Engbæk's hjemmeside | Engbæk's Familie | ||
Kristian Diderik Feldthusen | Maren Clausen | Niels Hansen | Maren Hansdatter |
1806 - 1869 | 1804 - 1848 | 1817 - 1906 | 1823 - 1906 |
Johannes Feldthusen | Anne Nielsen | ||
Født: 13. januar 1836 i Bjerreby på Tåsinge | Født: 15. april 1842 i Oure | ||
Død: 21. februar 1917 i Høve | Død: 11. maj 1920 i Høve | ||
Gift: 22. marts 1861 i Oure Kirke | |||
Børn: Maren Kirstine Feldthusen, Niels Christian Feldthusen, Herluf Johannes Feldthusen og Astrid Birgitte Feldthusen. |
Johannes Feldthusen: Frihed under alle forhold. Frihed for alle - også for de andre
Johannes Felthuusen blev født den 13. januar 1836, hjemmedøbt den 31. januar 1836 og døbt den 13. marts 1836. Forældrene var møller Kristian Felthuusen og hustru Maren Felthusen (født Møller) i Staus Mølle [Bjerreby Sogn, kirkebog for 1835 - 1842 side 1 opslag 3]. | Anne Nielsen blev født den 15. april 1842, og hun blev døbt i Vejstrup Kirke den 12. juni 1842. Forældrene var Niels Hansen, gårdmand i Vejstrup, og hustru Maren Hansdatter. Fadderne var Kirsten Hansdatter, konens søster, Johanne Margrethe Hansdatter, gårdmand Peder Nielsen af Brudager, Christen Hansen, Niels Christensen og Jens Nielsen Spillemose, alle gårdmænd af Vejstrup [Vejstrup Sogn, sogn 125 bog 5 film 2/8 side 32]. |
Ved
folketællingen i 1840 boede Johannes Feldthusen hos sine
forældre i en mølle i Søby, Bjerreby Sogn på
Tåsinge: |
Ved
folketællingen i 1845 boede Anne Nielsen hos sin familie
på en gård i Vejstrup By: Niels Hansen, 28 år, gårdfæster, født her i Sognet Maren Hansdatter, 22 år, hans kone, født her i Sognet Anne Nielsen, 2 år, ugift, deres datter, født her i Sognet samt en tjenestekarl og en tjenestepige Hans Nielsen, 76 år, enkemand, forsørges af husfaderen, født i Brudager Sogn. |
Ved
folketællingen i 1850 boede Johannes Feldthusen i en
mølle i Bjerreby Sogn: Kristian Diderik Feldthusen, 44 år, enkemand, møller og husfader, født i Sankt Jørgens Sogn, Svendborg samt børnene Klaus Henrik, 16 år, Johannes Feldthusen, 15 år, en husholderske, en betjent ved møllen og tre tjenestefolk |
Ved
folketællingen i 1850 boede Anne Nielsen hos sin familie
på en gård på Oure Mark i Oure Sogn, Gudme
Herred, Svendborg Amt [film 971 side 173]: Niels Hansen, 33 år, født i Vejstrup, gårdejer Maren Hansdatter, 27 år,født i Vejstrup, hans hustru samt børnene Anne, 8 år, og Karen, 4 år, og to tjenestekarle og en tjenestepige, Rasmus Hansen, 28 år, ugift, født i Egense, tjenestefolk, indkaldt til krigstjeneste . |
Johannes
Feldthusen blev konfirmeret den 7. april
1850, den første søndag efter påsken. Han boede hos
faderen møller Christian Feldthusen i Staus Mølle. Han
var meget god i kundskaber, ___ flittig, opmærksom og
sædelig [Bjerreby Sogn, kirkebog for 1842 - 1852
side 95 opslag 79]. Den 2. april 1854 ankom Johannes Feldthusen, 18 år, bestyrer af præstegårdens forpagtning, fra Bjerreby Sogn [Oure Sogn, kirkebog for 1851 - 1858 side 70 opslag 63]. |
Ved
folketællingen i 1855 boede Anne Nielsen hos sin familie
på en gård i Oure Sogn [film 1606]: Niels Hansen, 38 år, født i Vejstrup Sogn, gårdmand, sognefoged og husfader Maren Hansdatter, 32 år, født i Vejstrup Sogn, hans kone samt børnene Anne, 13 år, Karen, 9 år, og Hans Peter, 3 år, og to tjenestekarle og en tjenestepige. |
Ved
follketællingen i 1855 boede Johannes Feldthusen i
forvalterboligen til Oure Præstegård [opslag 1]: Johannes Feldthusen, 20 år ugift, født i Bjerreby Sogn, avlsforvalter ved forpagteren af præstegården, to tjenestekarle og to tjenestepiger. |
Anne Nielsen blev konfirmeret den 30. marts 1856 i Oure Kirke. Karaktererne var udmærket godt i kundskaber og meget godt i opførsel [Oure Sogn, sogn 119 bog 6 2/5 side 48]. |
Ved
follketællingen i 1860 boede Johannes Feldthusen i
forpagterboligen i Oure By: Johannes Feldthusen, 25 år, ugift, forpagter af Præstegaarden, født i Bjerreby Sogn Karen Pedersen, 45 år, ugift, husholderske, født i Skårup og tre tjenestekarle og to tjenestepiger. |
Ved
folketællingen i 1860 boede Anne Nielsen hos sin familie
på en gård i Oure Sogn [Opslag 7, fil 528.tif side
146]: Niels Hansen, 43 år, født i Vejstrup Sogn, husfader, gårdmand, sognefoged Maren Hansen, 37 år, født i Vejstrup Sogn, hans kone samt børnene Anne, 18 år, Karen, 14 år, og Hans Peter Nielsen, 8 år, og to tjenestekarle og en tjenestepige. |
Ungkarl hr. forpagter Johannes Feldthusen, 25 år gammel, i Oure Præstegård og pigen Anne Nielsen af Oure Mark, 19 år gammel, blev viet den 22. marts 1861 i Kirken. Forloverne var Jens Mogensen og Christen Hansen, gårdmænd på Albjerg Mark og Vejstrup Mark [Oure Sogn, kirkebog for 1859 - 1871 side 121 opslag 93].
Johannes Feldthusen og Anne Nielsen's børn, som blev født i Oure var:
Johannes Feldthusen,
forvalter, rejste den 28. juli 1865 med kone og to børn til
Høve Sogn på Sjælland
Rasmus Nielsen, tyende, rejste den 28. juli 1865 til Høve Sogn
på Sjælland.
Abelone Frandsen, tyende, rejste den 27. juli 1865 til Høve Sogn
på Sjælland
[Oure Sogn, kirkebog for 1859 - 1871 side 158-159
opslag 130-131].
Ved folktællingen i 1880 boede
familien på en gård i Høve:
Johannes Feldthusen, 44 år, husfader,
gårdejer, født i Bjerreby Sogn
Anne Feldthusen, 37 år, hans hustru,
født i Oure Sogn
og børnene Maren Kirstine, 18 år, og
Niels Christian, 15 år
samt to tjenestekarle og tre tjenestepiger
Johannes Feldthusen og Anne Nielsen's børn, som blev født i Høve var:
I 1901 boede familien i Høve by:
Johannes Feldthusen, husfader, gårdejer, født i Fårdrup Sogn, Sorø Amt
Anne Feldthusen, husmoder, født på Fyn
Herluf Johannes Feldthusen, barn
Niels Hansen, født den 23.12.1817, gift, slægt i familien (husfaders svigerfar), gårdejer, født på Fyn
Maren Hansen, født den 19.05.1822, gift, slægt i familien (husfaders svigermor) født på Fyn
og to tjenestekarle og tre tjenestepiger
Johannes Feldthusen blev udnævnt til Dannebrogsmand den 20. marts 1911, og i den anledning skrev han følgende levnedstegning:
I anledning af Hans Majestæt Kongens allernådigste ønske med min udnævnelse til Ridder, skal jeg tillade mig at indsende til Ordenshistoriografen en kort levnedstegning af min livsførelse.
Jeg blev født i Staus Mølle på Tåsinge den 13. januar 1836. Jeg havde indtil min konfirmation kun nydt almindelig undervisning i en sogneskole. Dog var der efter den tids forhold en ret dygtig lærer, og han gav mig nogen privat undervisning udenfor skoletiden. Efter min konfirmation var jeg hjemme i to år. Så rejste jeg til Fyn hos en proprietær Landkilde for at lære landvæsen. Jeg var der i to somre, og i de to vintre var jeg på højskole hos højskoleforstander Kold. Den første vinter var i Ryslinge, og den anden vinter i Dalby på Hindsholm. Derefter overtog jeg forpagtningen af Oure Præstegård på Fyn indtil mit 25. år, da jeg giftede mig med min nuværende hustru, Anne Nielsen, en datter af forhenværende landstingsmand N. Hansen af Oure, hvis fader igen var gårdejer Hans Christensen af Vejstrup, stænderdeputeret i Roskilde Stænderforsamling og medlem af den grundlovgivende rigsforsamling.
I 1865 købte jeg min nuværende fjerdingsgård her i Høve. Året derefter valgtes jeg ind Høve-Flakkebjerg Sogneråd. Tre år senere valgtes jeg til dets formand, og vedblev at være det i de næste 9 år. I 1880 valgtes jeg til medlem af Sorø Amtsråd, som jeg har været medlem af uafbrudt i 30 år, indtil den 1. maj 1910, da jeg efter eget ønske fratrådte. I nævnte tidsrum har jeg i mange år været landvæsenkommisær og siden skatteloven udkom medlem af Overskatterådet for Sorø Amt. Disse poster fratrådte jeg samtidigt med, at jeg gik ud af Amtsrådet. Jeg har i mange år siddet i bestyrelsen for Slagelse Andelsslagteri . Den 25. april 1876 valgtes jeg for første gang til medlem af Rigsdagens Folketing mod daværende konseilspræsident grev Holstein af Holsteinborg. I 1879 sejrede over grev Holstein og vandt kredsen ligeså ved valget den 24. maj 1881. To måneder senere vandt jeg igen fra grev Holstein, atter holdt jeg kredsen i 1884, men tabte den igen i 1887 til greven. Jeg har så ikke længere stilet op i Kredsen. Derefter repræsenterede jeg i en valgperiode Fakse Kredsen. Jeg havde så ikke senere haft sæde i Rigsdagen.
Da den ulykkelige katastrofe i 1908 med Alberti og Den Sjællandske Bondestands Sparekasse indtraf, var jeg stærkt medvirkende for at undgå en likvidation af Sparekassen, og jeg forsøgte at få den genrejst for at mildne så meget af ulykkens følger som muligt. Sparekassen blev genrejst, og tilliden til den er væsentlig vendt tilbage. Jeg blev valgt ind i tilsynsrådet, og af dette valgt til Sparkassens formand, hvilket tillidshverv jeg endnu beklæder.
Høve, den 6. april 1911 | Ærbødigst Johannes Feldthusen Gårdejer i Høve pr. Dalmose |
Børnene fra Højstrup Gård fortalte:
Anne Nielsen var den ældste
datter på Langesminde og hun var så god en lærling under
moderens vejledning, at hun blev denne meget lig og da livet
formede sig, så de begge måtte styre gården, fordi mændene
var meget fraværende, træder ligheden også der frem.
Hendes mand, Johannes Feldthusen, var to vintre på Kolds
Højskole, og han hørte jævnlig Birkedal i Ryslinge.
I vinteren 1854 havde Johannes Feldthusen's morbroder forpagtet
Oure Præstegårdsjord og her blev den 18-årige Johannes
Feldthusen driftsleder og medinteressent indtil foråret 1861, da
Johannes Feldthusen selv blev forpagteren.
De to holdt bryllup den 22. marts 1861, og de begyndte i den
meget lille forpagterbolig, hvor de boede i 4 år.
De købte gården i Høve ved Skelskør i foråret 1865 og
overtog den 1. august samme år. Her var meget at bringe i lave,
før det blev den veldrevne gård, vi kender, men de to ville og
kunne tage fat, og frugterne kom i deres kurv.
Sønnen Niels Christian blev som lille syg og mistede derved sit
syn. Derved øgedes Anne Feldthusen's arbejde, da et blindt barn
trænger til megen pleje, opsyn og kærlighed.
Sønnen Herluf Johannes blev født i 1882, men også her blev
moderens gerning stor, da han var døvstum, og hertil kom, at
Johannes Feldthusen var meget borte fra hjemmet. Han var således
midt i et valgmøde, da Niels Christian blev syg og døde i 1884.
Johannes Feldthusen kom i sognerådet i 1866, og han var i en
periode formand. I 1872 kom han politisk i forgrunden, og han
blev valgt den 25. april 1876 og flere gange senere. Det var så
hård en kamptid, at historien bærer vidner derom langt frem
over.
Johannes Feldthusen blev valgt ind i Sorø Amtsråd i 1880, og da
den hårde politiske strid også nåede herind, hvor Johannes
Feldthusen var bøndernes fører, gik det så vidt, at han under
en skolesags behandling nægtede at udføre en ordre og blev
hensat i Rude Arrest. Det kan tilføjes, at Scavenius, Basnæs,
der var Højres fører, engang sagde: "Vi har Magten og skal
nok vide at bruge den."
Feldthusen var ikke egentlig veltalende, men han gik så helt op
i kampen for den lige ret for jorddrot og arbejder, for rig og
fattig, så jo hårdere modstand des varmere stred han, og hans
ord blev varme af hans overbevisnings ild.
Han var medlem af Sorø Amtsråd indtil 1910, da han sagde stop.
Da Alberti sveg alles tillid i 1908, blev Feldthusen atter ramt
hårdt som en af de sjællandske bønder, der var støtte for
Bondestandens Sparekassen. Men han var en af de første og
ivrigste for at bringe oprejsning efter ulykken. Han deltog som
ordfører i møder over hele øen, skrev i bladene og forhandlede
med Regeringen, særlig dens leder Klaus Berntsen, og alle steder
var det med et forbløffende "gå på mod", og næppe
nogen kaptajn har været gladere, når skibet er reddet, end
Feldthusen var, da Sparekassen blev reddet.
Det var derfor naturligt, at han blev dens første formand og var
det, til han nægtede fortsættelse i 1915, og den 8. juni samme
år blev han fejret ved en Fest i Studenterforeningens Festsal
lige efter generalforsamlingen i Sparekassen. Her blev Johannes
Feldthusen hyldet i taler og sang, for nu kunne alle se, han
havde ret i sin tro på Sparekassen. Og tiden siden har vist, at
grunden var så god, så Sparekassen nu er blandt landets
største og et levende minde over hans virke.
Anne og Johannes Feldthusen holdt deres guldbryllup den 22. marts
1911 under jævne, men store forhold. Amtmanden kom med
Ridderkorset, Ole Hansen, Bringstrup, med bøndernes tak for
trofast arbejde i kampens tid, og jævne folks ord og sang lød,
så Feldthusen syntes, det var en skøn dag, og han sluttede sin
takketale med at sige: "Dernæst må det være mig tilladt
at holde tale for min hustru, for det vil jeg betro eder alle, at
har vi end haft megen modgang og svig tilsammen, ikke mindst med
vor ældste søn, der et år gammel fik hjernebetændelse, og da
han så blev rask og skulle slå sine øjne op, var han blind.
Han levede, til han blev 20 år, og var os til grumme stor
velsignelse, men ingen aner, hvad min Kone gik igennem i disse
år. Tit var hun ene hjemme mange dage ad gangen, og også senere
kom der kamp og modgang. Men jeg siger hende tak for trofast
støtte under det alt sammen. Og når jeg færdedes så meget
derude, var fristelsen for mig til at blive en forfinet
bondemand, men hun skal have tak for jævnheden i hjemmet, den
hjalp mig til at overvinde fristelsen derudefra. Hvem råder her
i dette Hus? Der har vel været grund til trætte, men vi har
aldrig fundet rede derpå, da vi hver især hævder, den anden
råder."
© Frode Engbæk | Web-editor: frode @ engbaek . com | Sidst opdateret: 23-Jul-2018 |