Frode Nielsen Engbæk blev født den 20. november 1881, og han blev døbt i Frikirken (Vejstrup Valgmenighedskirke) den 1. januar 1882. Forældrene var forpagter Hans Peder Nielsen og hustru Gunhild Marie Malvina Knudsen (på gården Bøgelund) på Vejstrup Mark. Fadderne var barnets moder, pastor R. Pedersens hustru Signe, Valgmenighedspræst R. Pedersen, højskolelærer N. C. Andersen og gårdbestyrer Andreas Kristensen, Albjerg [Vejstrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, sogn 123, bog 6, film 1/7].
Frode Nielsen Engbæk blev konfirmeret den 4. oktober 1896 af valgmenighedspræst R. Petersen i Vejstrup. Forældrene var forpagter Hans Peter Nielsen og hustru Gunhild Marie Malvine Knudsen, Oure Mark. Karaktererne for kundskaber og forhold var mg og mg [Side 10].

Frode Nielsen Engbæk tog eksamen som bygningsingeniør, cand. polyt. i 1908, og fik ansættelse på ingeniør Asger Rye Clausens kontor i København. Asger Rye Clausen var rådgivende ingeniør og ledende ingeniør ved forskellige privatbaneanlæg fra november 1908. Herfra søgte Frode Engbæk ud i praktisk virksomhed ved jernbaneanlæg paa Nordvestfyn.

Derefter var hans gerning i omtrent 17 år i Vendsyssel.

Den 1. september 1911 blev han ansat som kontrolerende ingeniør ved anlæg af Hjørring-Løkken-Åbybro Banen med bopæl først i Åbybro og senere i Pandrup og fra maj 1913 i Hjørring. Hjørring-Løkken-Åbybro Banen blev indviet den 4. juli 1913.

Han havde det daglige tilsyn med anlægsarbejderne til Hjørring-Hørby Banen, mens ingeniør Rye-Clausen var tilsynsførende ingeniør sammen med statens ingeniør Christensen. Hjørring-Hørby Banen blev indviet den 7. november 1913.

Den 28. januar 1913 blev han driftsbestyrer (direktør) af Hjørring-Hørby banen og Hjørring-Lykken-Åbybro banen.

I årene 1922 - 1924 blev der udført noget af underbygningen til Hjørring-Ålbæk banen under opsyn af Frode Engbæk. Hovedparten af det arbejde, som blev udført, kom til at dreje sig om strækningen Hjørring-Vellingshøj, medens der også blev foretaget nogle arbejder på strækningen Vellingshøj-Ålbæk. Disse arbejder blev udført som nødhjælpsarbejde for Hjørring kommune på grund af den store arbejdsløshed. Strækningen Hjørring-Vellingshøj blev en del af Hjørring-Hirtshals banen, og strækningen Vellingshøj-Ålbæk blev aldrig udført.

Hjørring-Hirtshals banen blev anlagt i årene 1923 - 1925 med ingeniør Rye Clausen, København, som ledende ingeniør, der tillige med Frode Engbæk fik tilsyn med arbejdets udførelse. Hirtshals banen blev åbnet den 18. december 1925.

Familien boede på første sal i Vestbanegården, som var udgangspunkt for Hjørring-Hørby banen, Hjørring-Lykken-Åbybro banen og Hjørring-Hirthals banen. Vestbanegården havde ventesale, flere billetsalg, stationskontor, rejsegodsekspedition med videre i stueetagen. På 1. sal fandtes Hjørrngbanernes hovedkontor og bolig for driftsbestyreren, og endelig var der i kvistetagen boliger for andre funktionærer.

Frode Engbæk vandt sig mange venner deroppe, og venneflokken voksede som årene gik, thi han var af dem, man under samarbejde med kom til at holde af. En meget vindende personlighed var han, åben og ærlig, venlig og ligetil i al sin færd. Han kunde sige sin egen mening rent ud, men på en måde så han var lige gode venner med folk bagefter. Alle vidste, hvor de havde ham, og derfor vandt han tillid.

Vanskeligheder for banerne tog han sig meget nær, og disse bekymringer sled mere paa hans kræfter, end mange anede. Alt dette til trods for, at misfornøjelsen jo ikke gjaldt hans person, selvom han som leder måtte tage stødene.

Han var i venskab trofast og opofrende og en god mand og fader, der ønskede at ofre sig helt for sin gerning og familie. I 1921 - 1925 sad han i Hjørring Byråd, indvalgt af de konservative. Han gjorde et godt arbejde og vandt sig kollegers venskab i sjælden grad, men da perioden var forbi, nægtede han at fortsætte, han vilde hellige al sin arbejdskraft til banerne. Han havde i længere tid lidt af pandehulebetændelse og rejste nu til København for at søge helbredelse, men trods flere operationer var sygdommen så vidt fremskreden, at blodet var forgiftet, og døden indtraf den 7. august 1928.

Frode Nielsen Engbæk døde den 7. august 1928 i København, Hauser Plads 32. Han blev begravet den 13. august 1928 i Vejstrup Valgmenigheds Kirkegård.

Efter Frode's død levede Maren af enkepensionen.

Hjørring Privatbaner blev dannet ved sammenslutning af de tre Hjørring baner samt Vodskov-Østervrå banen pr. 1. april 1939.

I 1939 - 1941 blev der gennemført en omlægning af banerne, så togene fra de tre privatbanestrækninger kunne gå direkte ind til statsbanegården, og Vestbanegården blev nedlagt og solgt. Senere brændte Vestbanegården, og nu (2001) er der kun gadenavnet tilbage.

Maren Skræp og Frode Engbæk.

Efter Frodes død levede Maren af sin enkepension og senere også af folkepensionens grundbeløb. Hun har været boganmelder for Vendsyssel Tidende.

Maren levede:

• i de første år nær centrum af København.
• Mosegårdsvej 122, 2820 Gentofte, som var et rækkehus
• Brogårdsvej 6a, Gentofte
• Mariehjemmet, Brodersens Alle 16, 2900 Hellerup, som var et somatisk plejehjem
• Statshospitalet i Brønderslev, efter hun var blevet dement på grund af Alzheimers Sygdom. Hun døde her.