Engbæk's Hjemmeside Engbæk's genealogiske Temaer
Slægtshistorie - Hvad er det?

Slægtshistorie er læren om og udforskningen af det enkelte menneskes afstamning samt af de personlige og samfundsmæssige forhold, der knytter sig til personerne i slægten.

En anden udlægning er, at slægtshistorierens opgave er at finde samtlige kilder om probandens aner eller eventuelt ens slægt, hvis tiden tillader det. Probanden er den person, som er den aktuelle slægtshistories udgangspunkt.

Den første opgave

Den første opgave for slægtshistorikere er at finde grundlæggende oplysninger om slægtens medlemmer:

Hvad hed de? Hvornår levede de? Hvor levede de?

Disse oplysninger benyttes til at beskrive "sandsynlige levnedsforløb", som kan beskrives ved hjælp af notaterne i kirkebøgerne og folketællingerne. Dette er således en jagt på navne, datoer og steder.

Kirkebøger

Kirkebøger er en fællesbetegnelse for protokoller med status som autoriserede civilstandsregistre. I kirkebøgerne indføres oplysninger om fødsel, dåb, navngivning, navneændringer, konfirmation, trolovelse, vielse samt død og begravelse.

De ældste bevarede kirkebøger i Danmark blev begyndt i slutningen af 1500-tallet på frivillig basis. Kirkebøgerne blev indført ved lov i 1645 for Sjælland og i 1646 for Jylland. Bøgernes førelse var underlagt biskoppens og provstens tilsyn, og deres godkendelser kan findes i kirkebøgerne. Formålet var at skabe en systematisk registrering af befolkningen til brug for den verdslig administration, for eksempel ved skatteudskrivning og værnepligt; men registreringen har tillige tjent kirkelige formål. Kirkeritualet fra 1685 foreskriver, at præsten ved dåb indførte såvel barnets som faddernes navne, samt at trolovelse og ægtevielse, skriftemål og nadverdeltagelse, dødsfald og begravelse indførtes i kirkebøgerne. Registrering af konfirmerede blev indført i 1736.

Ved kirkeårets begyndelse for 1814, det vil sige 1. søndag i advent i 1813, var der en kirkebogsreform. Herefter blev oplysningerne indført i fortrykte skemaer. Samtidig blev der foreskrevet førelse af to enslydende kirkebøger (hoved- og kontraministerialbøger), der af sikkerhedsmæssige grunde skulle opbevares adskilt. Desuden skulle flytning til og fra sognet registreres. Disse blev dog afskaffet i 1854 for købstæderne og i 1875 for landsognene.

Folketællinger

Der var landsdækkende folketællingerne i årene 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880 og 1890 for de dele af Kongeriget, som blev administreret af Danske Kancelli.

Folketællingerne nævner personerne i husstanden, deres alder, stilling i familien og erhverv, samt efter 1845 fødesognet.

De næste opgaver

De næste opgaver bliver at beskrive de personlige og samfundsmæssige forhold, som knytter sig til slægtens medlemmer.

Hvad udrettede de? Hvad drev dem til at gøre det usædvanlige?

Det er meget forskelligt, hvad der er overleveret om de forskellige personer. Kun et fæstebrev, måske en aftægtskontrakt eller et skifte kan være overleveret fra lovlydige fæstebønder. Der kan være betydeligt flere kilder for andre personer.

Nanohistorie - Hvad er det?

Historie er beretninger om lande og disses magtfulde personer: Konger, ministre, hærførere samt firmaer og kulturpersonligheder af national eller international betydning og så videre.

Mikrohistorie (microhistory) er beretninger om landsdele, institutioner og disses magtfulde personer samt firmaer og kulturpersonligheder af lokal betydning.

Nanohistorie (nanohistory) er beretninger om familier og disses liv og levned.
De valgte familier har gjort sig bemærket på en eller anden måde, måske blot ved at der er specielt mange kilder om dem.

Slægtshistorie er også beretninger om familier og disse liv og levned.
Kriteriet for udvælgelsen af familier er, at de er i slægt med hinanden, uanset hvilken rolle de har haft i samfundet, og hvor meget man ved om dem.
Den simpleste form for slægtshistore er en opremsning af kilder.
For at slægtshistorie kan blive nanohistorie, skal den sammenkædes med udviklingen i det omgivende samfund. Hvis udviklingen i det omgivende samfund er alment kendt, er det ikke nødvendigt at beskrive den for læserne, men hvis udviklingen ikke anses for at være kendt, skal der også berettes om den i det omfang, at den er nødvendig for forståelsen af familiens liv og levned.

Biografi er en beretning om en enkelt persons liv og levned, skrevet i prosatekst, og den er dermed også nanohistorie.

Kvantitativ historie er opgørelser over historiske begivenheder, for eksempel antal indbyggere i købstæder, børnedødeligheden, gennemsnittet af levealderen.

Kvantitativ historie beskriver således vilkårene for gennemsnittet, mens nanohistorie og slægtshistorie beskriver forholdene for almindelig mennesker med udgangspunkt i "eneren".

Web-editor: frode @ engbaek . com Antal besøgende: Sidst opdateret: 10-Nov-2011