Den 10. januar 1779 døbtes Rasmus Olsens Sidsel, båret af Hans Kroghs kone. Fadderne var Anders Jørgensen, Christen Jeppesen, Jens Henriksen og Niels Johannesens koner [Oure-Vejstrup Sogn, sogn 119 bog 1 film 4/5 side 232].

Ved folketællingen i 1787 boede Sidsel Rasmusdatter hos sin familie i Vejstrup Bys gårdmand, Gudme Herred, Svendborg Amt:
Rasmus Olsen, 53. år, enkemand, husbonde
Jens Rasmussen, 21. år, ugift, hans barn
Maren Rasmusdatter, 13. år, ugift, hans barn
Anne Rasmusdatter, 11. år, ugift, hans barn
Sidsel Rasmusdatter, 8. år, ugift, hans barn
Ole Rasmussen, 5. år, ugift, hans barn
Anne Pedersdatter, 12. år, hans søsters datter.

Ved folketællingen i 1801 var Sidsel Rasmusdatter bryggerspige på Tidselholt Hovedgård i Vejstrup:
Edel Magrete Gyldencrone, 94. år, enke, ejerinde af Tidselholt, frue
Frederich Jørgen Pultz, 67. år, hendes søn, major
Christian Anthon Berg, 26. år, ugift, tjenestefolk, forvalter ved godset
Niels Møller, 21. år, ugift, tjenestefolk, tjener
Hans Nielsen, 31. år, ugift, tjenestefolk, ladefoged
Iver Jørgensen, 25. år, ugift, tjenestefolk, forsker
Hans Nielsen, 18. år, ugift, tjenestefolk, staldkarl
Hans Jensen, 28. år, ugift, tjenestefolk, kudsk
Lars Jensen, 39. år, ugift, tjenestefolk, røgter
Sidsel Kirstine Jacobsdatter, 28. år, ugift, tjenestefolk, fruerpige
Kirsten Larsdatter, 30. år, ugift, tjenestefolk, kokkepige
Sidsel Rasmusdatter, 27. år, ugift, tjenestefolk, bryggerspige
Johanne Rasmusdatter, 30. år, ugift, tjenestefolk, mejerske
Karen Hansdatter, 22. år, ugift, tjenestefolk, malkepige
Kirsten Jensdatter, 21. år, ugift, tjenestefolk, malkepige.

Husmand og landeværnsunderofficer Niels Andersen og Sidsel Rasmusdatter døbte Morten den 22. juni 1806. Han blev født den 15. juni 1806, og han var hjemmedøbt af jordemoder Nyrup i Svendborg. Fadderne var Maren Rasmusdatter, Bodil Hansdatter, Jørgen Henningsen, Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen [Vejstrup Sogn, sogn 123, bog 3 1/1 side 1].

Ved folketællingen i 1840 boede Sidsel Rasmusdatter i et hus i Vejstrup By:
Dorthea Lund, 75. år, enke, lever af pension
Sidsel Rasmussen, 60. år, ugift, lever af sine rentepenge.

Ved folketællingen i 1845 boede Sidsel Rasmusdatter i et hus i Vejstrup By:
Sidsel Rasmussen, 65. år, ugift, ejerinde af huset, lever af sine rentepenge, født her i Sognet
Dorthea Lund, 80. år, enke, lever af sin pension, født i Øxendrup Sogn, Svendborg Amt
Niels Peder Lund, 31. år, gift, skomager, født i København
Karen Christensdatter, 26. år, gift, hans kone, født her i sognet
Andreas Ferdinand Lund, 3. år, ugift, deres barn, født her i sognet
Hans Peter Lund, 1. år, ugift, deres barn, født her i sognet.

Ved folketællingen i 1855 boede Sidsel Rasmusdatter i et hus i Vejstrup By [film 1610 side 196]:
Sidsel Rasmusdatter, 74 år, ugift, født her i sognet, ejerinde af huset, lever af sin ???
Dorthea Lund, 96 år, enke, født i Øxendrup, lever af sin Pension
Niels Peter Lund, 41 år, gift, født i København, skomager, husfader
Karen Christensdatter, 36 år, født her i sognet, hans kone
Andreas Leonhardt Ferdinand Lund, 13 år
Hans Peter Christensen Lund, 11 år
Johan Rasmussen, 9 år
Vilhelm Lund, 7 år
Hans Christensen Lund, 2 år.

Ved folketællingen i 1860 boede Sidsel Rasmusdatter i et hus i Vejstrup By [side 238, 624.tif]:
Sidsel Rasmusdatter, 79. år, ugift, ejerinde af huset, lever af sine rentepenge
Dorthea Lund, 101. år, enke, født i Øxendrup Sogn, her i amtet, lever af sin pension
Niels Peter Lund, 46. år, født i København, husfader, skomager
Karen Christensen, 41. år, født her i sognet, hans kone
Johan Rasmussen Lund, 14. år, født her i sognet, deres barn
Wilhelm Lund, 12. år, født her i sognet, deres barn
Hans Christensen Lund, 7. år, født her i sognet, deres barn.

Dorthea Lund født Hansen døde den 25. maj 1860 100 år og 4 måneder gammel, og hun blev begravet den 31. maj 1860 i Vejstrup Kirkegård. Hun var enke efter afgange blytækkermester Andreas Peter Lund. Hun havde været inderste i Vejstrup. Hun døde af alderdom [side 226].

Sidsel Rasmusdatter døde den 7. april 1861 82 1/4 år gammel af brysttæring og alderdom. Hun blev begravet den 13. april 1861 i Vejstrup Kirkegård. Hun var ugift husejerinde i Vejstrup.
Præsten skriver følgende biografi over hende: Hun har i København tjent 30 år for justitsråd Harboe på Assistenshuset og hun var derpå 1 år på Povel Fechtels Stiftelse, ligeledes i København. Hun boede siden 1839 i Vejstrup og byggede sig et hus sammesteds, hvor hun boede sammen med sin søn, Niels Peter Lund, af sine egne midler og en lille pension af ovennævnte stiftelse.

Vagn Asbjørn Hansen beretter:

Sidsel Rasmusdatter kom til København og tjente hos justitsråd Harboe. Hun blev gravid udenfor ægteskab, og hun fødte på Fødselsstiftelsen en søn, som tre dage gammel blev sat i pleje hos blytækker Lund, og fik hans familienavn.

Sønnen, Niels Peter Lund, blev skomager i Vejstrup, og hans moder og plejemor boede begge hos ham i deres alderdom.

Johannes Rubring Harboe blev født den 14. oktober 1762 i Herlufmagle. Hans forældre var degn i Tybjerg og Herlufmagle Henrik Pohlman Harboe og Signe Rasmusdatter. Han blev exam. jur den 2. maj 1785 og fuldmægtig ved Assistenshuset i København. Den 4. juni 1802 blev han forvalter samme sted. Den 31, juli 1815 blev han overkrigskommisær, den 24. juli 1829 blev han justitsråd. Han tog sig afsked den 15. oktober 1837. Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog den 31. marts 1834. Han var ugift.
Kilde: A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og Examinati juris (1736 - 1936), Candidati Politices (1852 - 1936), Candidati Actuarii (1922 - 1936), bind 2 side 123 (1955)

Ved folketællingen i 1801 boede den 40. årige ugifte fuldmægtig Johan Rubring Harboe hos Lars Fogh og Dorthea Cathrine Schrøder i Snarens Kvarter, matrikel nr. 2, i København.

Povel Fechtels Stiftelse i København.
(Fundats: 4. januar 1661)

Directeurer.

Justitsråd Johan Rubring Harboe (R*), (Rang 5 kl. nr. 3)
Canceliråd og procurator Melchior Frederik Hansteen, forstander
Fuldmægtig ved Assistenshuset Johan Rubring Harboe.

Kilde: Kongelig Dansk Hof- og Stats-kalender for året 1840. tilegnet Hans Majestæt Kongen. Med aldernådigst privilegium redigeret, forlagt og udgiven af justitsråd Anton Ferdinand Smidt.

-

Fechtels Hospital eller de Hamborger Sjæleboder i København er stiftet i 1570 af PovI Fechtel, der var møntmester under kong Christian lII. Han var indvandret rimeligvis fra Hamburg i Frederik I’s dage og tog ophold i Helsingør, hvorfra han i 1536 blev kaldet til København for at overtage posten som møntmester i den af kong Christian III oprettede mønt i den nedlagte Skt Clare Kirke paa hjørnet af Møntergade og Gammelmønt. Han blev i denne stilling indtil 1565, da Kongen takkede ham for "tro tjeneste og godt regnskab". Fechtel var en efter datidens forhold en velstående mand, således at han endog kunde låne Byen penge, og han blev meget gammel. Han levede endnu i 1590, men hans dødsår kendes ikke. I 1570 opførte han på en af Kong Frederik II skænket grund ved Skt Clare Kirke nogle boder for fattige husarme, der snart kaldtes "Povl Fechtel’s Boder", "Mønterboderne" eller "Hamborgerboderne". Fechtel skænkede en kapital af 3000 rigsdaler til sin stiftelse, hvilke penge stod på rente hos Magistraten i Hamburg, og han bestemte, at den til evig tid skulle bestyres af medlemmer af hans familie, som desuden har forret til indlæggelse. “Hamborgerboderne” kom derfor aldrig ind under det aImindelige fattigvæsen og er det ej heller den dag i dag. De lå indtil 1908 på deres oprindelige plads (Møntergade 28), om end der i tidernes løb var bortsolgt betydelige stykker af grunden. Senest i 1732 var der blevet opført nye bygninger for Stiftelsen. I 1908 flyttede den ud i sin nyopførte bygning på Frederikssundsvej 78 A. Stiftelsen har fribolig for 22 samt 9 leje-lejligheder, der fører over til friboligerne. En skuepenge. hvoraf der findes et eksemplar i guld og et i sølv i den kongelige møntsamling, har bevaret Fechtel's træk for efterverdenen.
Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon bind 7 side 828 (1918).

Fechtels Hospital, eller "Hamborger Sjæleboder" (Myntergade 140). Stiftet af Frederik II.'s myntmester Poul Fechtel i 1570. - 14 aldrende Tjenestetyende nyder her fribolig og en lille pengeunderstøttelse.
Kilde: Claudius Rosenhoff (1804-1869): Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen. København, Thiele, 1857.

Ved folketællingen i 1801 boede blytækker Anders Lund hos sine forældre i København's Sankt Annæ Vester Kvarter, matrikelnummer 280, familie 1803:
Peder Aagesen Lund, 52. år, gift 1. gang, saugskærer
Anne Nielsen, 51. år, gift 1. gang med P. Aa. Lund
Anders Lund, 18. år, ugift, blytækker
Anne Marie Lund, 16. år, ugift, faderen var P. Aa. Lund
Jens Aagesen Lund, 14. år, ugift
Bernt Marcus Morier, 35, ugift, moderen var Susanne Israel
Susanne Israel, 78. år, enke, sønnen var B. M. Morier
Karen Israel, 30. år, ugift, moderen var Susanne Israel

Web-editor: frode @ engbaek . com

Antal besøgende:

Sidst opdateret: 04. oktober 2006