. Det var
ingen sjældenhed, at de kom sammen, det kom de så ofte, da
havde denne en slagteko at sælge, og de kommer til at tale om
denne ko, og Anders Torbensen siger så: "Hør", det
begyndte han altid med, "Christen Skræp, du skulle købe
denne ko af mig og så slagte den; du er, hvad man kalder, altid
så egen og passer meget bedre til at arbejde for dig selv end
for andre. Nu kan du få denne ko at begynde med; betalingen
venter jeg med, til du får den solgt, og du skal se, det skal
nok gå," og således blev det. Bedstefar havde forud
anskaffet sig en lille trækvogn, og denne blev så sat
yderligere i virksomhed; det gik godt, og han fortsatte i samme
spor en tid; når han om lørdagen kørte til Svendborg med kød,
tog han ærinder med for folk undervejs, hvorved han også tjente
noget.
Han fortæller så med stolthed,
hvordan han var så heldigt, da det var strengt at slæbe vognen,
at købe sig en gig og en lille rød hest; det var en meget stor
lettelse, og fortjenesten havde været så god, at han kunne
betale køretøjet og nu kunne køre med i stedet for selv at
trække.
Imidlertid efter nogle års
forløb, blev der et lille hus til fals i Albjerg, som bedstefar
købte for 200 rigsdaler og flyttede derover den 1. maj
1827, og siger han: "Jeg havde ikke lidt at flytte med; jeg
havde 3 læs, men de to var rigtignok tromper (ikke ret
store)."
Farfar og farmor boede sammen med
min far Rasmus og min mor, og senere med mig, Christen og min
kone på gården i Albjerg i Oure til deres dages ende.
Farfar døde 88 år gammel, og farmor blev over 92 år gammel.
© Frode Engbæk | Web-editor: frode @ engbaek . com | Sidst opdateret: 10-Oct-2015 |