Albert Fischer
23. juli 1891 - 31. juli 1956

Dr. med. Albert Fischer døde kun en uge efter, at kolleger fra hele verden havde hædret ham på hans 65-års fødselsdag med breve og andre tilkendegivelser.
Fra sin tidligste ungdom interesserede Albert Fischer sig for den biologiske videnskab. Allerede som medicinsk student begyndte han på eksperimentelle undersøgelser, navnlig inden for bakteriologien, og publicerede nogle afhandlinger herom. Sammen med vennen, nu afdøde professor E. Buch Andersen, indrettede han et privatlaboratorium, og fra dette udgik især nogle arbejder om coli-bakteriernes stofskifte.

Et ophold på F. G. Gade's patologiske institut i Bergen vakte Fischer's interesse for de maligne tumorers vækst, og han så de muligheder, der da netop var skabt ved dyrkningen af pattedyrs væv in vitro. Han søgte derfor til New York for at studere vævsdyrkningens teknik hos Alexis Carrel på The Rockefeller Institute for Medical Research.

Årene i New York (1920 - 22) var meget frugtbare og resulterede i en række publikationer om dyrkningen af forskellige typer af vævsceller og om vækstens afhængighed af substratets sammensætning. Disse spørgsmål forblev hovedproblemerne for alle Albert Fischer's senere arbejder. Det lykkedes ham som den første at vise, at epitelceller ligesom bindevævsceller kan dyrkes in vitro for længere tid og dog bevare karakteren af epitelceller. Grundlaget for dyrkningen af vævsceller i heterologe substrater lagdes også ved hans eksperimenter i New York.

Efter sin hjemkomst fik Albert Fischer ansættelse på Universitetets Institut for almindelig Patologi. Her fandt han blandt andet frem til en dyrkningsmetode for Rous' hønsesarkom, som for første gang gjorde det muligt at vedligeholde en stamme af malignt væv in vitro. Undersøgelser over vækstbetingelserne fortsattes og førte blandt andet til forsøg over forhøjede ilttryks virkning på normale væv og svulstvæv. Disse forsøg foretoges sammen med Buch Andersen og førte senere til en undersøgelse over en cancerterapi baseret på dette princip og på Otto Wurburg's forestillinger om svulstvævs forøgede glykolyse. En oversigt over vævsdyrkningens resultater fremkom i form af hans disputats, »Tissue Culture« (1925), og denne tjente senere som grundlag for udarbejdelsen af den store håndbog »Gewebezüchtung«, der i mange år var hovedværket inden for dette område.

I 1926 blev Fischer kaldt til Berlin for at oprette en gæsteafdeling for vævsdyrkning på Kaiser Wilhelm-Institut für Biologie, hvor han under større forhold kunne fortsætte og udvide sine undersøgelser, blandt andet ved hjælp af en række medarbejdere, som kom fra mange lande for at sætte sig ind i vævsdyrkningsteknikken. Relationen mellem vækst og dyrkningssubstrat stod stadig i centrum for interessen. Ved hjælp af heterologe substrater gennemførtes for første gang dyrkningen af carcinomvæv, idet Ehrlich's musecarcinom dyrkedes på en blanding af rotteplasma og hønseplasma. Immunreaktioner studeredes. Vævscellernes specificitet og integritet også in vitro påvistes. Spørgsmålet om dedifferentiering og differentiering in vitro behandledes. Undersøgelser over dyrkningssubstratets sammensætning og vækststoffernes natur, som allerede var påbegyndt i New York, blev taget op igen ligesom undersøgelser over proteinstofskiftet og plasmakoaglets opløsning. Det var frugtbare år, og mange vigtige problemer inden for vævsdyrkningen blev afklaret. Ved et tilbageblik kan man se, at grundlaget for meget af de senere års eksplosive udvikling blev lagt dengang.

Albert Fischer havde ventet at blive permanent knyttet til Kaiser Wilhelm-Instituttet, men den økonomiske krise i Tyskland gjorde ikke dette muligt. Gennem sin forbindelse med Carrel lykkedes det ham imidlertid at interessere The Rockefeller Foundation for undersøgelsernes videreførelse, og fondet stillede midler til rådighed til et forskningsinstitut for ham. Man arbejdede fra tysk side på at få det oprettet i Tyskland, men da det også lykkedes at interessere Carlsbergfondet for sagen, blev det muligt at opføre instituttet i København. Rockefellerfondets bidrag var på 1 million kroner, og samtidig betaltes i det væsentlige driften af Fischer's afdeling i Berlin i de to sidste år, han arbejdede der.

I april 1932 stod Carlsbergfondets biologiske Institut, som instituttet blev kaldt, så vidt færdigt i København, at arbejdet kunne påbegyndes. Her fortsattes så de i Berlin påbegyndte undersøgelser over forholdet mellem vævscellers vækst og dyrkningssubstratets sammensætning. Vækststofferne undersøgtes på forskellige måder.

Plasmakoaglets dannelsesforhold og dets genopløsning toges op til rationel undersøgelse, ligesom væksthæmmende stoffer undersøgtes. Tanken var at søge normale cellers relation til substratet og dets sammensætning klarlagt og sammenlignet med de maligne cellers for at efterforske forskelle i deres ernærings- og livsbetingelser.

Også arbejdet på det for Fischer skabte institut blev frugtbart og samlede medarbejdere fra nær og fjern. En sammenfatning af hans arbejder og tanker fremkom i bogform i 1946 som »Biology of Tissue Cells«. Det blev imidlertid ikke forundt Albert Fischer selv at se de resultater af sit arbejde. som han havde ventet. En langsomt fremadskridende svækkelse skulle bevirke, at hans arbejdsevne svandt. I sine senere år var han dybt deprimeret over ikke at kunne følge med, og han lyste kun op i glimt i de øjeblikke, hvor man berørte forhold fra hans yngre år.
Albert Fischer's arbejder vil dog altid stå som klassiske inden for den vanskelige periode af vævsdyrkningens udvikling. da grundlaget for dens anvendelse inden for cellefysiologien og patologien blev lagt. Albert Fischer var i sine yngre år umådelig iderig og inspirerende. For de store linier i naturen havde han en medfødt intuition, som kunne give et frugtbart grundlag for videre forskning, og hans inspiration danner stadig grundlaget for den forskning, som dyrkes på hans institut.

Tage Astrup.

Naturhistorisk Tidende 21, 50 - 52 (1957)  

-