Engbæk's Hjemmeside Engbæk's Familie
Niels Christensen Maren Nielsdatter Morten Rasmussen Karen Hansdatter
1813 - 1873 1813 - 1888 1823 - 1896 1828 - 1902
Peder Nielsen Lindegaard Anne Mortensdatter
Født: 25. juli 1852 i Vejstrup Født: 5. oktober 1853 i Vejstrup
Død: 26. november 1923 Død: 19. marts 1926 i Vejstrup By
Gift: 5. oktober 1876
Børn: Elna Nielsen Lindegaard, Astrid Nielsen Lindegaard †, Sigrid Nielsen Lindegaard †, Aksel Nielsen Lindegaard †, Niels Nielsen Lindegaard og Johannes Nielsen Lindegaard †

 

Peder Nielsen blev født den 25. juni 1852 og døbt den 1. august 1852. Forældrene var gårdmand og sognefoged Niels Christensen i Vejstrup og hustru Maren Nielsdatter, 39 år. Fadderne var Johanne Margrethe Hansdatter, gårdmandskone i Brudager, jordemor Caroline Kjørnen i Vejstrup, Morten Rasmussen, gårdbestyrer, Hans Jensen, bolsmand, Hans Peter Larsen's kone, alle af Vejstrup. I henhold til Sunds- og Gudme Herredsfogeds lehn birkedommers navnebevis af den 12. juli 1905 er hans fulde navn Peder Nielsen Lindegaard [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1835 - 1858 side 18 opslag 19] Ane Mortensen blev født den 5. oktober 1853 og blev døbt den 16. oktober 1853. Forældrene var Morten Rasmussen, gårdbestyrer på Vejstrup Mark, og hustru Karen Hansdatter. Fadderne var Maren Hansdatter, gårdmandskone i Ulbølle, Maren Hansdatter, gårtdmandskone på Oure Mark, Niels Christensen, sognefoged i Vejstrup, Peder Nielsen, gårdmand i Brudager og Hans Axelsen, husmand i Vejstrup [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 43 opslag 42]
Ved folketællingen i 1860 boede Peder Nielsen hos sin familie i Vejstrup By:
Niels Christensen, 47 år, gift, sognefoged, gårdmand, husfader
Maren Nielsdatter, 47 år, gift, født i Brudager Sogn, hans kone
Karen Nielsen, 24 år, ugift, deres barn
Niels Christian Nielsen, 22 år, ugift, deres barn
Christen Nielsen, 19 år, ugift, deres barn
Hans Nielsen, 16 år, deres barn
Jens Nielsen Spillemose, 13 år, deres barn
Peder Nielsen, 8 år, deres barn
Johannes Nielsen, 3 år, deres barn
Laurine Frederiksen, 15 år, ugift, født her i sognet, tjenestepige
De øvrige var født her i sognet
Ved folketællingen i 1860 boede Anne Mortensen hos sin familie i Vejstrup By :
Morten Rasmussen, 37 år, gift, født i Oure sogn, husfader, gårdmand
Karen Hansen, 32 år, gift, hans kone
Hans Peter Mortensen, 9 år, barn
Anne Mortensen, 7 år, barn
Marie Mortensen, 4 år, barn
Rasmus Johannes Mortensen, 2 år, barn
Find Jensen, 21 år, ugift, født i Gislev Sogn, tjenestefolk
Christopher Hansen, 18 år, ugift, født i Brudager Sogn, tjenestefolk
Barbara Rasmussen, 25 år, ugift, født i Gudme Sogn, tjenestefolk
Johanne Marie Hansen, 14 år, ugift, født i Skårup Sogn, tjenestefolk
Hans Christensen, 80 år, gift, født her i sognet, husmoderens fader, der af husfaderen forsørges
Anne Nielsdatter, 79 år, gift, født her i sognet, husmoderens moder, der af husfaderen forsørges
De øvrige var født i Vejstrup Sogn
Peder Nielsen blev konfirmeret den 30. september 1866 i Oure Kirke. Forældrene var gårdmand Niels Christensen og hustru Maren Nielsdatter af Vejstrup. Karaktererne var mg og mg [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1858 - 1889 side 78 opslag 60] Konfirmation i Ryslinge Valgmenighedskirke 1867 ?
Ikke i Ryslinge Sognekirke
Ved folketællingen i 1870 var Peder Nielsen tjenestekarl hos sin ældre bror på en gård i Øster Åby, Skårup Sogn:
Hans Nielsen, 25 år, gift, husfader, jordbruger
Karen Christensen, 25 år, gift, husmoder
Peder Nielsen, 17 år, ugift, tjenestetyende, karl
Jensine Sørensen, 21 år, ugift, tjenestetyende, pige, født i Skårup Sogn
De øvrige var født i Vejstrup Sogn
Ved folketællingen i 1870 boede Anne Mortensen hos sin familie i Vejstrup [film 4856 side 688]:
Morten Rasmussen, 46 år, gift, født i Oure, sognerådsmedlem, husfader og jordbruger
Karen Hansen, 41 år, gift, født i Vejstrup, husmoder, husholderske
Hans Peter Mortensen, 18 år, født i Vejstrup, søn, medhjælp
Anna Mortensen, 16 år, født i Vejstrup, datter, medhjælp
Marie Mortensen, 13 år, født i Vejstrup, datter
Rasmus Johannes Mortensen, 11 år, født i Vejstrup, søn
Martha Mortensen, 9 år, født i Vejstrup, datter
Niels Mortensen, 4 år, født i Vejstrup, søn
Dagmar Mortensen, 1 år, født i Vejstrup, datter
Anne Nielsen, 87 år, enke, svigermor
Christen Peter Larsen, 18 år, ugift, tjenestetende, karl
Abelone Mari Hansen, 19 år, ugift, tjenestetyende, pige

Den ungkarl Peder Nielsen, 24 år, af Vejstrup og pige Anne Mortensen, 22 år, af Vejstrup Kohave blev gift den 5. oktober 1876 i Bethania Kirke af Pedersen. Forloverne var gårdejer og amtsrådsmedlem Niels Hansen af Oure Mark og gårdejer Niels Kristian Nielsen af Vejstrup Mark [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1858 - 1889 side 131 opslag 98]

Peder Nielsen og Anne Mortensdatter's børn var:

Ved folketælligen i 1880 boede familien på en gård i Vejstrup By:
Peder Nielsen, 28 år, gift, husfader, gårdejer, født her i sognet
Anne Mortensen, 26 år, gift, hans kone, født her i sognet
Elna Nielsen Lindegaard, 2 år, deres datter, født her i sognet
Maren Nielsdatter, 66 år, enke, lever af sin aftægt, født i Brudager Sogn
Johannes Nielsen, 22 år, ugift, tjenestefolk, født her i sognet
Anne Jensdatter, 16 år, ugift, tjenestefolk, født her i sognet

Ved folketællingen i 1890 boede familien på en gård i Vejstrup By:
Peder Nielsen Lindegaard, 37 år, gift, husfader, gårdmand, født i Vejstrup Sogn
Ane Mortensen, 36 år, gift, husmoder, født i Vejstrup Sogn
Elna Nielsen Lindegaard, 12 år, barn, født i Vejstrup Sogn
Astrid Nielsen Lindegaard, 4 år, barn, født i Vejstrup Sogn
Sigrid Nielsen Lindegaard, 4 år, barn, født i Vejstrup Sogn
Aksel Nielsen Lindegaard, under 1 år, født 2/8 1889, barn, født i Vejstrup Sogn
Karen Hansen, 45 år, ugift, tjenestetyende, født i Brudager Sogn
Kirsten Kristiansen Agaard, 14 år, ugift, tjenestetyende, født i Oure Sogn
Laurits Peder Larsen, 25 år, gift, mejerist, født i Hjerminde?? Sogn
Lorents Frederik Rasmussen, 18 år, ugift, mejerielev, født i V. Gesten Sogn, Ribe Amt
Ane Madssine Rasmussen, 20 år, ugift, mejersk, født i Jordløse Sogn
Magdalene Jørgine Dam, 25 år, ugift, mejerielev, født i Jordrup Sogn, Ribe Amt
Rasmus Olsen Knudsen, 18 år, ugift, tjenestetyende, født i Oure Sogn

Peter Nielsen Lindegaard, 71 år, døde den 26. november 1923, og han blev begravet den 3. december 1923 på Vejstrup Valgmenigheds Kirkegård. Han var sognefoged [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1915 - 1927 side 154 opslag 91]

Anne Mortensen, 72 år, gift Lindegaard døde den 19. marts 1926 i Vejstrup By, og hun blev begravet den 25. marts 1926 i Vejstrup Valgmenigheds Kirkegård. Hun var enke efter sognefoged Peter Nielsen Lindegaard. [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1915 - 1927 side 194 opslag 123]

Peder Nielsen Lindegaard Anne Mortensdatter

Thorvald Lund skrev om Peder Nielsen Lindegaard og Anne Mortensdatter i 1947

Når man ad landevejen, der fører fra Nyborg til Svendborg, har passeret Vejstrup Valgmenighedskirke og nogle få huse derefter, kommer man midt i Vejstrup By til gården "Lindegaard". Dens smukke, stilrene stuehus vender sin åbne veranda ud mod en hyggelig gammel have, der omgives af tætklippede hække og skyggefulde linde, fra hvis kuplede kroner man om sommeren hører biernes sagte, summende musik.
Den vejfarende får lige et glimt af en hjemlig idyl; men billedet brydes hastigt, idet Andelsmejeriets hvide facade straks efter lyser frem og fanger øjet.
Disse to naboejendomme, Lindegaarden og Mejeriet, har tidligere ved endnu stærkere bånd end de, der knyttes af den nære afstand, været forbundet med hinanden, idet den gamle Lindegaards tidligere ejer var Mejeriets grundlægger og første bestyrer.
Lindegaarden var før ombygningen en gammel bindingsværksgård med stuehus og to længer. Mejeriet havde dengang til huse i den østlige længe, der lå ud mod Landevejen.
Mejeriets stifter var gårdens ejer, Peder Nielsen Lindegaard, der var gift med Anne Mortensen fra Kohavegård

Anne Mortensen

Anne Mortensen var født på Kohavegård den 5. oktober 1853 og var således den næstældste af børneflokken. Tidligt blev hun sat til at passe sine små søskende. Det blev næsten en hvile for hende, når hun sad i Vejstrup Friskole og lyttede til Rasmus Hansens levende fortælling. Efter skolegangens ophør kom hun til at bo hos gårdejer Torben Jensen i Sandager og gik derfra til konfirmationsforberedelse hos Vilhelm Birkedal i Ryslinge.
Efter nogle års pigegerning hjemme kom hun til at tjene hos Hans Andersen, Helleskov, på Øster Åby Mark. Som omtalt andet sted var hjemmet på "Helleskov" stærkt præget af det grundtvigske livssyn. Hans Andersen blev således den, der kom til at sætte Øster Åby Friskole i gang.
To gange fik Anne lov til at komme på højskole, første gang i Vejstrup og senere i Askov.
Anne var en køn pige og fik tidlig en bejler. Medens hun endnu som større pige opmærksomt sad og lyttede til Rasmus Hansens fortælling i Vejstrup Friskole, skete det ofte, at en af de store drenge fra sin plads sendte hende nogle smægtende blikke fra sine underlige "lådne" øjne. Denne dreng var Peder Nielsen, der i en senere alder kom til at hedde Peder Lindegaard.
Peder og Anne blev tidligt klar over, at de to skulle holde sammen hele livet igennem, og det var derfor ikke uforklarligt, at de hvert år på deres bryllupsdag altid ville have sunget: "Nu tak for alt, ifra vi var små"

Peder Nielsen

Peders forældre var gårdejer Niels Christensen, Vejstrup, født den 2. marts 1813, og død den 21. marts 1873, og Maren Nielsdatter, født den 10. maj 1813, og død den 8. maj 1888.
Peder blev født den 25. juli 1852. I hjemmet var de 6 brødre, som alle var raske og livlige drenge; men Peder var den muntreste og mest slagfærdige. Når han var sammen med sine jævnaldrende kammerater, Hans Peder (H. P.) Nielsen, Peder Mortensen, Andreas Christensen (Rosager) og Niels Pedersen (Gravvænge), kunne han finde på de utroligste løjer og gavtyvestreger. En dag fandt han på at løbe hen ad ryggen på køerne i stalden, idet han sprang fra den ene ko til den næste. Efter et marked i Svendborg, hvor vogn efter vogn rullede forbi på Landevejen, fandt han og kammeraterne på at kravle op i et træ på hver side af vejen, hvorover de spændte en tynd snor, som lige kunne stryge hatten af folk, når de kørte forbi.
Efter endt skolegang hos Rasmus Hansen blev han konfirmeret af pastor Baggesen, sognepræsten i Oure-Vejstrup. Denne var venligt indstillet overfor Friskolen og meget afholdt. "Lille Baggesen" kaldtes han i daglig tale.
Efter konfirmationen arbejdede Peder en tid hjemme hos faderen, hvorefter han kom til at tjene hos sin ældste Broder, Niels Kristian, der i nogle år var forpagter af Oure Præstegård.
I 1872 kom han ind som soldat. Han aftjente sin værnepligt som dragon i Odense. Det var en hård skole; men han havde gode betingelser for at klare sig. Med liv og sjæl havde han deltaget i skytteforeningens øvelser hjemme, så han havde fået færdighed i hugning, bajonetfægtning, skydning og gymnastik.
Under soldatertjenesten døde hans fader, og efter endt tjeneste måtte han hjem og overtage bedriften. Dog blev der tid til en vinters ophold på Vejstrup Højskole. Gården blev for øvrigt delt. Den ældste broder fik udmarken, cirka 35 tønder land, og den store tærskelade, der blev flyttet. Tilbage blev cirka 17 tønder land og resten af bygningerne.
Den 5. oktober 1876 holdt Peder og Anne Bryllup. Festligheden fejredes på Kohavegård.

Fælles gerning

Et rigt og trods tunge sorger lykkeligt samliv begyndte. Det varede i 47 år. Levende tog de del i folkeliv og menighedsliv, i alt det, der efter Grundtvig og Kold groede frem i vort folk i årene før og efter århundredskiftet: Friskole, Højskole, Valgmenighed og Skyttesagen.
Sammen med nogle andre gårdmænd i Vejstrup oprettede Peder Lindegaard et fællesmejeri, der fik til Huse på Lindegaard. Senere gik denne virksomhed over til at blive et andelsmejeri med Peter Lindegaard som bestyrer. I 1904 blev der opført et nyt mejeri tæt op til den gamle gård. Her flyttede Peder og Anne ind i bestyrerlejligheden, idet datteren Elna og svigersønnen Niels Jørgen Nielsen overtog gården.
Det var ingen større uddannelse, de første mejeribestyrere fik. De måtte prøve sig frem og havde ikke mange forsøg og erfaringer at støtte sig til. Men de blev banebrydere for noget nyt, der fik så uendelig stor betydning for vort land.
Peder Lindegaard blev efterhånden draget med ind i ledelsen af flere foreninger vedrørende landbrug og mejerivæsen. I sognerådet sad han i 12 år. Nogle år var han desuden formand for Øster Åby Friskole og Medlem af forretningsudvalget for Vejstrup Valgmenighed. I mange år var han formand for Vejstrup Skytteforening, og man kan vist godt sige, at denne forening og denne sag - skyttesagen - havde hans særlige kærlighed.
Som før nævnt havde Peder Lindegaard fra sin tidligste ungdom taget ivrig del i skytteforeningens øvelser. Til at begynde med kneb det for ham at komme over den store træhest. I den lade, hvor gymnastikken dengang holdtes, sled han i sin første gymnastiktime fødderne ud af strømperne for at lære at komme over hesten; men over kom han. Senere blev han en dygtig gymnast og fik flere førstepræmier. Når han da sprang over hesten, kunne han slå fødderne mod bjælken, og han lignede en fugl i flugten, når han sprang længdespring. Til den gamle danske gymnastik hørte hugning og bajonetfægtning. Skydningen, som foregik om søndagen, tog han også ivrig del i. Allerede som stor dreng kom han med til de store skyttefester i Kværndrup, hvor han med optagethed lyttede til kaptajn Nielsens ildfulde taler. Den modtagelige yngling fik her uforglemmelige indtryk af fest og farver, Dannebrogsflag og skyttefaner, ungdom og sundhed, skønhed og glæde, det bedste, som et ungt menneske kunne møde i datidens Danmark. I hans unge sind nedfældedes alt dette, og en beslutning modnedes til selv engang at være med til at føre andre ind i denne rigdom.
Som formand for Skytteforeningen i Vejstrup fik han sin brændende kærlighed til sagen omsat. Han forstod at vække og nære interessen for skyttearbejdet hos de unge, både på skydebanen og i gymnastiksalen. I de 15 år, fra 1895 til 1910, han var formand, men også både før og efter, færdedes han med strålende, ungdommeligt humør mellem de unge. Ved opmuntrende tilråb, ildnende formaninger og små vittige udbrud fik han al træghed og surhed til at forsvinde. På en fornøjelig måde forstod han at få det sagt, når noget skulle dadles, og han strålede af glæde, når han kunne uddele ros.
Ved fester og sammenkomster var hans småtaler altid præget af humør, men samtidig af den alvor, hvormed han omfattede arbejdet. Luften blev ren, hvor han færdedes mellem de unge, og gladest var han, når sangen lød fuldt og kraftigt. Han havde tro til ungdommen. Derfor lykkedes arbejdet så godt.
At Vejstrup Kredsen i mange år stod på et så højt stade, havde han en stor del af æren for. Mange gange, når holdet ved en hovedkreds- eller amtsfest stod opstillet til indmarch, holdt han en kort, men ildnende tale til gymnasterne. Hans dirrende spænding og begejstring smittede, og strålende glad var han, når det gode resultat ikke udeblev. Som regel blev kredsen nummer 1.
Ved de hjemlige opvisninger sluttedes der af med en svingom; men når klokken var 12, klappede Peder Lindegaard i hænderne og sagde: "Så, lille børn! Nu holder vi op, mens legen er god. I morgen skal I være friske til arbejdet." Der blev sunget en aftensang, og munterheden sluttede i alvor.
I over 25 år var han sognefoged og lægdsmand og blev derved kendt med alle sognets folk. På sine ture gennem byen kom han med muntre tilråb og bemærkninger til dem, han mødte. Han havde frisprog over for alle. En nabokone, der var meget omfangsrig, kom engang på besøg. Peder Lindegaard, som sad i stuen, vendte sig om, så på den indtrædende og sagde: "Pas nu på, at du ikke bliver hængende i døren, G. !"
Med stort lune fortalte han ofte historier om morsomme mennesker, han havde mødt: Om P. Kr., der blev ved at holde fast i halen på soen, faldt og blev slæbt gennem møddingvandet, eller om en original kvinde, der gik i et skørt, som var syet sammen af to sække, hvorpå der stod "Klingstrup Vandmølle" og "Svendborg Dampmølle". "Det passer sørenjensemig", sagde han leende. "Hille den lille Jenseme" var et andet af de yndlingsudtryk, han havde til rådighed efter en god historie.
Men der er et gammelt ord, der siger, at alvor og gammen kan godt sammen. Selv om Peter Lindegaard alle dage blev ved med at være en stor spasmager og gavtyv, var han dog også en alvorlig mand. Tunge sorger ramte hjemmet. Af deres seks børn mistede de fire. Den tungeste sorg ramte dem vel nok, da de mistede Astrid, der var fyldt tyve år. Hun var en frisk og lovende ung pige, der netop var kommet godt i gang som leder af de unge pigers gymnastik. Musikalsk og evnerig som hun var, ventede man sig meget af hende.
Strengt var det for Peder og Anne Lindegaard at miste disse børn; men de klynkede ikke. De sørgede inderligt over tabet; men sorgen fik ikke lov at knuge dem til jorden. De bar deres prøvelser som kristne mennesker i tro og håb. Annes smil blev varmere. Der sad ofte et lille tåreglimt i øjnene; men smile kunne hun så mildt og kærligt. Hun blev vel nok den af søstrene fra Kohavegården, der kom til at ligne moderen mest. God og kærlig var hun mod alle, der stod hende nær. Børnenes fortrolighed havde hun, og ikke alene børnene, men de mange unge, der færdedes i hjemmet, kunne komme til hende med deres sorger og bekymringer. Hårde og bitre ord brugte hun aldrig. Ofte lagde hun en dæmper på sin mand, der til tider kunne være noget hastig og urolig af væsen, særlig i travle stunder. Han manglede tålmodighed og ro. Hun var rolig og besindig. Derfor udfyldte de hinanden så godt. Når han skulle i sit pæne tøj, måtte hun altid sætte hans kravetøj fast. Medens det stod på, trippede han og var meget utålmodig. Engang, da han skulle overnatte på et hotel, turde han ikke tage kravetøjet af, fordi han vidste, at han ikke selv kunne få det sat til rette igen næste morgen. Derfor lagde han sig i sengen og sov med det stive kravebryst og flippen på hele natten. I kirken og ved møder var han altid første mand, særlig på sine gamle dage.
I hjemmet var "gamle Karen" deres trofaste hjælper i glæde og sorg gennem hele deres ægteskab. Hun overlevede dem i mange år og døde på Lindegaard i 1936, 91 år gammel. Hun var Peders næstsøskendebarn. Da Karens moder døde, blev hun optaget i familien, som hun efterhånden følte sig så inderlig knyttet til. Hun oplevede at se fem generationer på Lindegaard. Tunghørig var hun fra sin ungdom; men med årene tog tunghørigheden stærkt til, så hun til sidst altid måtte benytte hørerør, "røret", som hun sagde med stærkt tryk på R.
Megen frisk ungdom færdedes i den gamle gård og senere i det nye mejeri. Unge fra alle egne af landet, ja endog fra Norge, kom for at lære mejeribrug i Vejstrup. Til tider kunne hjemmelivet derved blive noget uroligt; men et inderligt og godt hjemmeliv blev det dog, især ved Annes mildnende og kærligt beroligende indflydelse.
I 1913 trak Peder Lindegaard sig tilbage som mejeribestyrer, og de flyttede nu ind i et lille hyggeligt hus, der lå i nærheden af gården og mejeriet. Var der uroligt i mejeriet, fik de nu roen og stilheden at føle. Nu sad den før så travle og urolige mand i sofakrogen og røg af porcelænspiben og læste sine aviser og blade. I den søndre ende af sofaen sad han, og ve den, der indtog pladsen, hvis han et øjeblik havde været fraværende. Det gik slet ikke. Gæsten måtte finde sig en anden plads. Men hyggeligt var det at besøge de to gamle i deres aftægtshus. Haven var altid i sirlig orden, og i stuen var der fred og hygge. Det var nemt at snakke med dem. De var så forstående. De forstod de vanskeligheder, andre kunne have at kæmpe med. Tunge begivenheder og triste savn havde lært dem, at livet i verden kan være svært at leve for den, der vil kæmpe for sandhed og ret og for sine kære.
Peder Lindegaard var blevet gammel og sad i sin sofakrog og snakkede og bakkede. De lune blink lyste dog ofte endnu i øjenkrogene. Og vittigheder og anekdoter fortalte han stadig gerne; men alvoren lå over stuen. Den var der med minderne fra de tunge prøvelser, da de mistede de fire Børn. Moster Anne bar på den; men mildheden, godheden og forståelsen lyste stadig lige klart ud af hele hendes moderlige væsen.
I eftersommeren 1923, medens man var ved at genopbygge den gamle gård, der var nedbrændt ved antændelse fra mejeriskorstenen, blev Peder Lindegaard syg og døde den 26. november. Anne solgte da huset og flyttede sammen med "gamle Karen" ind i den ny Lindegaard hos datteren og svigersønnen. Her blev hun kærligt plejet, da hun inden sin død måtte igennem strenge lidelser. Hun døde den 19. marts 1926. Begge ligger begravet hos deres døde børn på Vejstrup Valgmenigheds Kirkegård

Vejstrups første mejeri: Gårdejer Peder Nielsen Lindegaard med kone, børn, mejerister og tjenestepiger på Lindegaarden, 1895.
Kilde: Gudme lokalhistoriske Arkiv

Mejeriet fik tilladelse tilat installere en dampmaskine med tilhørense dampkedel og centrifuge i 1881. På det gamle fotografi står Peder Nielsen Lindegaard forrest med tommeltotterne solidt plantet i vesten. Ved siden af står hans kone Anne, og tvillingpigerne Sigrid og Astrid står side om side på trappen og nederst sidder sønnen Niels. De øvrige personer er mejeriarbejdere og tjenestepigerne på Gården

Vejstrup Andelsmejeri blev startet den 1.maj 1887 på grundlag af Peder Nielsen Lindegaard, som i nogle år forinden havde haft sit eget gårdmejeri på slægtsgården "Lindegård" i Vejstrup. Andelsmejeriet lejede bygninger og maskiner af Peder Nielsen Lindegaard, som også blev valgt til mejeriets første bestyrelse. Lejemålet skulle gælde i fem år i første omgang, og for at gøre driften så rentabel som muligt lejede man også en svinestald. Her kunne man opfodre grise bl.a. med valle, som er et restprodukt fra smør- og osteproduktionen.
Den første bestyrelse bestod af følgende:
Peder Nielsen Lindegaard, A. Pedersen, Niels Nielsen, Niels Markussen og Hans Jensen
Som mejerist blev ansat Christian Nielsen pr. 1. maj 1887.
Peder Nielsen Lindegaard tog sig af al mælkekørsel til mejeriet.

Fra de gamle protokoller:
Vejstrup Andelsmejeri 23.11.1887 Beslutning om at købe et varmeapparat til opvarmning af mælken inden skumning.
08.01.1888 Mælkekørslen bliver udbudt i 3 ture. Landmænd, der bor i området kan give tilbud på at køre mælk til mejeriet.
22.06.1888 Hans Jensen vælges til formand for bestyrelsen. Peder Nielsen Lindegaard ansættes som mejerist.
14.06.1891 Beslutning om at leje mejeriet for en ny 5 års periode.
1896: Der installeres telefon på mejeriet. Pastor Petersen vil betale 5 kr. for at benytte telefonen dette år. Maltgøreren vil betale 10 kr. Andelshavere skal betale 10 øre pr. samtale.
14.01.1894 Det besluttes at købe et flødepasteuriseringsapparat. Nye andelshavere skal betale 10 kr. pr. ko for at blive medlem af mejeriet.
29.12.1897 Hans Christian Rosager ansættes som staldinspektør, for at forbedre hygiejnen og dermed mælkens kvalitet.
23.01.1899 Gårdejer Hans Christian Rosager genvælges som formand.
01.05.1900 Lejekontrakten forlænges endnu engang.
23.06.1902 Det vedtages at afholde bal for andelshavere og deres malkepiger i Vejstrup Forsamlingshus lørdag den 19.juli.
17.07.1903 Det vedtages at bygge et nyt mejeri.

Anne Mortensdatter og Peder Nielsen Lindegaard i døråbningen, tjenestefolk, mejerister og børn
Anne Mortensdatter og Peder Nielsen Lindegaard i døråbningen
På trappetrinet: Axel Madsen (født 1876), Elna Nielsen Lindegaard, og "gamle Karen"
Foreste række: Tjenestefolk og mejerister samt børnene Niels (født 1891) og Astrid (1885 - 1907)
Billedet er sandsynligvis taget efter 1896, da Sigrid (1885 - 1896) mangler

Peder Lindegaard med hustru, broder og svigerinde

Fra venstre: Hans Nielsen (1843 - 1929), Karen Christensen Rosager (1843 - 1922), Anne Mortensdatter (1853 - 1926) og Peder Nielsen Lindegaard (1852 - 1923)
Fotograferet på gårdspladsen på Lindegården

 

© Frode Engbæk Web-editor: frode @ engbaek . com Sidst opdateret: 23-Jun-2015