Vivi Dreyer Rindebæk kom med supplerende oplysninger i 2007.

Degnen Rasmus Dreier og Maren Hansdatter blev viet den 9. juni 1729 [Landet Sogn, kirkebog for 1646 - 1733 side 502 opslag 515].

Rasmus Dreier og Maren Hansdatter's børn var:

• Sophie Amalia Rasmusdatter blev hjemmedøbt den 17. oktober 1729 og fremstillet den 19. oktober 1729 i Kirken. Faderen var Rasmus Dreyer i Lundby [Landet Sogn, kirkebog for 1646 - 1733 side 505 opslag 517].
• Niels Juell blev døbt den 21. februar 1731. Han var degnen Rasmus Dreiers søn i Lundby [Landet Sogn, kirkebog for 1646 - 1733 side 514 opslag 526].
• Louise Rasmusdatter blev født ca. 1735. Kirkebog mangler for Landet Sogn.
  Louise Dreier i Lundby blev begravet den 12. april 1752. Hun blev 17 år gammel [Landet Sogn, kirkebog for 1739 - 1811 side 56 opslag 110].
• Margrethe Kirstine Rasmusdatter blev født i ca. 1738. Kirkebog mangler.
• Wibeke blev hjemmedøbt den 4. september 1740 og døbt den 9. september 1740 i Kirken. Faderen var Rasmus Dreier og moderen var Maren Hansdatter. Velbårne frøken Kristine Juell bar det. Fadderne var velbårne frøken Vibeke Juell, hr. Iversen, sognepræst til Bregninge, frøkenerne Himeleu, Ridder og Wandel, studerende [Landet Sogn, kirkebog for 1739 - 1811 side 26 opslag 50].

Maren, Dreiers Degnens hustru blev begravet den 17. juli 1754. Hun blev 58 år gammel [Landet Sogn, kirkebog for 1739 - 1811 side 56 opslag 110].

Hr. Rasmus Clausen Drejer, sognedegn for Landet og Bregninge Menigheder, og Karen Rasmusdatter, Landet, efter kongelig allernådigste bevilling, viet søndag den 10. februar 1765 for ægteskab og slægtsskab i de forbudne led garantere, men uden trolovelse, samt i alle måder holder sig for med fasten, så vel som og provstens og bevillingens i henseende til Stiftets behandling og beslutning, og dertil hans ___. Dette under vor hænder:
Peder Hansen, skipper og indvåner i Svendborg, brudens svoger
Gunver Rasmussen Widt, skipper og indvåner i Svendborg, brudgommens svigersøn.
Landet Sogn, kirkebog for 1739 - 1811 side 9 opslag 18].
Da bevillingerne til ægteskab i forbudne led mangler i Odense Bispearkiv for årene 1765 - 1785, er dette ægteskab ikke omtalt i Steffen Hove: Det blev i familien (2000).

Rasmus Clausen Dreier og Karen Rasmusdatter's børn var:

• Niels Drejer, degnen hr. Rasmus Drejers søn i Lundby, blev født den 19. maj 1769 og døbt den 24. maj 1769 i Kirken af præsten fra Tved. Madame Drejer bar det. Fadderne var hr. Niels Drejer i Tved, og mange flere [Landet Sogn, kirkebog for 1739 - 1811 side 49 opslag 95].
• Carl, degnens Rasmus Dreier i Lundby, blev hjemmedøbt straks efter fødslen den 14. februar 1771. Han blev ført til Kirke den 21. februar 1771. Hr. Hans Thurøesens hustru i Troense bar det. Fadderne var Niels Nielsens, Hans Jørgensens, Niels ___, Christen Møller i ___, Christian Andersen, Rasmus ___, alle af Troense [Landet Sogn, kirkebog for 1739 - 1811 side 50 opslag 98].

Degnen Rasmus Clausen Drejer, som havde været degn for Landet, Bregninge og Slottets menigheder i 55 år og noget over 2 måneder, døde natten til den 22. december 1783 i en alder af 81 1/4 år. Han blev begravet den 29. december 1783 [Landet Sogn, kirkebog for 1739 - 1811 side 61 - 62 opslag 120 - 121].

Ved folketællingen i 1787 boede familien i Kullingsgade i Svendborg:
Karen Dreyer, 51 år, enke
Niels Dreyer, 19 år, søn, discipel
Carl Dreyer, 17 år, søn sømand.

Degnen Drejers enke døde den 21. oktober 1807, og hun blev begravet den 24. oktober 1807. Hun blev 70 år gammel [Vor Frue Sogn, Svendborg, kirkebog for 1794 - 1814 side 444 opslag 136].

Tove Dreyer har fundet følgende oplysninger om Rasmus Clausen Dreyer's ungdom i Assens Latinskoles Regnskaber og andre steder:

Rasmus Clausen Dreyer optræder første gang i Assens Latinskoles regnskaber i 1714 på et tidspunkt, hvor han er omkring 12 år gammel. Rasmus har i de kommende år discipeltjeneste i de omkringliggende kirkesogne og det fremgår af latinskolens regnskaber, hvad de enkelte sogne har betalt for denne ydelse. Udover afgiften til skolen fik disciplene løn i form af brød, oste, æg og gæs (jævnfør biskop Jacob Madsens visitatsbog, hvor han i 1595 giver en oversigt over skolens indtægter, se også rektors bemærkninger i tilknytning til år 1723 nedenfor).

1714: Discipeltjeneste i Sandager. Betalt af sognet: 1 tønde byg, 6 skæppe havre. Restance: 6 skæppe.
Den 24. december uddeltes borgmester Jens Clausens stipendium på 3 mark til deling mellem to disciple: Diderich Albert og Rasmus Clausen.

1715: Discipeltjeneste i Sandager. Betalt af sognet 4 tønder byg og 6 skæppe havre. Restance 4 tønder 6 skæppe.
Igen uddeltes borgmester Jens Clausens stipendium til to disciple, hvoraf Rasmus er den ene.

1716: Rasmus optræder ikke dette år. Jens Clausens legat er ikke uddelt til nogen, men bliver overført til 1717.

1717: Bonde Rasmussens stipendium på i alt godt 5 mark deltes mellem Rasmus Clausen og Hans Rasmussen.

1718: Discipeltjeneste i Sønderby. 3 tønder byg og 4 skæppe havre. Restance. 1 tønde 4 skæppe.
Den 17.juni uddeltes ”Braheum stipendium” (Jørgen Brahes legat) til 4 disciple, herunder Rasmus Clausen Dreyer, med 4 mark til hver.

1719: Discipeltjeneste i Sønderby: Byg 3 tønder 4 skæppe havre. Restance: 1 tønde 4 skæppe.
Den 7. december 1719 uddeltes Hr. Jørgen Brahes legatpenge til 4 disciple, hvor Rasmus Clausen Dreyer er en af dem, med de sædvanlige 4 mark til hver.

1720: Rasmus Dreyers mor dør i slutningen af 1719 eller først i 1720. Har discipeltjeneste i Sønderby, der betaler 3 tønder byg, 4 skæppe havre til latinskolen.
Brahes stipendium blev uddelt den 10. juni 1720 med 4 mark 4 skilling til Rasmus Clausen Dreyer.

1721: Discipeltjeneste i Sønderby: 3 tønder byg, 4 skæppe havre.
Rasmus fik igen Jørgen Brahes stipendium på 4 mark og 4 skilling.

1722: Discipeltjeneste i Sønderby: 3 tønder byg, 4 skæppe havre og i Holevad: 2 tønder byg, 4 skæppe havre.
Brahes stipendium blev uddelt 6.december 1722 med 4 mark og 4 skilling til Rasmus Dreyer.

1723: Tjeneste i Sønderby: 3 tønder byg, 4 skæppe havre. Og i Søby: Her var ikke anført nogen kornafgift, men rektor havde tilføjet ved sognet: Degnen haver intet berettet til mig, men disciplene (Rasmus Dreyer og Diderich) har berettet, at de fik mad som havet forordnet.
Samme år blev der uddelt legater til fattige disciple, men her optræder Rasmus ikke. Han er som sædvanlig blandt en af de fire disciple, der får del i Brahes legat med godt 4 mark til hver.

1724: Han blev opført som fadder ved en barnedåb den 6. januar 1724.
I 1724 blev der oprettet et nyt legat, Norbys stipendium, der uddeltes til ”Præ-Classis” (øverste klasse), hvor Rasmus og Diderich fik 2 rigsdaler hver, og derudover modtog Rasmus Brahes stipendium på 4 mark. Derefter optrådte Rasmus ikke mere i Latinskolens regnskaber.

1725: Han optrådte som fadder ved barnedåb i Assens den 20. oktober 1725, her som Rasmus Dreiersøn, og angives som ”boende i Præstegården”.

1726: Han blev indskrevet ved Københavns Universitet med studentereksamen fra Odense Gymnasium ved Sct. Knuds kloster.

1727: I Tåsinge Birks tingbog den 17.juli 1727 optrådte ”Mons. Rasmus Drejer her ved Slottet” som mødt for ridefogeden på Valdemar Slot, der fører en sag på vegne af Niels Juel, og igen den 12.august 1728, begge gange med henblik på udsættelse af sagen, idet ridefogeden tilsyneladende var forhindret i at møde.

1728: Han blev indsat som degn ved Landet og Bregninge Menigheder i oktober 1728. Han bosatte sig i degneboligen i Lundby i Landet Sogn.

Landet Sogn havde kun een degn i 55 år, idet Rasmus Clausen Dreyer var degn her fra 1728 til 1783.

Han var gift to gange. Hans første hustru, Maren Hansdatter, døde 1754 i en alder af 58 år, medens hans anden hustru overlevede ham i fem år og først døde 76 år gammel i 1788.

I følge en af præsten Peder Jensen Lucoppidans mange værdifulde optegnelser svarede Hr. Dreyer i familieskat: Af Lande Sogn tiende 2 rigsdaler 35 skilling, af Bregninge Sogn tiende 1 rigsdaler 68 ½ skilling og af stalden 1 rigsdaler.

På sine gamle dage havde han den sorg, at han for en tid blev husvild, idet degneboligen brændte. Om dette noterer præsten i Kirkebogen: "1779, Natten mellem den 29. og 30. januar klokken 11 slet, brændte degneboligen i Lundby rent af." Det var ved denne lejlighed, at Bregninge Sogns Kirkebog brændte, idet den netop uheldigvis i det øjeblik var hos degnen. Den omfattede tiden fra 1733 til 1773, så Bregninge Sogns biografiske Data i disse 40 år desværre for største delen er gået ind i glemselens mørke. Dreyer havde i flere år overladt skoleholdergerningen til sin efterfølger Corfits Juel

Lundby Nye Skole og Degnebolig fra 1779

Kilde: C. G. Høgstrøm: "Tåsinge Degnehistorie og Skolevæsen" i Årsskrift for Svendborg Amts Historiske Samfund, side 34 - 139 (1914)

Web-editor: frode @ engbaek . com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 11. november 2008