Engbæk's hjemmeside | Engbæk's Familie | ||
Niels Pedersen: En famlieoversigt | - | ||
Rasmus Kristensen | Marie Pedersen | . | . |
1832 - 1927 | 1842 - 1899 | . | . |
Thorvald Kristensen | Ellen Andersen | ||
Født: 4. juli 1870 | Født: 19. januar 1879 på Lynghoved nær Ry Station | ||
. | . | ||
Gift: 21. marts 1902 | |||
Børn: Marie Kristensen, gift Ravn; Astrid kristensen, gift Øster; Tage Kristensen |
Niels Pedersen's Beretning:
Den fjerde af RASMUS KRISTENSEN's og MARIE's sønner hed THORVALD. Han blev født i Bleggarden og viste tidligt talent til at blive en god sanger, idet han begyndte at synge, før han kunne snakke rent, ligesom han frimodigt sagde rent ud til præsten: "Jeg kender dig nok, for det var dig der stod oppe i skabet (prædikestolen) hvad præsten lo hjerteligt af. Nå, han voksede til og blev sine ældre brødre jævnbyrdig med at kunne gøre god gymnastik, og som disse forud havde været elevernes leder i gymnastik på Dalum landbrugsskole, så blev THORVALD det også. Derefter blev han bestyrer på Holmdrup børnehjem i 3 år. Dernæst forpagter på Vormark mølle. Men der største gevinst han der vandt, det var hans vordende kone ELLEN, som holdt hus for og var en søster til stedets mejeribestyrer ANDERSEN. Hun var født på Lynghoved nær Ry St. i Jylland. Mølleforpagtningen havde imidlertid så store skavanker, som forud ikke var til at se, at Thorvald sagde op på et år, hvad han ifølge kontrakten havde lov til, hvorefter Brogård på Lammefjorden blev købt, og her flyttede han over med sin unge brud. Deres bryllup blev holdt i hendes hjem. Hun blev og har gennem årene været sin mand en overordentlig god og dygtig hustru. Hvor skulle vi vel gå hen for at finde et mere lønnende fjerkræhold og opdræt, som hun gennem årene har præsteret. Og på den anden side er mark og have dyrket med et så godt resultat, at så godt som hele gården er ombygget. Den lammefjord er nu heller ikke at kimse ad. For i sommer 1935 er der sendt asparges fra Brogård til København for godt 2.000 kr.
Det aller kostbareste der er fremvokset på dette sted, er dog 3-kløveret børnene.
MARIE, født den 4. december 1902, nu gift med ÅGE RAVN, disponent på en maskinfabrik i Århus.
ASTRID er født den 13. april 1905, gift med gårdejer JENS ØSTER. De bor nu i Sandby.
Askepotten TAGE kom til verden den 29. september 1908. Lad os håbe han går i sine forældres gode spor.
Web-editor: frode@engbaek.com | Antal besøgende: | Sidst opdateret: 26 apr 2002 |