Engbæk's hjemmeside Engbæk's Familie
Hendrik Vahl Vilhelmine Bøggild Christian Jacob Worm Andriette Justine Vilhelmine Hastrup
1789 - 1837 1796 - 1868 1805 - 1895 1810 - 1887
Jens Vahl Emilie Magdalene Christine Worm
Født: 24. november 1828 i Ålborg Født: 10 juni 1836 på Nørre Aldumgård
Død: 1. april 1898 i Nørre Alslev Død: 26. maj 1912 på Frederiksberg
Gift: 9. november 1864 i Rårup
Børn: Martin Vahl og Helga Ingeborg Vahl

Jens Vahl blev student fra Sorø akademi i 1848 og han blev cand. teol. i 1854. Efter en tid som huslærer blev han i 1856 hjælpepræst i Farum, og i 1858 i Jetsmark, i 1864 residerende kapellan ved Vor Frue Kirke i Århus og sognepræst i Åby, i 1869 sognepræst i Øster Snede og provst for Nørvang-Tørrild herreder. I 1877 blev han sognepræst i Karrebæk, i 1884 i Nr. Alslev.

Jens Vahl var en overordentlig flittig og arbejdsom præst; han var en nær ven, og stærkt afhængig, af Vilhelm Beck og sluttede sig kirkeligt og teologisk helt til Indre Mission. Allerede i sine første præsteår kom han i nær kontakt med vækkelsen og han begyndte at arbejde for indre og ydre mission. Han var således med til at stifte traktatselskabet til gudelige småskrifters udbredelse, ligesom han genudgav Jesper Brochmands huspostil i 1862, og han forfattede en "Husandagtsbog", 1875.

Jens Vahl var medlem af Stefansforeningens bestyrelse, Diakonissestiftelsen, Indre Mission, og han virkede for søndagsskolesagen, for KFUM, for sømands- og valdensermission og for Santal-missionen. Han støttede varmt de kirkelige enhedsbestræbelser, især i Evangelisk Alliance, hvor han blev næstformand for den danske afdeling i 1885. Han stod også bag indbydelserne til de 1884 begyndte tværkirkelige Bethesdamøder og var en af ophavsmændene til den udløber heraf, Menighedskonventet, som stiftedes i 1891. I 1860 - 1898 udgav han "Almindelig Kirketidende", der bragte efterretninger om kirkelige forhold udenlands og især om Ydre Mission.

Sine bedste kræfter gav Jens Vahl hedningemissionen. Hans interesse derfor blev vakt, da han som student tilfældigt havde købt nogle missionsblade på en auktion. I 1859 udgav han en afhandling "Er det Guds Villie, at Christendommen i vore Dage skal udbredes blandt Hedningerne, og hvorledes kan dette ske paa den bedste Maade ?". Den blev af det teologiske fakultet kasseret som disputats, men med forbehold anbefalet som nyttig for en "almindelig Læsekreds". Senere fulgte skrifter om "Lapperne og den lapske Mission", 1866, "Alaska, Folket og Missionen", 1872, og en kortfattet "Lærebog i den evangeliske Missionshistorie", 1897. Hovedværket var "Missions-Atlas med tilhørende Forklaring" I-IV, 1883-86, som tilsigtede en statusopgørelse over missionen overalt på jorden. I fortsættelse heraf kom nogle statistiske oversigter "Missions to the heathen", 1892-98. Som missionshistoriker var Jens Vahl noget af en pioner og overalt, også i udenlandske tidsskrifter og på kongresser, anerkendtes hans "beundringsværdige flid og store sagkundskab", men der rettedes også en kraftig kritik mod hans trykte arbejder som manglede nøjagtighed og var uklare i brugen af missionsstatistiske kategorier. På mange møder hjemme og ude talte Jens Vahl missionens sag, og i "Nordisk Missions Tidsskrift", hvis første udgiver han var, skrev han mange værdifulde afhandlinger. I 1870 kom han ind i bestyrelsen for Det danske Missionsselskab og i 1889 blev han - som Vilhelm Becks mand, nu hvor Indre Mission lagde op til at erobre selskabet - efter adskillige intriger formand. Det demokratiske system af "kredse", som skulle øge Indre Missions indflydelse udvikledes i hans tid, og efter Becks ønske gik Jens Vahl kraftigt ind for en ny mission i Kina; men han egnede sig kun i ringe grad som leder, og han kom i konflikt med en stor del af bestyrelsen, især med sekretæren Th. Løgstrup, som han på alle måder søgte at skubbe til side. Konflikterne endte med, at Jens Vahl meget mod sin vilje måtte gå af i 1897. Dermed bragtes selskabet ud i den krise som året efter endte med Indre Missions totale "magtovertageIse".

Jens Vahl havde også store genealogiske interesser og udgav en udførlig, dog ufuldendt "Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen. Borgmester i Varde", 1879-97.

Han var en ivrig bogsamler og havde ved sin død et missionsbibliotek på ca. 12.000 bind. Efter at han forgæves havde søgt at få Det danske Missionsselskab til at købe det, blev det overtaget af staten og der bevilgedes et annuum til dets vedligeholdelse. Det anbragtes i Statsbiblioteket i Århus, og i 1942 kom et trykt - meget omfattende katalog over denne for missionsstudiet nyttige samling, bekostet blandt andet af de skandinaviske missionsråd.

Web-editor: frode @ engbaek . com Antal besøgende: Sidst opdateret: 07 oktober 2006