Engbæk's hjemmeside |
Engbæk's
Familie |
Rasmus Kristensen |
Marie Pedersen |
Niels Rønde |
Kirstine
Andersen |
1832 - 1927 |
1842 - 1899 |
. |
. |
Aage
Kristensen |
Trine
Nielsen Rønde |
Født:
23. marts 1881 i Brudager Sogn, Bleggården |
Født:
27. marts 1884 i Tved Sogn, Mols |
. |
. |
Gift:
5. februar 1913 |
Børn:
Johannes Rønde Kristensen; Rasmus Helge Rønde Kristensen;
Gudrun Rønde Kristensen;
Arne Rønde Kristensen;
Ester Rønde kristensen;
Ingrid Rønde Kristensen: |
Aage var den syvende og sidste af
børnene i Bleggården. Han var 6 år yngre end den næstyngste,
Kirstine. Han er således lidt af et "enebarn". Han
havde ikke som de 6 ældre, mere jævnaldrende søskende samme
lejlighed som disse til at lege eller slås og dermed opdrage
hverandre. Men han var en køn og god lille dreng, som snart blev
stor nok til, at hans søskende gerne ville lege med og tage sig
af ham. Navnlig var Harald, der havde en del af det lune
"Påskeblod", god til at fortælle historier, også
selvlavede, som Aage tidlig var stærkt interesseret i. Et minde
fra den tid er: Hans bror, Vilhelm, som i 1886 var trænkonstabel
og korporalselev, kom i juleferien hjem og havde som julegave til
Aage medbragt en lille sabel, lignende sin egen lange
ryttersabel, men med lakeret livgehæng og "forgyldt"
fæste som en officerssabel. Den blev gemt under juletræet, og
da dette var plukket, siger mor til Aage: "Se efter, om der
ikke skulle være noget under træet!" Aage lægger sig,
kravler rundt, finder og haler sabelen frem, rejser sig og står
et øjeblik ganske stille uden at sige et ord, men med
strålende, glade barneøjne. Det var to lykkelige brødre og
"soldater" med hver sin fine sabel på, der en dag
senere gik op til morbror Nielses i Møllegården.
Som sine brødre måtte Aage også efter sin konfirmation gå
turen igennem som røgter og andenkarl hjemme; men da han havde
stor lyst til at kende de sønderjyske forhold, fik han den 1.
november 1898 plads hos gårdmand Jørgen From i Fjelstrup, der
var en god dansksindet Mand, meget virksom i danskhedens
tjeneste. Det var imidlertid i Køllertiden, så allerede den 9.
februar 1899 blev Aage tillige med tre af sine medtjenere, der
også var danske undersåtter, udvist med 24 timers varsel, fordi
deres husbond havde været til Møde i "Frej,
sønderjydernes forsamlingshus i Christiansfeldt. Aage vidste
allerede før den tid, at han ville på seminarium; men han
skulle først begynde på forberedelsen dertil efter sommerferien
i 1899, derfor tog han i 4 måneder plads hos forpagter
Damgaard i Fraugde-Kærby,
hvor han blandt andet lærte at køre med stude og fik derved sin
tålmodighed opøvet.
Efter et års forberedelse hjemme i Gravvænge Friskole hos
Brøndsted, der var en ualmindelig dygtig lærer, som Aage satte
overmåde højt, blev han optaget på Silkeborg Seminarium i
1900, hvor han tog første del af lærereksamen i 1902 med fint
resultat. Men alligevel følte han sig for "grøn" til
snart at blive lærer. Han rejste derfor i vinteren 1902 - 03 til
Vallekilde Højskole, hvor han, foruden at overvære foredragene
også deltog i gymnastikken, som han - efter den tids forhold -
var særdeles dygtig til, fik tid til at læse en del historie og
litteratur og spille violin. Om efteråret 1903 rejste han så
atter til Silkeborg Seminarium, hvorfra han blev dimitteret 1904.
Allerede et halvt år før eksamen havde forstander Vinther
skaffet ham plads på Bramminge Efterskole hos forstander Brande,
som var en meget flink mand, dygtig lærer og foredragsholder, og
Aage befandt sig udmærket der, og det var bestemmelsen, at han
skulle blive der også næste år.
Men i Sommerferien 1905 kom der henvendelse fra Langtved
Friskolekreds i Flødstrup Sogn på Fyn, til forstander Vinther
om at anbefale dem en lærer, og Vinther henviste da til Aage
Kristensen, der også, efter megen betænkning, tog pladsen. Her
virkede han i seks år, de første tre som enelærer i en gammel
skole; men 1908 blev der bygget en ny, smuk skole i Kissendrup,
ca. 2 km fra den gamle, og antaget en lærerinde, og man begyndte
så tillige at holde efterskole om vinteren. Både
forældrekredsen og børnene var særdeles flinke og
skoleinteresserede, og Aage befandt sig også godt der. Men
arbejdet var stort; thi foruden at arbejde i børne- og
efterskole holdt han også aftenskole for de unge og gymnastik
med både karle, piger og mænd og ledede skydeundervisningen i
Flødstrup Skyttekreds om søndagen; i tre år var han tillige
regnskabsfører for Flødstrup-Ullerslev Kommune.
Alt dette blev for meget for ham i længden, og da der i 1911 kom
tilbud fra forstander Vinther om en lærerplads ved hans
seminarium, søgte Aage årskursus på Statens Lærerhøjskole
for at uddanne sig til denne gerning. Desværre fik han kort
forinden dårlig mave og nerver, fik sin blindtarm fjernet, og
var i det hele taget så sløj, at han ikke kunde læse således
på årskursuset, at han turde påtage sig gerningen som
seminarielærer.
Derfor søgte han nu embede i folkeskolen, han var i tre måneder
vikar i Egens Skole på Mols og blev den 1. februar 1913 kaldet
til førstelærer og kirkesanger i Tryggelev på Sydlangeland.
Den 5. februar 1913 blev Aage gift med Trine Rønde, Mols. Hun
havde i nogle år været lærerinde, blandt andet to år i
Langtved Friskole.
Foruden det daglige skolearbejde holdt Aage aftenskole for både
unge og ældre; især var det fornøjeligt for ham at undervise
et hold mænd, mest husmænd og håndværkere, i regning. De blev
i Tryggelev i syv år og befandt sig godt på den skønne ø. Men
da embedet i Hesselager i 1920 blev ledigt, søgte og fik Aage
det og kom således til sin hjemegn og til at bo nær sin
Familie.
I Hesselager var de i 23 lykkelige år. Der var nok at tage fat
på. Store, overfyldte klasser i skolen, et stort distrikt at
være kirkesanger og kirkebylærer i, et stort hus og en stor,
forsømt have at få ordnet. Men der blev dog tid til at holde
aftenskole for de unge hver vinter, og det var for Aage en stor
glæde at se sine gamle elever komme der år efter år.
Megen fornøjelse havde han også af et mandskor, som han var
dirigent for i 12 år, og som viste stor taknemmelighed for det
arbejde, han der øvede.
Kneb det imellem med at holde ud til det hele, var hans kone glad
for at tage et nap med, da skolearbejdet altid interesserede
hende meget. I øvrigt var hun stærkt optaget af at opdrage
deres seks børn og på bedste måde opfylde de store krav, der
stilles til en lærerkone.
I 1943 tog Aage Kristensen afsked med sin skolegerning. Han havde
da gennemgået et par mindre operationer; men efter den tid ville
hans kræfter ikke slå til, og den 1. april flyttede han og hans
kone til Skaarup.
Mange gode minder tog de med fra Hesselager og også mange smukke
gaver, som de i årenes løb havde modtaget af elever, skolekreds
og kommune, blandt andet fik de som afskedsgave et meget smukt
kaffe- og theservice af sølv.
I Skaarup fik de også gode venner foruden Aages familie, der
boede i nærheden; men Aages helbred var stadig ikke godt, og han
måtte prøve mange hospitals- og rekreationsophold, så det blev
en ret streng tid for ham og Trine. Dog bedredes det efterhånden
meget, og i 1948 flyttede de til Holte i det smukke NordsjælIand
for at være nærmere ved deres børn, hvoraf de fem bor i eller
i nærheden af København.
Som supplement til sin uddannelse har Aage Kristensen deltaget i
en del feriekurser: To kurser i dansk i København, fire gange i
Dansk Friskoleforenings kursus og fire gange i Dansk
Skoleforenings Kursus.
I årenes løb har han en tid været i bestyrelsen for Flødstrup
Skyttekreds, formand for Humble Skyttekreds, i bestyrelsen for
Humble Ungdoms- og Foredragsforening, medlem af Hesselager
Menighedsråd, formand for Hesselager Foredragsforening, formand
for Hesselager Grænseforening og i bestyrelsen for
Grænseforeningen for Sydfyn samt formand for Høstblomstsalget i
Gudme Herred.
I 1930 modtog han det Benzon Gersdorffske Legat som anerkendelse
for sin lærergerning.
|
Trine Nielsen Rønde og Aage Kristensen |
Web-editor: frode @ engbaek . com |
Antal besøgende:
|
Sidst opdateret: 10. oktober 2006 |