Engbæk's hjemmeside Engbæk's Familie
Christen Skræp's Livserindringer .
Christen Hansen (Skræp) Ane Jacobsdatter Hjerik Hansen Maren Pedersdatter
1795/1796 - 1883 1794 - 1888 1781 - 1841 1787 -
Rasmus Kristensen (Skræp) Maren Hjeriksdatter
Født: 3. maj 1827 i Albjerg, Oure Sogn Født:13. juni 1827 i Lindegård, Gudbjerg Sogn
Død: 24. marts 1897 i Albjerg, Oure Sogn Død: 9. august 1900 i Albjerg, Oure Sogn
Gift: 23. marts 1853 i Gudbjerg Kirke
Børn: Christen Rasmussen, Christen Rasmussen Skræp og Maren Rasmussen

-

Rasmus Kristensen blev født den 3. maj 1827 og hjemmedøbt samme dag. Dåben blev publiseret den 4. juni 1827 i Oure Kirke, Oure Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. Forældrene var husmand Kristen Hansen og hustru Anne Jacobsdatter. Fadderne var Maren Jensdatter, Peder Larsen, Hans Jensen, ? Frandsen og Johanne Hansen, alle fra Albjerg [Oure Sogn, sogn 119 bog 4 film 1/8 side 35]. Maren Hjeriksdatter blev født den 13. juni 1827 i Gudbjerg Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. Forældrene var Hjerik Hansen og Maren Pedersdatter af Ellerup Kohave [Gudbjer Sogn, sogn 115 bog 3 film 2/10 side 42 nr 17].
Ved folketællingen i 1834 boede hos sine forældre i et hus i Albjerg, Oure Sogn:
Christen Hansen, 38 år, gift, slagter
Anne Jacobsdatter, 39 år, gift, hans kone
Hans Christensen, 15 år
Jacob Christensen, 10 år
Rasmus Christensen, 7 år.
Ved folketællingen i 1834 boede Maren Hjeriksdatter hos sine forældre på en gård i Ellerup By, Gudbjerg Sogn, Gudme Herred:
Hjere Hansen, 53. år, gift, gårdmand
Maren Pedersdatter, 47. år, gift, hans kone
Hans Hjeresen, 22. år, ugift, deres barn
Peder Hjeresen, 18. år, ugift, deres barn
Jakob Hjeresen, 10. år, ugift, deres barn
Rasmus Hjeresen, 3. år, ugift, deres barn
Giertrud Hjeresdatter, 20. år, ugift, deres barn
Anne Marie Hjeresdatter, 15. år, ugift, deres barn
Johanne Hjeresdatter, 12. år, ugift, deres barn
Maren Hjeresdatter, 7. år, ugift, deres barn.
Ved folketællingen i 1840 boede familien i et hus i Albjerg, Oure Sogn:
Christen Hansen, 44 år, gift, slagter
Anne Jacobsdatter, 45 år, gift, hans kone
Rasmus Christensen, 13 år.
Ved folketællingen i 1840 boede Maren Hjeriksdatter hos sine forældre på en gård i Ellerup By, Gudbjerg Sogn, Gudme Herred:
Hjerik Hansen, 60. år, gift, gårdfæster
Maren Pedersdatter, 53. år, gift, hans kone
Jacob Hjeriksen, 16. år, ugift, deres barn
Rasmus Hjeriksen, 9. år, ugift, deres barn
Gjertrud Hjeriksdatter, 27. år, ugift, deres barn
Ane Marie Hjeriksdatter, 21. år, ugift, deres barn
Maren Hjeriksdatter, 13. år, ugift, deres barn
Niels Christoffersen, 33. år, ugift, tjenestefolk
Jens Rasmussen, 32. år, ugift, tjenestefolk
Rasmus Christensen blev konfirmeret den 1. søndag efter påsken i 1841 i Oure Kirke. Forældrene var Christen Hansen og hustru Ane Jacobsdatter i Albjerg. Karaktererne var udmærket godt for både kundskaber og opførsel [Oure Sogn, sogn 119 bog 5 film 2/10 side 176]. Maren Hjeriksen i Lindegård blev konfirmeret i 1842 i Kirken. Moderen var Maren Pedersdatter, enke efter Hjerik Hansen i Lindegård. Gode kundskaber [Gudbjerg Sogn, sogn 115 bog 4 film 4/6 side 114].
Ved folketællingen i 1845 boede Rasmus Christensen hos sine forældre i et hus i Albjerg, Oure Sogn:
Christen Hansen, 49 år, slagter, født i Hesselager
Ane Jacobsdatter, 50 år, gift, hans kone, født i Oure
Rasmus Christensen, 18 år, ugift, deres søn, født i Oure
Ane Kirstine Pedersen, 11 år, ugift, plejebarn, født i Oure.
Ved folketællingen i 1845 boede Maren Hjeriksdatter hos sin moder på en gård kaldet Lindegård i Brænderup Vænger, Gudbjerg Sogn:
Maren Pedersdatter, 58. år, enke, gårdmandsenke efter afgangne Hjerich Hansen, Haundrup
Gjertrud Hjeriksdatter, 32. år, ugift, hendes barn, født her i sognet
Peder Hjeriksen, 29. år, ugift, hendes barn, født her i sognet
Ane Marie Hjeriksdatter, 26. år, ugift, hendes barn, født her i sognet
Johanne Hjeriksdatter, 24. år, ugift, hendes barn, født her i sognet
Jacob Hjerichsen, 21. år, ugift, hendes barn, født her i sognet
Maren Hjeriksdatter, 18. år, ugift, hendes barn, født her i sognet
Rasmus Hjeriksen, 14. år, ugift, hendes barn, født her i sognet
Ane Marie Nielsdatter, 2. år, ugift, født her i sognet
Ole Madsen, 24. år, ugift, tjenestekarl, født her i sognet
  Ved folketællingen i 1850 boede Maren Hjeriksdatter hos sin moder på gården Lindegård i Gudbjerg Sogn [film 969 side 86 nr 54]:
Maren Pedersdatter, 61 år, enkekone, født i Søllinge Sogn, Svendborg Amt, gårdmandsenke, husmoder
Jakob Hjeriksen, 26 år
Rasmus Hjeriksen, 19 år
Johanne Hjeriksdatter, 29 år
Maren Hjeriksdatter, 23 år
Ole Madsen, 29 år, ugift, født i Gudbjerg sogn, tjenestefolk, fraværende i krigstjeneste
Ane Marie Hansen, 20 år, ugift, født i Hesselager Sogn, tjenestefolk.

Ungkarl slagter Rasmus Christensen i Albjerg, Oure Sogn og pigen Maren Hjeriksen, født i Lindegård den 13. juni 1827, blev gift den 23. marts 1853 i Kirken. Forloverne var gårdmand Niels Andersen, Gierslev Grøftehave, og gårdmand Christen Pedersen af Gudbjerg [Gudbjerg Sogn, sogn 115 bog 4 film 5/6 side 191].

Maren Hjerichsdatter ankom den 1. maj 1853 til Oure Sogn. Hun var slagter Rasmus Christensens hustru, Albjerg [Oure Sogn, sogn 119 bog 6 film 3/6 side 68].

Rasmus Christensen og Maren Hjeriksdatter's børn var:

Ved folketællingen i 1860 boede familien i Oure Sogn [film 1696, side 151]:
Rasmus Christensen, 32 år, gift, født i Oure Sogn, husfader, slagter
Maren Hjeriksen, 32 år, gift, født i Gudbjerg Sogn, hans kone
Christen Rasmussen, 5 år, født i Oure Sogn, deres barn
Maren Rasmussen, 3 år, født i Oure Sogn, deres barn
Anne Nielsen, 8 år, plejebarn
Christen Hansen, 65 år, gift, født i Hesselager Sogn, slagter, husfaderens fader
Anne Jacobsen, 64 år, gift, født i Oure Sogn, husfaderens moder
Jens Rasmussen, 26 år, ugift, født i Tvede Sogn, tjenestefolk
Anne Marie Rasmussen, 21 år, ugift, født i Gudbjerg Sogn, tjenestefolk

Ved folketællingen i 1870 boede familien i et hus i Albjerg By, Oure Sogn [film 4845 side 414]:
Rasmus Christensen, 42 år, gift, husfader, slagtermester
Maren Hjeriksen, 42 år, gift husmoder
Christen Rasmussen Skræp, 15 år, ugift, søn
Maren Rasmussen, 11 år, ugift, datter
Maren Hansen, 19 år, født i Gudbjerg Sogn, tyende
Johan Mathiasen Edvardsen, født i København, tyende, svend
Christen Hansen, 73 år, Hesselager Sogn, slægtning
Anna Jakobsen, 74 år, født i Oure Sogn, slægtning.

Ved folketællingen i 1880 boede familien i Albjerg By, Oure Sogn [film 3367]:
Rasmus Christensen (Skræp), 52 år, gift, født i Oure Sogn, husfader, slagter
Maren Hjeriksen, 52 år, gift, født i Gudbjerg Sogn, hans kone
Christen Rasmussen Skræp, 24 år, ugift, født i Oure Sogn, deres søn
Christen Hansen, 83 år, gift, født i Hesselager Sogn, husfaderens fader, som forsørges her
Ane Jakobsen, 83 år, gift, født i Oure Sogn, husfaderens moder, som forsørges her
Niels Hansen, 20 år, ugift, født i Oure Sogn, tjenestefolk
Fritz August Hansen, 18 år, ugift, født i Oure Sogn, tjenestefolk
Martha Jensen, 14 år, ugift, født i Brudager Sogn, tjenestefolk.

Ved folketællingen i 1890 boede familien i Albjerg By, Oure Sogn [film 8363]:
Rasmus Kristensen Skræp, 62 år, født i Albjerg, husfader, slagter
Maren Hjeriksen, 62 år, født i Ellerup, husmoder
Kristen Skræp, 34 år, født i Albjerg, søn, kompagnon
Johanne Jensen, 34 år, Født på Aaby Mark, svigerdatter
Maren Skræp, 3 år, født i Albjerg, datter
Dorthea Skørup, 22 år, ugift, født i Thorsted, tyende, kokkepige
Anne Hansen, 17 år, født i Krølleløv, tyende, stuepige
Stine Hansen, 25 år, født på Oure Mark, tyende, mejeripige
Mads Knudsen, 20 år, tjenestetyende, slagtersvend
Anders Andersen, 19 år, født i Brohave, lærling, slagtersvend
Lauritz Pedersen, 15 år, født i Brudager, tyende ved landbruget.

Rasmus Kristensen døde den 24. marts 1897 i Albjerg By, Oure Sogn, 69 år gammel. Han blev begravet på Oure Kirkegård den 29. marts 1897 af sognepræst Berg. Han var slagtermester i Albjerg og født samme sted. Han var søn af husmand Kristen Hansen i Albjerg og hustru Anne Jacobs-Datter. Han var gift med Maren Hjeriksdatter. Afdøde kaldtes med tilnavnet Skræp [Oure Sogn, bog 10 side 162]. Maren Hjeresdatter døde den 9. august 1900 i Albjerg By, og hun blev begravet den 14. august 1900 på Oure Kirkegård af sognepræst Berg. Hun døde på sin bopæl i Albjerg By. Hun var datter af gårdfæster Hjere Hansen og hustru Maren Pedersdatter af Ellerup Kohave i Gudbjerg Sogn. Hun var enke efter afdøde slagtermester Rasmus Kristensen, kaldet Skræp. Den sidste fælles bopæl var i Albjerg By [Oure Sogn, sogn 135 bog 10 side 186].

Ane Nielsen blev født den 18. april 1852, og hun blev døbt i Oure Kirke den 13. juni 1852. Hendes forældre var gårdmand Niels Andersen og hustru Ane Margrethe Jacobsdatter, 40 år gammel, på Grønneskov. Fadderne var landmand Rasmus Andersens datter Maren Rasmusdatter på Oure Mark, gårdmand Jens Nielsens hustru Ane Hansdatter, Hesselager Mark, husmand Niels Nielsen af Trøiborghuset, ungkarl Lars Larsen af Lundeborg, gårdmandssøn Rasmus Jensen af Grønneskov [Oure Sogn, sogn 119 bog 6 film 1/5 side 18].


Christen Skræp fortæller:

Min moder Maren Hjeriksen fra Lindegård og hendes slægt.

I 1853 var far blevet forlovet med Maren Lindegård. Moder var født i Ellerup Kohave den 13. juni 1827 i en gård, som hedder "Lindegård", der dengang var 110 tønder land til; men nu er senere en del udstykkede til statshuse. Den var fæstegård under Mullerup Gods. De var mange søskende, men hun fik dog 300 rigsdaler i medgift. Det var ingen videre rigt hjem, hun fra den store gård kom hen i. Far havde erhvervet 4 skæpper land, det var ikke meget.

"Stjernegård" ved siden af "Lindegård" havde også en datter, der skulle giftes her til Albjerg, og hendes fader, der var lidt stor i egne tanker, udtalte ved denne lejlighed: "Maren Lindegård skal jo til Albjerg at bo; men der er ingen jord og i det hele taget ikke meget; min datter skal også til Albjerg, men der er to køer, og det er noget helt andet godt." Resultatet blev, at far fæstede jorden fra Broholm, der var til huset, Stjernegård's datter skulle have, så det blev Maren, der fik herligheden, inden den anden kom derned; men de boede så sammen her i Albjerg i mange år, til de døde her begge to.

Min far Rasmus Christensen Skræp.

Fader blev født som 3die søn født 3. maj 1827 i det lille hus i Albjerg, som bedstefar havde købt og flyttede derover den 1. maj 1827. Forældrene var ikke så glade for ham, det skulle nemlig have været en pige, som tredje barn; de tænkte ikke på, at dette ikke alene blev dem et lykkens barn, men også for hele vores slægt, og som de senere udtalte: "Hvor kunne vi dog være misfornøjede med Herrens gave, netop den dreng blev vor lykke". De blev nu ved at ønske dem en datter, og da sognet i de dage udbød en nyfødt pige til opdragelse, tog de imod betaling denne, som hed Stine.

Så kom krigen 1848-50, og fader blev tagen til infanterist, men lejede for sig med 600 rigsdaler og blev altså hjemme.

Far handler med jord.

Fader var meget jordelskende, grundet på hans stærke energi; men det meste her i byen var fæstegods fra Broholm, og kun et par gårde og huse var købt fra Tiselholt. Fra en af disse gårde købte far hans skovmål til 2000 rigsdaler og byttede med Jens Mogensen, Albjerg Mark, som boede i nærheden og gav så denne skov, som nu er agerland, navnet "Skræpskoven". Far fik så her i Albjerg hans tørvemål, såkaldte "Lillemarken" i stedet; denne er også omdannet til god agerland. Han havde nu erhvervet sig en halv snes tønder land og måtte i den anledning bygge sig vognport, lade og lo til kornet. Dette var 1858; denne bygning blev fortsat 1862 med stald til heste og køer, hvorved vejen måtte rettes lidt og fyldes op i tilstødende gadekær, hvorved en misfornøjelse kom frem med broder i spidsen.

Smeden Niels Thune havde fæstet et hus med cirka 4 tønder land her i byen fra Broholm og samtidig fået hjælp til at opføre en smedje, og denne havde anbragt en pæl, som smeden brugte, når han lagde ringe på hjul, og denne kom vejen for nær ved udfyldningen, efter de misfornøjedes mening, men ellers ikke for nær, men langt smukkere.

Herredsfogeden blev tilkaldt for at se på dette arbejde som de kaldte nederdrægtig gjort af slagteren.

Herredsfogeden kom, de misfornøjede var til stede, som nu fremkom med deres klager, hvorefter herredsfogeden bad fader udtale sig om sine planer vedrørende vejen. Herredsfogeden ser nu imidlertid på omgivelserne og overvejer sagen fra alle sider, men udbryder så pludselig: "Den pæl skal flyttes og kan anbringes bag smedjen, hvor der er god plads, og De, Skræp, må fortsætte og fuldføre arbejdet, som De her har omtalt; det er en pryd for byen, sådanne ting må ikke hæmmes". Disse bygninger blev lagt udenfor de gamle bygninger nord for og gav plads i gården. Så blev atter 1866 det gamle slagtehus eller tidligere gamle stuehus, første beboelseshus nedbrudt og indrettet nyt slagtehus med tilbygget stuehus og lade og staldbygning nord for. Der var nu efter den tid god slagteriindretning og plads, og der er blevet slagtet meget i de bygninger.

Vi udvidede stadig, når lejlighed gaves; der lå flere småhuse omkring os, og vejene svajede uregelmæssigt mellem disse, så når der var et til fals, blev det købt, og vejene tid efter anden rettede.

Min farbroders, Hans Skræps, ejendom blev således købt den 15. juni 1880; den var meget dyr. Far mente, at det var bedst, at den blev købt, eftersom de ikke godt kunne enes, og farbroder købte sig så en lignende ejendom i Rødskebølle, men meget billigere.

Matrikel nummer 16 og 18, der lå ved siden af, blev også købt; der var cirka 2 skæpper land, og bygningerne, der var gamle, blev revne ned. Matrikel nummer 19a blev købt fra Tiselholt; denne bygning lå langt ud på vejen, så denne svajede langt udenom. Denne blev også revet ned og vejen rettet. Denne parcel blev derefter senere mageskiftet bort til Broholm, men kom atter ved et andet mageskifte tilbage igen.

Torvehandel og andre leverancer.

Far havde nu imidlertid fået levering hver uge af kød til Broholm, som han havde haft hele tiden, men nu kom også, dog lidt senere, Tiselholt, Vejstrupgård, Hesselagergård, Glorup og Mullerup med kød hver fredag, hvor der ofte samtidig handledes med kreaturer. Desforuden erhvervede vi os en hel del af Thurø med levering til husbrug og skibsleverancer. Dette sidste foregik mest på Svendborg Torv og gav til tider store leveringer. Jeg husker at have leveret i een uge i oktober måned op til 45 lammekroppe til saltning foruden, at der fulgte anden levering med af kød og flæsk.

Senere havde jeg ruten: Oure, Vejstrup, Tiselholt, hvor jeg samtidig handlede med kreaturer og svin, og der var til tider meget at handle med; svinehandlen var dengang mere slump. Folk havde ikke decimalvægte og var også vant til slumpevægt, så de ville helst sådant. Jeg mindes, jeg engang som meget ung købte 16 kreaturer og 14 svin på Tiselholt, altsammen på slump, og det gik godt, og derfra gik ruten til Lundeborg og hjem hver fredag. Nogle år senere byttede vi om, far og mig; så tog jeg den lange rute: Broholm, Hesselagergård, Hesselager, Vormark, Langå, Glorup, Svindinge, Ellerup, Mullerup, Gudbjerg og Gudme hver fredag i hans sted; så kørte han min rute, som var lettere.

Senere var far nu kommen frem til 3-4 heste; jeg brugte en næsten hver dag. Vi kendte ikke cykler, og vi handlede meget og drev af og til med får, lam, og kvæg, eftersom bane ikke var her på Sydfyn; skulle vi til Odense, måtte vi køre med heste og vogn til Nyborg og kreaturerne blev enten solgt i Svendborg eller eksporteret med dampskib til Lybeck, Kiel eller Newcastle. Jeg brugte også hestene meget til ridning. Det var hurtigere at komme omkring med end vogn, og eftersom jeg var en dygtig rytter og havde stor lyst til den sport, blev den benyttet meget; det var lette heste, som egnede sig godt til ridning og kørsel, og vi tog langt omkring. Der blev drevet også nogen svineeksport, men dog ikke regelmæssig.

Far og handlen.

Far var i besiddelse af den evne, at han vandt folks tillid; der blev tit udtalt ude omkring, hvem han så godt som stadig handlede med: "Vi ved ikke rigtig, hvad dyrene, vi skal sælge, er værd, men nu har vi sagt til Skræp, at vi har denne eller flere at sælge; når han så kommer, ved han altid prisen, og der ved vi, at vi får værdien og vores penge." Han kom engang, som han senere så ofte fortalte, ned på. Åby Mark på "Hjelmkilde" til Jens Kromann for at købe en ko, han ville sælge; den gik på græs nede ved åen, og far skulle videre over åen til Vejstrup Mark. Han gik så ofte og gik så over markerne fra gård til gård. "Hvad skal koen koste Jens Hansen? " "Jeg ved det relig ikke så nøje; kan du give en 22 eller 23 rigsdaler for den?", ".Ja", siger far: "Du kan få hvilket som helst, du vil, for det er ikke for meget nogle af delene." "Ja, så vil jeg sårele have de 23." "Det skal du også få." og derved blev det så.

Jeg skal også blandt flere nævne forpagter Vest, Rygård; han betroede ham så ofte handelen med sine mange kreaturer; men særlig bønder overlod til far at bestemme prisen, der skulle betales, og de blev aldrig skuffet.

I høsttiden og særlig til rug- og hvedehøst var der meget travlt. Vi solgte kød til de fleste gårdmænd. Når rughøsten kom, skulle alle have suppe og peberrodskød, ligeledes til hvedehøsten, og det var en stående regel, vi begyndte ved stranden fra Vejstrup til Vormark, hvor de begyndte først med høsten, og trak os så daglig højere og højere op i landet, eftersom høsten skred frem, og der måtte da sættes to vogne i gang. undertiden gik en tredje med. Vi slagtede i en uge ved sådanne lejligheder; men det var også det højeste, vi nogensinde nåede, 13 stykker store hornkvæg. Vi kom til Svindinge, Gislev, Dong, Ellerup Kohave, Grøftehave og Brændeskov. Ad den linie fra stranden og så på torvet i Svendborg solgte vi meget kød, til tider 2 læs en lørdag. Der var dengang ingen butikker med kød, men det var også, som der ikke var brug for sådanne, idet, da der endelig kom en, ville publikum på torvet; der kunne de den gang bedre få, hvad de ønskede, og det var som en hel fryd at komme der om lørdagen for at se på varerne og snakke lidt sammen; der var mange fornøjelige timer. Nu efter et halvt hundrede år vil de fleste i butikker; nu kan de bedste få, hvad de ønsker i butikker, men nu er de også blevet moderniseret op. Og forunderligt, hvor tiden har forandret sig fra den gang; vi manglede egentlig ikke fremsynethed i dette stykke, eftersom vi godt kunne se, at tiden gik i den retning; men her spillede mor også med som i det meste, der var godt.

Der blev nu system i svineforretningen, så vi modtog svin hver onsdag ved Svendborg Vejerbod; fra vores kommissionær i Hamborg aftalte jeg om notering hver lørdag med restance i Svendborg, hvor jeg samtidig på torvet meddelte prisen til vores agenter. Disse priser stod til onsdag morgen, hvor jeg da igen efter aftale fra Hamborg modtog restance beretning igen i Svendborg, så vi kendte altid priserne. Vi lavede akkorder med dampskibsselskaberne, hvorved vi fik procenter af fragten på svin over Lybeck, såvel som på kvæg og får til England. Også med kælvekøer, kvier og græskøer herhjemme byttede og handlede vi meget; vi har på Svendborg Marked solgt op til 38 stykker stort kvæg en dag. Som på Egeskovs Marked, det var kun een gang om året i september måned, omsatte vi altid mellem 20 og 30 stykker, så omsætningen havde udviklet sig godt.

Korrespondance og regnskaber.

Far kunne dårlig skrive sit navn, så han kunne være det bekendt; og i stavemåde og stil var han nu helt umulig. Men imidlertid havde forsynet ordnet det således, at han slet ikke fik brug for det; thi da det først blev nødvendigt, kunne jeg overtage det hele; han var dygtig i det praktiske og endda meget dygtig. Jeg kunne hjælpe ham og tilmed godt; men så havde jeg den evne, eftersom tiden udviklede sig, at kunne følge med og ordne de teoretiske anliggender, eftersom korrespondance og regnskab blev mere og mere nødvendig.

Korrespondancen blev stor såvel som regnskaberne, som jeg førte uden hjælp, så et klart hoved til enhver tid var mere nødvendigt end tidligere. For at undgå disse fristelser, var en væsentlig grund til, at vi holdt os mest til landet og lod det udvikle sig i den retning.

Rasmus Christensen Skræp Maren Hjeriksen

-

Web-editor: frode @ engbaek.com Antal besøgende: Sidst opdateret: 11. februar 2006