Ungkarl Martin Jensen, 37 år, af Bjørnemose og pige Petronelle Hansine Ottesen, 26 år, af Staulund blev viet den 1. juni 1883. Forloverne var Peder Thomsen, gårdejer i Vester Hæsinge, brudgommens svoger, og Anders Ottesen, gårdejer i Staulund, brudens fader [Espe Sogn, kirkebog for 1879 - 1891 side 135 opslag 60]

Martin Jensen Kromann og Petronelle Hansine Ottesen's børn var:

• Otto Jensen Kromann blev født den 13. marts 1884. Forældrene var proprietær Martin Jensen og hustru Hansine Ottesen, 28 år, Bjørnemose [Tved Sogn, kirkebog for 1860 - 1891 side 34 opslag 35]. Navn, dåb og faddere blev ikke nævnt
• Martha Jensen Kromann blev født den 29. januar 1887 og døbt den 13. marts 1887 i Vejstrup Valgmenighedskirke. Forældrene var forpagter martin Jensen og hustru Hansine Ottesen, 31 år, Bjørnemose. Modenren bar barnet. Fadderne var gårdejer Hans Jensen Kromann af Øster Åby, gårdejer Niels Pedersen af Brudager og slagter Kristen Rasmussen Skræp af Albjerg [Tved Sogn, kirkebog for 1860 - 1891 side 96 opslag 89]
• Maren Jensen Kromann blev født den 6. januar 1890 og døbt den 9. marts 1890 i Vejstrup Valgmenighed. Forældrene var forpagter martin Jensen og hustru Hansine Ottesen, 34 år, Bjørnemose. Moderen bar barnet. Fadderne var gårdejer Peder thomsen af Vester Skærninge, gårdejer Hans Jensen Kromann af Øster Åby Mark og slagter Kristen Skræp af Albjerg [Tved Sogn, kirkebog for 1860 - 1891 side 102 opslag 95]

Ved folketællingen i 1890 boede familien på Bjørnemose [film 8539, optællingsliste 15]:
Jens Hansen, 74. år, gift, født i Vejstrup, husfader, ejer af Bjørnemose
Maren Mortensdatter, 75. år, gift, født i Vejstrup, husmoder
Martin Jensen, 45. år, født i Skårup, husfader, forpagter
Sine Ottesen, 34. år, gift, født i Espe, husmoder
Jens Otto Jensen Kromand, 5. år, født i Tved Sogn
Martha Jensen Kromann, 3. år, født i Tved Sogn
Pigebarn, endnu uden navn, under 1 år, født den 6/1 1890, født i Tved Sogn
Marius Peder Hansen, 30. år, ugift, født i Bregninge, tjenestekarl
Hans Jensen, 23. år, ugift, født i Sct. Nikolaj Sogn, Svendborg, tjenestekarl
Emanuel Hansen, 21. år, ugift, født i Sørup, tjenestekarl
Thommas Hagedorn, 17. år, ugift, født i Fjelstrup, Slesvig, tjenestekarl
Hans Kristoffersen, 15. år, ugift, født i Tved Sogn, tjenestedreng
Niels Peder Rasmussen, 62. år, gift, født i Vigerslev, Odense Amt, fodermester
Maren Larsdatter, 73. år, ugift, født i Bregninge, tjenestepige
Kristine Jensen, 20. år, ugift, født i Vester Åby, tjenestepige
Sofie Pedersen, 25. år, ugift, født i Espe, tjenestepige
Karoline Rasmussen, 21. år, ugift, født i Skårup, tjenestepige
Hanne Larsen, 25. år, ugift, født i Lakkendrup, tjenestepige
Ane Marie Elisabeth Jespersen, 22. år, ugift, født i Gudbjerg,husholdningselev

Ved folketællingen i 1906 boede familien på matrikel 1a-a i Enklaven, Tved Sogn:
Martin Jensen, født den 6/6-1845, gift, husfader, gårdejer
Hansine Petronelle Ottesen, født den 10/11-1856, gift, husmoder
Maren Jensen Kromann, født den 6/3-1890, datter
Maren Larsdatter, født den 30/5-1816, ugift, slægtning
Gunhilda Rasmine Hansen, født den 8/9-1861, ugift, lærerinde
Anne Marie Nielsen, født den 5/7-1881, ugift, tjenestetyende
Rasmine Larsen, født den 22/11-1875, ugift, tjenestetyende
Anne Sofie Olsen, født den 17/11-1879, ugift, tjenestetyende
Anne Marie Rasmussen, født den 22/9-1884, ugift, tjenestetyende
Hans Christian Jensen, født den 29/4-1875, ugift, tjenestetyende
Søren Pedersen, født den 16/5-1879, ugift, tjenestetyende
Kristoffer Jensen Hansen, født den 23/9-1885, ugift, tjenestetyende
Jens Larsen, født den 17/6-1865, ugift,tjenestetyende
Henrik Lejreborg??, født den 9/7-1891, ugift, tjenestetyende
Laurits Peter Hansen, født den 17/10-1876, ugift, tjenestetyende

Ved folketællingen i 1911 boede familien på Bjørnemose, matrikel 1a, Tved Mark:
Martin Jensen Kromann, født den 06-06-1845, gift, husfader, landbruger, født i Skårup Sogn
Petrunelle Hansine Ottesen, født den 10-11-1856, gift, husmoder, født i Espe Sogn
Jens Otte Jensen Kromann, født den 13-03-1884, ugift, søn, gårdbestyrer, født i Tved Sogn
Marta Jensen Kromann, født den 29-01-1887, ugift, datter, medhjælperske, født i Tved Sogn
Marie Petra Andersen, født den 1-03-1883, ugift, tyende, tjenestepige, født i Frørup Sogn
Magrete Sebitz, født den 20-02-1888, ugift, tyende, tjenestepige, født i Søllinge Sogn
Nielsine Sebitz, født den 11-01-1894, ugift, tyende, tjenestepige, født i Søllinge Sogn
Arnol Johannes Knudsen Andersen, født den 19-08-1886, ugift, tyende, tjenestekarl, født i Skårup Sogn
Mogens Peter Johan Hansen, født den 27-10-1888, ugift, tyende, tjenestekarl, født i Skårup Sogn
Jens Dyreborg, født den 25-11-1895, ugift, tyende, tjenestekarl, født på Thorø
Ejner Villiam Nielsen, født den 7-08-1893, ugift, tyende, tjenestekarl, født i Svendborg
Viktor Haral Cederstrøm, født den 27-08-1893, ugift, tyende, fodermester, født i Sørup
Lauritz Peter Hansen, født den 17-10-1875, ugift, tyende, fodermester, født i Sønder Højrup

Niels Pedersen's Beretning:

Martin havde om sommeren hovedsagelig arbejde i haven. Han var med sit arbejde meget pertentlig og akkurat, så der tåltes ikke den mindste uorden, langt mindre griseri. Jeg husker min far sagde om ham: "Martins ordenssans er i den grad fremtrædende, at han må være født med en kost i den ene hånd og et stykke sæbe i den anden." Nå, denne bedømmelse var vel overdreven, men noget kunne den være symbol på for hos svoger.

Martin blev trolovet med Signe Ottesen fra Staulund, der tidligere havde været elev på Bjørnemose, og de holdt bryllup den 1ste juni 1883. Martin og Signe blev ved deres bryllup overdraget Bjørnemose. De fik under deres ægteskab 3 børn, nemlig

• Otto, født den 13. marts 1884,
• Martha, født den 29. januar 1887,
• Maren, født den 6. januar 1890.

Jeg begyndte med at fortælle, at Jens Hansen, Martin Jensen's far, var født i et jordløst hus i Vejstrup by. Jeg burde have føjet til, hvor der dreves lidt krohold, som navnlig moderen passede. Deraf kom det, at både Jens Hansens far som han selv fik tilnavnet Kromann, der videre i daglig tale gik i arv. Men familien tog først dette tilnavn op, da Martin Jensens og Signes første barn skulle døbes. Den lille søn kom derfor til slet og ret at blive døbt med navnet Otto Kromann, som også døtrene Martha og Maren fik samme efternavn.

Det er iøvrigt ikke hermed hensigten at give en nøjere karakteristik af hver enkelt i de yngre slægter, men med velberådet hu må jeg antyde, at et besøg på Bjørnemose under Martins og Signes residentskab var altid som førhen en oplevelse af værdi. Martin havde været på landboskole hos den landskendte forstander Jørgen la Cour i Lyngby, fra hvilke han havde tilegnet sig gode og nyttige minder, som det altid var ham en glæde ved fortælling for os at opfriske. Vi blev altid modtaget med et oprigtigt velkommen, og man kunne ikke andet end lægge mærke til den orden og proberthed øjet mødte overalt. Navnlig i haven, hvor gange og blomsterbede altid var i skønneste orden.

Og kom man så indenfor, hvor husfruen residerede, var der ligeledes skik på sagerne, og hun forstod på god måde at lede samtalen hen på åndelige som materielle spørgsmål, hvad der var fremme i tiden. Hun var tillige meget omsorgsfuld til at pleje og passe sine svigerforældre, der blev 86 og 87 år gamle.

Martin Jensen's virke strakte sig også ud over hjemmets enemærker. Han var således medlem af Tved sogneråd i 2 valgperioder (12 år), deraf dets formand i de 9 år.

Efter Martin's og Signe's død arvede Otto Kromann Bjørnemose med behørig og passende udbetaling til sine 2 søstre, hvoraf den ene Martha allerede var gift med ingeniør Johannes Larsen fra København. De blev gift den 24. maj 1918 og han har siden overtaget en meget ansvarsfuld direktørstilling på en stor fabrik i Fredericia, hvor der virkes med 3 a 400 arbejdere dagligt. Deres 2 drenge hedder Jørgen og Johannes Henning.

Den anden søster Maren er ugift. Hun har forpagtet den ene fløj af hovedbygningen på sit barndomshjem, hvor hun i ferietiden har et meget respektabelt, ja stilfuldt sommerpensionat for velsituerede gæster, der tillige søger deres nødvendige rekreation. Idel taknemmelighed foruden sit honorar modtager hun stadig af sine gæster.

Otto Kromann, der nu (1935) er ejer af Bjørnemose, blev gift med Marie i daglig tale kaldet Missen Skræp fra Albjerg den 22. april 1920. Deres bedste rigdom er 4 sunde og livlige børn, hvis navne er efter alder er følgende: Signe Johanne, Marthe, Marie, Elisabeth og Jens. Alle med efternavnet Kromann. Endnu er Bjørnemose et kært og hjemligt sted at komme på besøg som i gamle dage, skønt det nu er den fjerde generation, der er på trapperne.

Livet på Bjørnemose i år 1918
beskrevet af en besøgende hos familien Trock

Jo! Der er dejligt på Bjørnemose. Det må enhver indrømme, som kun har opholdt sig der et par dage. Men hvem tilhører dog dette smukke sted?

Ja, længe har man ikke opholdt sig inden for gårdens mure, før det går op for een, at endnu en familie residerer der. Og uden deres bekendtskab går man glip af en af besøgets bedste oplevelser. Men forresten er det en umulighed at lade være med at opdage dem. Der går ikke mange timer på dagen, hvor man ikke hører Otto, Martha og Maren nævnt og Hr. og Fru Kromann. Foretagende og virksomhed følges og drøftes altid med stor interesse.

Snart går vi da også ud og ind hos dem, ganske som vi var hjemme, og det er da også en ualmindelig familie, som der altid er noget at se hos og noget at snakke om med.

"Gamle" Kromann kommer man først i lag med. Oftest møder man hans tætte lidt duknakkede skikkelse i haven, altid i ivrig aktivitet med et eller andet arbejde: Luge, grave eller samle frugt. Livligt, næsten iltert, tager han fat, og dog har han altid en fornøjet, interesseret bemærkning til den, der kommer forbi. Helst skal man følge med ham ind til Gårdens største seværdighed, Museet, og forresten skal han selv nok sørge for at det sker. En udmærket samling af danske fugle, som han selv har præpareret og udstoppet, fylder værelset. Han er i sit es, når han med sit grå karsede hoved på siden, piben hængende i mundvigen nedover det store fipskæg, ser på et af de smukt arrangerede dyr med sine spillende øjne, og på syngende fynsk fortæller han om dets historie. Det bliver en hel time i naturhistorie, for han kender sine sager til bunds, og man er en hel del klogere, når man forlader samlingen, og kommer ind i den rummelige dagligstue, der hygges af fulde mahognimøbler, pillespejle (højt spejl, ofte med konsol, anbragt ved en vinduespille) og hjemmegjorte vævede, udskårne eller brændte sager.

Der sidder fru Kromann i sin rullestol ved vinduet med telefonen ved sin side, gadespejlet uden for ruden og vindueskarmen fyldt med et udvalg af årstidens kønneste blomster. Ingen ser på hende, at hun i mange år har været lam i benene, og har måttet lade sig bære og køre af andre, for altid har hun et venligt nik og et varmt smil til een. Stille og klogt giver hun sine råd og anvisninger til husets daglige gang, og alle ser op til hende og viser hende ærbødighed. En gang i mellem begynder det sølvhvide hoved at nikke så småt, brillerne glider ned på næsetippen, og øjnene lukker sig til en lille blund. Et øjeblik efter er hun lige listig og med.

Når en liflig duft af pandekager stiger op i gården, skal man holde sig til i Kromanns Køkken. Middagssolen falder ind i det store luftige rum mellem røde pelargonier i vinduet og danner brede lysstriber på køkkenbordets hvidskurede plade, hvorved fru Kromanns vogn står, på det gule murstensgulv, den grønne bornholmer, tallerkenrækkens blanke porcelænsgeledder, på skabene og komfuret, der har plads længst inde under en muret bue, kantet med et rosenblomstret gardin.

Sigrid står med en hvid spids hætte over sit sorte hår og med varme glødende kinder bøjet over panden. Den herlige spise sprutter og braser, mens hun vender og ryster den. Nu løfter hun panden, så flammerne slår op, og ringene rasler. Pandekagen er færdig og serveres varm og dampende med en stor bunke puddersukker. Åh! hvor det smager at fortære den siddende på køkkenbordet, mens man får sig en passiar med det samme.

Det er en typisk dansk bondeæt, Kromann, og stolte er de derfor af deres oprindelse og deres mål. Med rette! for vanskeligt finder man deres lige. Naturlige, friske og hjertelige er de i deres optræden, kundskabsrige i deres viden, dygtige og energiske til deres arbejde. Kom hjem med en sjælden blomst eller frugt, og spørg om dens navn! Otto ved besked. Er du uklar med hensyn til et spørgsmål i naturhistorie og geografi? Martha kan nok hjælpe dig. Vil du have hjælp til et arbejde i hus eller gård? Maren kan du sikkert få det hos. De sidder ikke på stads eller føler sig fornemme. Nej, deres gerning bliver gjort til gavns, og de udretter noget. Altid er de beskæftiget med et eller andet, altid er der noget at se til. Otto passer Gården. Hvor der arbejdes, pløjes, høstes eller tærskes, ser man hans høje skikkelse i hvidt lærredstøj, og hans skarpe blik i det magre ansigt med de store træk følger alt nøje. Der kommer han og en karl slæbende med en tung byrde: Et stort lagen indeholdende en hvid masse, der lejres i solen til tørring på et sengelad (stillads, hvorover sengeklæder kan lægges til soling og bankning). Det er kartoffelmel, hjemmelavet og dog fint og rent som fra den bedste fabrik.

De unge piger støber lys. Alle har vi den foregående aften været med til at sno bløde bomuldstråde til væger og deltaget i familiens hyggelige aftenkaffebord med syltetøjsbrød og hjemmebagte kager. Nu sidder Martha på en malkestol i bryggerset, bøjet over en stor gryde smeltet talg, mens Maren kommer slæbende med kogende vand for at holde den flydende. Midt på gulvet står et umalet brunt "lysebord" med en rund drejelig skive, hvorunder der på små kroge hænger brikker med de vævede tander (væger). Langsomt drejer bordet sig rundt, en efter en dypper Martha vægerne i gryden, dryppende løfter hun dem op igen, og for hver gang bliver de større og tykkere. Lyset falder ind over hendes bøjede skikkelse, på hendes glatte, rødbrune hår, der er ordnet i en morsom stram frisure med et sort fløjlsbånd over issen, skilning lige i midten fra pande til nakke og store rokketotter ved ørene, og lyser på hendes karakteristiske ansigt med den fint fregnede næse og den faste mund.

Martha er en gæv kvinde, noget hvas og dirigerende sin yngre søster. Maren må stå tidligt op søndag morgen og gøre i stand, fordi hun er to år yngre, og derfor behøver hun 2 år mindre søvn. Men dygtig er hun, Martha og hun har en heldig hånd til, hvad hun tager fat på. Man tænker på visen: "Fru Martha sad på Karise Gård", når man ser på hende. For det egner hun sig til: At styre en gård efter alle kunstens regler og få noget ud deraf. Maren er mere blød og fornøjet, mere barnlig og ligefrem, med sin buttede skikkelse, og sit åbne glade ansigt. Hver dag ved firetiden lyder hendes høje "Put! Put! Put! Kom så Putterne!" over gården. Hun kommer med kurven fyldt med majs og byg, og så flokkes kalkuner, høns og ænder om hende. Fra alle sider kommer de benende som trukket af usynlige tråde. Der er en klukken og en kaglen, en masen og en puffen, så ællinger og kyllinger er ved at blive trådt ned, og af hendes hjælpende hånd må de reddes hen i en krog, hvor de i fred kan hugge i sig af den dampende klidgrød, mens næsvise røvere strengt holdes borte fra de små grådige klynkende slughalse.

For der er meget at se hos Kromanns! Og de bliver aldrig kede af vort besøg. Der er den lille spisestue ved siden af køkkenet helt i bondestil med spraglede røde og grønne møbler og en mængde snurrigt glaseret stentøj. Der er havestuen, en hel vinterhave med alle sine grønne planter, eller gæsteværelset, hvor den brede himmelseng står opredt med stivede omhæng. En rigtig stjernehimmel er der over med forgyldte stjerner på blå bund, og et tegnet kort på natbordet ved siden af til vejledning.

Der spøger det! Der er død fire koner i den seng, siger Maren gysende, og Martha viser, hvordan tårnurets penduler banker på væggen uden for.

Og der er frugtloftets mægtige stabler af æbler: Gravenstener, flaskeæbler, pigeoner ordnet hver for sig i høje dynger. 1200 pund fra et træ! Det præsteres kun på Bjørnemose. Nødder, så mange at man kan skovle dem op. Og lommerne fyldes så de rasler og strutter af frugternes vægt.

Dagen går hurtigt - alt for hurtigt desværre - for en feriegæst.

Snart kommer afskedens time - og man forlader Bjørnemose med sorg over at skulle skilles fra gode venner, men glæde over mange værdifulde minder, og beriget ved bekendtskab med hjertevarme, fornøjede og forstandige mennesker

Hoelck