Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Peter Christian Bertelsen Else Marie Nielsen Anton Kristian Kristensen Johanne Marie Knudsen
1877 - 1958 1883 - 1969 ? - ? 1887 - ?
Janus Thomas Martin Bertelsen Krista Kristensen
Født: 18. november 1909 i Vesterby, Skagen Født: 8. juni 1913 i Vasen 20, Lemvig
Død: 9. juni 1938 på Esbjerg Sygehus Død: 24. oktober 1999
Gift: 21. juli 1936 i Skagen Kirke
Barn: Per Christian Bertelsen

 

Janus Thomas Martin Bertelsen blev født den 18. november 1909 og døbt den 23. januar 1910. Forældrene var fisker Peter Christian Bertelsen og hustru Else Marie Nielsen, 25 år, Vesterby. Fadderne var kone Jane Nielsen, kone Thomine Christensen, fisker Niels Ørum Nielsen, barnets fader, alle af Skagen [Skagen, kirkebog for 1909 - 1917 side 9 opslag 10] Krista Kristensen blev født den 8. juni 1913 og døbt den 25. juli 1913. Forældrene var matros Anton Kristian Kristensen og hustru Johanne Marie Knudsen, 26 år, Vasen 20. Fadderne var ungkarl Laurits Petersen, Tørring, pigerne Olivia Petersen og Kirstine Poulsen, Lemvig [Lemvig, kirkebog for 1910 - 1918 side 156 opslag 155]
Ved folketællingen i 1911 boede Janus Thomas Martin Bertelsen hos sin familie i Skagen:
Peter Christian Bertelsen, født den 13.10 1877, gift, husfader, fisker
Else Marie Bertelsen, født den 25.12 1883, gift, husmoder
Nancy Margrethe Bertelsen, født den 11.3 1907, barn
Janus Thomas Martin Bertelsen, født den 18.11 1909, barn
De var alle født i Skagen

-

Ved folketællingen i 1916 boede Janus Thomas Martin Bertelsen hos sin familie i Skagen:
Peter Chr. Berthelsen, født den 13-10 1877, gift, husets ejer, husfader, fisker, midlertidig fraværende
Marie Berthelsen, født den 25-12 1883, gift, husmoder, almindelig husgerning
Niels Brun Berthelsen, født den 24-7 1904, barn
Nancy M. Berthelsen, født den 11-3 1907, barn
Janus T. M. Berthelsen, født den 18-11 1909, barn
Anna K. Berthelsen, født den 14-2 1914, barn
-
Janus Thomas Martin Bertelsen blev konfirmeret den 6. april 1924. Forældrene var fisker Peter Christian Bertelsen og hustru Else Marie, født Nielsen [Skagen, kirkebog for 1918 - 1925 side 238 opslag 194]

Notatet om Krista Kristensens konfirmation kan ikke findes i kirkebøgerne for Lemvig og Skagen Sogne

Ugift fisker Janus Thomas Martin Bertelsen og ugift fabriksarbejderske Krista Kristensen, begge i Skagen, blev viet den 21. juli 1936. Forloverne var parrets fædre [Skagen, kirkebog for 1933 - 1938 side 283 opslag 227]

Janus Thomas Martin Bertelsen og Krista Kristensens barn er:

Alvorlig syg under fiskeri Skipper Janus Berthelsen, Skagen kutteren "Danmark", S. 166, er fra fiskeri i Nordsøen indkommen til Esbjerg, stærkt lidende af en alvorlig lungebetændelse. Familien er tilkaldt telegrafisk. Kilde: Vendsyssel Tidende lørdag den 4. juni 1938

Dødsfald Vi meddelte for kort tid siden, at skipper Janus Bertelsen, fører af Skagen kutteren "Danmark" S. 166, var blevet indlagt på sygehuset i Esbjerg, stærkt lidende af lungebetændelse. Hele hans herværende slægt tog straks til Esbjerg for at være til stede ved hans alvorlige sygeleje. Det så ud til, at han skulle komme over sin sygdom. Men krisedagen stod han alligevel ikke igennem. Nu er han død, 27 år gammel, efterladende sig en ung hustru, datter af havnebetjent, byrådsmedlem Christensen, her i byen, og en skare af sørgende slægtningen. Almindelig deltagelse samler sig om alle de pårørende. Afdødes kiste ankom fredag aften hertil. Jordfæstelsen finder sted på Skagen Kirkegård Kilde: Vendsyssel Tidende lørdag den 11. juni 1938

Begravelse Fra kapellet begravedes i går den unge Vesterby skipper Janus Bertelsen, der døde i Esbjerg af en voldsom lungebetændelse. Kransevældet var enestående stort. Der var signerede dekorationer fra Esbjerg Sømandshjem, Skagensbanens personale, Fiskeriforeningen, Forsvarsbrødrene, Jagtforeningen og Nippers Skibsværft samt fra en række kuttere: "Marcoia" ved Vilhelm Gaihede, "Brødrene", "Vesterby" ved Sigurd Jacobsen, "Rapid" ved Einar Jacobsen, "Ingolf" ved Anders og Peter Ledet, "Piscator" ved Willy Hyttel Petersen, "Merci" ved Niels Frederik Hytting Petersen, "Mågen" ved Niels og Peter Christian Hansen Gaihede, "Hansa" ved Jens Peter Mikkelsen Hvid samt flere dekorationer.
Pastor Jepsen skildrede den afdøde som en ung, dygtig og fremadstræbende mand.
Efter jordpåkastelsen sænkedes Forsvarsbrødrenes og Fiskeriforeningens faner sig over graven, og afdødes fader, skipper P. Chr. Bertelsen, takkede sluttelig for den store deltagelse. Kilde: Vendsyssel Tidende mandag den 13. juni 1938

Janus Thomas Martin Bertelsen blev syg på havet og døde den 9. juni 1938 på Sct. Josephs Hospital, Esbjerg, 28 år, og han blev begravet den 12. juni 1938 på Assistents Kirkegård, Skagen. Han var gift fisker i Skagen og gift med Krista Kristensen. Skagen var deres sidste fælles bopæl [Zion Sogn, søndre distrikt, Esbjerg, kirkebog for 1922 - 1945 side 97 opslag 100 og Skagen, kirkebog for 1933 - 1938 side 352 opslag 295]

Jens Chr. Nielsen (14.8 1919 - 30.5 1996) og Krista Nielsen (8.6 1913 - 24.10 1999) blev begravet på Skagen Assistents Kirkegård [Dansk KirkegårdsIndex]

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 03-Aug-2013