Engbæk's hjemmeside Engbæk's Familie
Søren Jepsen Tove Marie Larsdatter Færch Joseph Beaujeau Birgitte Jensdatter Holm
1756 - 1836 1743 - 1800 1740 - 1786 1749 - 1831
Rasmus Sørensen Færch Magdalene Beaujeau
Døbt: 27. november 1781 Født: Ca. 1777.
Død: 4 januar 1864 i Nibe Død: 1. august 1851 i Nibe
Gift: 19. marts 1804 i Als Kirke
Børn: Hans Færch, Tobie Marie Færch, Jacob Færch, Søren Færch †, Søren Færch, Jens Christian Færch †, Jens Christian Færch

 

Rasmus blev hjemmedøbt den 27. november 1781. Forældrene var Søren Jeppesen og Tove Larsdatter Færch i Hurup. Hr Gunders kone i Harlesgård bar barnet. Fadderne var faderen, moderen, Mathiesens hustru Inger, Thönis Nielsens hustru Maren Jepsdatter, alle af Hurup [Als Sogn, Hindsted Herred, Ålborg Amt, kirkebog for 1780 - 1813 side 55] Magdalene Beaujeau blev født i ca. 1777.
Hendes fødsel er ikke fundet i Bælum Sogn
Ved folketællingen i 1787 boede Rasmus Sørensen Færch hos sine forældre i Hurup By, Als Sogn, Hindsted Herred, Ålborg Amt:
Søren Jepsen, 31. år, gift, husbonde, skoleholder
Tove Larsdatter, 43. år, gift, madmoder
Mads Rasmussen, 10. år, hendes søn i andet ægteskab
Rasmus Sørensen, 5. år, deres søn i sidste ægteskab
Ved folketællingen i 1787 boede Magdalene Beaujeau hos sin mor og hendes næste mand i Hurup By, Als Sogn, Hindsted Herred, Ålborg Amt:
Hans Knudsen, 27. år, gift, husbonde, skipper og kromand
Birgitte Jensdatter, 38. år, madmoder
Magdalena Josephsdatter, 12. år, hendes barn i første ægteskab
Ane Lonette Josephsdatter, 6. år, hendes barn i første ægteskab
Birgitte Fabritius, 38. år, ugift, logerende, Hr. Krigskomiseur opholder hende !!
Inger Sørensdatter, 28. år, ugift, tjenestepige
Den 15-årige Rasmus Sørensen af Hurup blev konfirmeret den 22. april 1797 i Als Kirke [Als Sogn, kirkebog for 1780 - 1813 side 254] Den 15-årige Magdalene Bujong af Hurup blev konfirmeret den 15. april 1792 i Als Kirke [C175-4 4/5 side 254].
Ved folketællingen i 1801 boede Rasmus Sørensen Færch hos sin far og hans næste kone i Als Sogn, Hindsted Herred, Ålborg Amt:
Søren Jepsen, 48. år, gift, skoleholder
Maren Nielsdatter, 36. år, kone
Rasmus, 22. år, ugift, snedker
Mette Jensdatter, 15. år, ugift, tjenestepige
-

Der blev lyst for Rasmus Sørensen og Magdalene Bujon af Hurup den 12., 19. og 26. februar 1804, og de blev viet den 10. marts 1804 i Als Kirke. Forloverne var Søren (Jepsen) Skoleholder og Jens Sørensen Kromand [Als Sogn, kirkebog for 1780 - 1813 side 20].

Rasmus Sørensen Færch og Magdalene Beaujeau fik følgende børn:

Ved folketællingen 1845 for Store Grønnegade 237, Nibe [film 224 side 308]:
Rasmus Færch, 64 år, gift, købmand og borgerrepræsentant, født i Als Sogn
Madalene Buschung, 68 år, gift, hans kone, født i Belum Sogn.

Ved folketællingen i 1850 for Store Grønnegade i Nibe:
Rasmus Færch, 69 år, gift, købmand, født i Als sogn
Magdalene Færch, 73 år, gift, hans kone, født i Bælum sogn

Magdalene Færch, født Busjong 74 år, døde af alderdomsvæggelse den 1. august 1851, og hun blev begravet den 6. august 1851 [Nibe, kirkebog for 1851 - 1872 side 978 nr 9 opslag 141].

Ved folketællingen i 1860 boede Rasmus Færch i Nibe [familie 208, side 227 film 506, Nibe Købstad:
Rasmus Færch, 78 år, enkemand, født i Als Sogn, købmand
Katrine Marie Hjørring, født Lyngby, 60 år, enke, født i Nibe, hans husholderske
Augusta Meyer, 8 år, født i Ålborg, hendes plejedatter
Jens Christian Færch, 42 år, gift, født i Nibe, tobakspinder
Ernstine Jensen Færch, 35 år, gift, født på Morsø, hans kone
Rasmus Færch, 5 år, født i Nibe, deres søn
Carl Christian Færch, 3 år, født i Nibe, deres søn
Emma Th. Christiane Færch, 1 år, født i Nibe, deres datter
Kirstine Jensen, 22 år, født i Brasten, tjenestepige.

Købmand og enkemand Rasmus Færch døde 82 år gammel af alderdomsvæggelse den 4. januar 1864, og han blev begravet den 12. januar 1864. Han var født i Als Sogn [Nibe, kirkebog for 1851 - 1872 side 966 nr 1 opslag 134].


Ole Færch skriver i bogen "Færch-slægterne i Danmark" (1998):

Alt tyder på, at Rasmus Sørensen Færch i 1804 er kommet til Nibe i den ældre broder, Mads's fodspor.
Han var lødderskarl(?) hos Niels Andersen Færch i de første år i Nibe.
Den 16. juni 1812 købte han af Christian Viksø en ejendom i Mellem Strandgade i Nibe.
Da Niels Andersen Færchs økonomi brød sarnmen omkring år 1813, købte han 30 af de gode stader på Nørrelå, hvilket dog blev en dårlig forretning, da silden forsvandt efter Aggertangens gennembrud ved stormfloden den 3. februar 1825.
Han slog dog i tide om til købmandshandel.
I 1818 kaldes han fiskeriudreder.
På et kort over konsumtionsgrænsens forløb omkring Nibe i år 1822 ses Rasmus Færchs tofte i den nordlige del af byen.
I 1825 opførte han ejendommen Mellemgade 52, længen mod Strandgade fra Mellemgade til Voldborggade, nu matrikel nummer 22a. Ejendommen findes endnu.
Han nævntes blandt de eligerede mænd i Nibe.
I 1840 boede han i Store Grønnegade og står anført som købmand. Han havde da ingen tjenestefolk.
I 1840 købte han ejendommen på hjørnet af Nordre Strandgade af Niels Nielsen Færchs enke.
I 1844 solgte han den til sønnen Jens Christian, som indrettede tobaksfabrik.
Han stiftede omkring 1852 sammen med den ældste søn et legat på 2.000 kr til værdigt trængende i Nibe.

© Frode Engbæk og
Ole Færch

Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 04-Feb-2019