Engbæk's Hjemmeside | Engbæk's Familie | ||
Niels Christensen | Maren Nielsdatter | Morten Rasmussen | Karen Hansdatter |
1813 - 1873 | 1813 - 1888 | 1823 - 1896 | 1828 - 1902 |
Peder Nielsen Lindegaard | Anne Mortensdatter | ||
Født: 25. juli 1852 i Vejstrup | Født: 5. oktober 1853 i Vejstrup | ||
Død: 26. november 1923 | Død: 19. marts 1926 i Vejstrup By | ||
Gift: 5. oktober 1876 i Vejstrup Valgmenigheds Kirke | |||
Børn: Elna Nielsen Lindegaard, Astrid Nielsen Lindegaard †, Sigrid Nielsen Lindegaard †, Aksel Nielsen Lindegaard †, Niels Nielsen Lindegaard og Johannes Nielsen Lindegaard † |
Peder Nielsen blev født den 25. juni 1852 og døbt den 1. august 1852. Forældrene var gårdmand og sognefoged Niels Christensen i Vejstrup og hustru Maren Nielsdatter, 39 år. Fadderne var Johanne Margrethe Hansdatter, gårdmandskone i Brudager, jordemor Caroline Kjørnen i Vejstrup, Morten Rasmussen, gårdbestyrer, Hans Jensen, bolsmand, Hans Peter Larsen's kone, alle af Vejstrup. I henhold til Sunds- og Gudme Herredsfogeds lehn birkedommers navnebevis af den 12. juli 1905 er hans fulde navn Peder Nielsen Lindegaard [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1835 - 1858 side 18 opslag 19] | Ane Mortensen blev født den 5. oktober 1853 og blev døbt den 16. oktober 1853. Forældrene var Morten Rasmussen, gårdbestyrer på Vejstrup Mark, og hustru Karen Hansdatter. Fadderne var Maren Hansdatter, gårdmandskone i Ulbølle, Maren Hansdatter, gårtdmandskone på Oure Mark, Niels Christensen, sognefoged i Vejstrup, Peder Nielsen, gårdmand i Brudager og Hans Axelsen, husmand i Vejstrup [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1838 - 1858 side 43 opslag 42] |
Ved
folketællingen i 1860 boede Peder Nielsen hos sin
familie i Vejstrup By: Niels Christensen, 47 år, gift, sognefoged, gårdmand, husfader Maren Nielsdatter, 47 år, gift, født i Brudager Sogn, hans kone og børnene Karen, 24 år, ugift, Niels Christian, 22 år, ugift, Christen, 19 år, ugift, Hans, 16 år, Jens Nielsen Spillemose, 13 år, Peder, 8 år, Johannes, 3 år. Laurine Frederiksen, 15 år, ugift, født her i sognet, tjenestepige De øvrige var født her i sognet |
Ved
folketællingen i 1860 boede Anne Mortensen hos sin familie i
Vejstrup By : Morten Rasmussen, 37 år, gift, født i Oure sogn, husfader, gårdmand Karen Hansen, 32 år, gift, hans kone og børnene Hans Peter 9 år, Anne, 7 år, Marie, 4 år og Rasmus Johannes, 2 år samt fire tjenestefolk Hans Christensen, 80 år, gift, født her i sognet, husmoderens fader, der af husfaderen forsørges Anne Nielsdatter, 79 år, gift, født her i sognet, husmoderens moder, der af husfaderen forsørges De øvrige var født i Vejstrup Sogn |
Peder Nielsen blev konfirmeret den 30. september 1866 i Oure Kirke. Karaktererne var mg og mg [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1858 - 1889 side 78 opslag 60] | Konfirmation
i Ryslinge Valgmenighedskirke 1867 ? Ikke i Ryslinge Sognekirke |
Ved folketællingen i 1870 var Peder Nielsen tjenestekarl hos sin ældre bror på en gård i Øster Åby, Skårup Sogn: Hans Nielsen, 25 år, gift, husfader, jordbruger Karen Christensen, 25 år, gift, husmoder Peder Nielsen, 17 år, ugift, tjenestetyende, karl Jensine Sørensen, 21 år, ugift, tjenestetyende, pige, født i Skårup Sogn De øvrige var født i Vejstrup Sogn |
Ved
folketællingen i 1870 boede Anne Mortensen hos sin familie i
Vejstrup [film 4856 side 688]: |
Den ungkarl Peder Nielsen, 24 år, af Vejstrup og pige Anne Mortensen, 22 år, af Vejstrup Kohave blev gift den 5. oktober 1876 i Bethania Kirke af Pedersen. Forloverne var gårdejer og amtsrådsmedlem Niels Hansen af Oure Mark og gårdejer Niels Kristian Nielsen af Vejstrup Mark [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1858 - 1889 side 131 opslag 98]
Peder Nielsen og Anne Mortensdatter's børn var:
Ved folketælligen i 1880 boede
familien på en gård i Vejstrup By:
Peder Nielsen, 28 år, gift, husfader,
gårdejer
Anne Mortensen, 26 år, gift, hans kone
Elna Nielsen Lindegaard, 2 år, deres datter
Maren Nielsdatter, 66 år, enke, lever af sin aftægt, født i
Brudager Sogn, husfars mor
Johannes Nielsen, 22 år, ugift, tjenestefolk, husfars bror
Anne Jensdatter, 16 år, ugift, tjenestefolk
De øvrige var født her i sognet
Ved folketællingen i 1890 boede
familien på en gård i Vejstrup By:
Peder Nielsen Lindegaard, 37 år, gift,
husfader, gårdmand
Ane Mortensen, 36 år, gift, husmoder
og børnene Elna, 12 år,
Astrid, 4 år, Sigrid, 4 år,
Aksel, under 1 år, født 2/8 1889
Karen Hansen, 45 år, ugift, tjenestetyende, født i Brudager
Sogn
Kirsten Kristiansen Agaard, 14 år, ugift, tjenestetyende, født
i Oure Sogn
Laurits Peder Larsen, 25 år, gift, mejerist, født i Hjerminde??
Sogn
Lorents Frederik Rasmussen, 18 år, ugift, mejerielev, født i V.
Gesten Sogn, Ribe Amt
Ane Madssine Rasmussen, 20 år, ugift, mejersk, født i Jordløse
Sogn
Magdalene Jørgine Dam, 25 år, ugift, mejerielev, født i
Jordrup Sogn, Ribe Amt
Rasmus Olsen Knudsen, 18 år, ugift, tjenestetyende, født i Oure
Sogn
Ved folketællingen i 1901 boede familien på Lindegården, matrikel nummer 3b, i Vejstrup [opslag 114]:
Peder Nielsen Lindegaard, husfader, gårdmand, mejeribestyrer
Anne Lindegaard, født Mortensen, husmoder, husbestyrerinde
og børnene Elna, Astrid, Niels
Karen Hansen, født den 13.12.1844 i Brudager, tilflyttet i 1864, slægtning, kokkepige
samt en mejerist, fire mejerielever og en tjenestekarl ved landbruget
Peter Nielsen Lindegaard, 71 år, døde den 26. november 1923, og han blev begravet den 3. december 1923 på Vejstrup Valgmenigheds Kirkegård. Han var sognefoged [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1915 - 1927 side 154 opslag 91]
Anne Mortensen, 72 år, gift Lindegaard døde den 19. marts 1926 i Vejstrup By, og hun blev begravet den 25. marts 1926 i Vejstrup Valgmenigheds Kirkegård. [Vejstrup Sogn, kirkebog for 1915 - 1927 side 194 opslag 123]
Peder Nielsen Lindegaard | Anne Mortensdatter |
Torvald Lund skrev om Peder Nielsen Lindegaard og Anne Mortensdatter i 1947
Når man ad landevejen, der fører
fra Nyborg til Svendborg, har passeret Vejstrup
Valgmenighedskirke og nogle få huse derefter, kommer man midt i
Vejstrup By til gården "Lindegaard". Dens smukke,
stilrene stuehus vender sin åbne veranda ud mod en hyggelig
gammel have, der omgives af tætklippede hække og skyggefulde
linde, fra hvis kuplede kroner man om sommeren hører biernes
sagte, summende musik.
Den vejfarende får lige et glimt af en hjemlig idyl; men
billedet brydes hastigt, idet Andelsmejeriets hvide facade straks
efter lyser frem og fanger øjet.
Disse to naboejendomme,
Lindegaarden og Mejeriet, har tidligere ved endnu stærkere bånd
end de, der knyttes af den nære afstand, været forbundet med
hinanden, idet den gamle Lindegaards tidligere ejer var Mejeriets
grundlægger og første bestyrer.
Lindegaarden var før ombygningen
en gammel bindingsværksgård med stuehus og to længer. Mejeriet
havde dengang til huse i den østlige længe, der lå ud mod
Landevejen.
Mejeriets stifter var gårdens
ejer, Peder Nielsen Lindegaard, der var gift med Anne Mortensen
fra Kohavegård
Anne Mortensen
Anne Mortensen var født på
Kohavegård den 5. oktober 1853 og var således den næstældste
af børneflokken. Tidligt blev hun sat til at passe sine små
søskende. Det blev næsten en hvile for hende, når hun sad i
Vejstrup Friskole og lyttede til Rasmus Hansens levende
fortælling. Efter skolegangens ophør kom hun til at bo hos
gårdejer Torben Jensen i Sandager og gik derfra til
konfirmationsforberedelse hos Vilhelm Birkedal i Ryslinge.
Efter nogle års pigegerning
hjemme kom hun til at tjene hos Hans Andersen, Helleskov, på
Øster Åby Mark. Som omtalt andet sted var hjemmet på
"Helleskov" stærkt præget af det grundtvigske
livssyn. Hans Andersen blev således den, der kom til at sætte
Øster Åby Friskole i gang.
To gange fik Anne lov til at komme
på højskole, første gang i Vejstrup og senere i Askov.
Anne var en køn pige og fik
tidlig en bejler. Medens hun endnu som større pige opmærksomt
sad og lyttede til Rasmus Hansens fortælling i Vejstrup
Friskole, skete det ofte, at en af de store drenge fra sin plads
sendte hende nogle smægtende blikke fra sine underlige
"lådne" øjne. Denne dreng var Peder Nielsen, der i en
senere alder kom til at hedde Peder Lindegaard.
Peder og Anne blev tidligt klar
over, at de to skulle holde sammen hele livet igennem, og det var
derfor ikke uforklarligt, at de hvert år på deres bryllupsdag
altid ville have sunget: "Nu tak for alt, ifra vi var
små"
Peder Nielsen
Peders forældre var gårdejer
Niels Christensen, Vejstrup, født den 2. marts 1813, og død den
21. marts 1873, og Maren Nielsdatter, født den 10. maj 1813, og
død den 8. maj 1888.
Peder blev født den 25. juli
1852. I hjemmet var de 6 brødre, som alle var raske og livlige
drenge; men Peder var den muntreste og mest slagfærdige. Når
han var sammen med sine jævnaldrende kammerater, Hans Peder (H.
P.) Nielsen, Peder Mortensen, Andreas Christensen (Rosager) og
Niels Pedersen (Gravvænge), kunne han finde på de utroligste
løjer og gavtyvestreger. En dag fandt han på at løbe hen ad
ryggen på køerne i stalden, idet han sprang fra den ene ko til
den næste. Efter et marked i Svendborg, hvor vogn efter vogn
rullede forbi på Landevejen, fandt han og kammeraterne på at
kravle op i et træ på hver side af vejen, hvorover de spændte
en tynd snor, som lige kunne stryge hatten af folk, når de
kørte forbi.
Efter endt skolegang hos Rasmus
Hansen blev han konfirmeret af pastor Baggesen, sognepræsten i
Oure-Vejstrup. Denne var venligt indstillet overfor Friskolen og
meget afholdt. "Lille Baggesen" kaldtes han i daglig
tale.
Efter konfirmationen arbejdede
Peder en tid hjemme hos faderen, hvorefter han kom til at tjene
hos sin ældste Broder, Niels Kristian, der i nogle år var
forpagter af Oure Præstegård.
I 1872 kom han ind som soldat. Han
aftjente sin værnepligt som dragon i Odense. Det var en hård
skole; men han havde gode betingelser for at klare sig. Med liv
og sjæl havde han deltaget i skytteforeningens øvelser hjemme,
så han havde fået færdighed i hugning, bajonetfægtning,
skydning og gymnastik.
Under soldatertjenesten døde hans
fader, og efter endt tjeneste måtte han hjem og overtage
bedriften. Dog blev der tid til en vinters ophold på Vejstrup
Højskole. Gården blev for øvrigt delt. Den ældste broder fik
udmarken, cirka 35 tønder land, og den store tærskelade, der
blev flyttet. Tilbage blev cirka 17 tønder land og resten af
bygningerne.
Den 5. oktober 1876 holdt Peder og
Anne Bryllup. Festligheden fejredes på Kohavegård.
Fælles gerning
Et rigt og trods tunge sorger
lykkeligt samliv begyndte. Det varede i 47 år. Levende tog de
del i folkeliv og menighedsliv, i alt det, der efter Grundtvig og
Kold groede frem i vort folk i årene før og efter
århundredskiftet: Friskole, Højskole, Valgmenighed og
Skyttesagen.
Sammen med nogle andre gårdmænd
i Vejstrup oprettede Peder Lindegaard et fællesmejeri, der fik
til Huse på Lindegaard. Senere gik denne virksomhed over til at
blive et andelsmejeri med Peter Lindegaard som bestyrer. I 1904
blev der opført et nyt mejeri tæt op til den gamle gård. Her
flyttede Peder og Anne ind i bestyrerlejligheden, idet datteren
Elna og svigersønnen Niels Jørgen Nielsen overtog gården.
Det var ingen større uddannelse,
de første mejeribestyrere fik. De måtte prøve sig frem og
havde ikke mange forsøg og erfaringer at støtte sig til. Men de
blev banebrydere for noget nyt, der fik så uendelig stor
betydning for vort land.
Peder Lindegaard blev efterhånden
draget med ind i ledelsen af flere foreninger vedrørende
landbrug og mejerivæsen. I sognerådet sad han i 12 år. Nogle
år var han desuden formand for Øster Åby Friskole og Medlem af
forretningsudvalget for Vejstrup Valgmenighed. I mange år var
han formand for Vejstrup Skytteforening, og man kan vist godt
sige, at denne forening og denne sag - skyttesagen - havde hans
særlige kærlighed.
Som før nævnt havde Peder
Lindegaard fra sin tidligste ungdom taget ivrig del i
skytteforeningens øvelser. Til at begynde med kneb det for ham
at komme over den store træhest. I den lade, hvor gymnastikken
dengang holdtes, sled han i sin første gymnastiktime fødderne
ud af strømperne for at lære at komme over hesten; men over kom
han. Senere blev han en dygtig gymnast og fik flere
førstepræmier. Når han da sprang over hesten, kunne han slå
fødderne mod bjælken, og han lignede en fugl i flugten, når
han sprang længdespring. Til den gamle danske gymnastik hørte
hugning og bajonetfægtning. Skydningen, som foregik om
søndagen, tog han også ivrig del i. Allerede som stor dreng kom
han med til de store skyttefester i Kværndrup, hvor han med
optagethed lyttede til kaptajn Nielsens ildfulde taler. Den
modtagelige yngling fik her uforglemmelige indtryk af fest og
farver, Dannebrogsflag og skyttefaner, ungdom og sundhed,
skønhed og glæde, det bedste, som et ungt menneske kunne møde
i datidens Danmark. I hans unge sind nedfældedes alt dette, og
en beslutning modnedes til selv engang at være med til at føre
andre ind i denne rigdom.
Som formand for Skytteforeningen i
Vejstrup fik han sin brændende kærlighed til sagen omsat. Han
forstod at vække og nære interessen for skyttearbejdet hos de
unge, både på skydebanen og i gymnastiksalen. I de 15 år, fra
1895 til 1910, han var formand, men også både før og efter,
færdedes han med strålende, ungdommeligt humør mellem de unge.
Ved opmuntrende tilråb, ildnende formaninger og små vittige
udbrud fik han al træghed og surhed til at forsvinde. På en
fornøjelig måde forstod han at få det sagt, når noget skulle
dadles, og han strålede af glæde, når han kunne uddele ros.
Ved fester og sammenkomster var
hans småtaler altid præget af humør, men samtidig af den
alvor, hvormed han omfattede arbejdet. Luften blev ren, hvor han
færdedes mellem de unge, og gladest var han, når sangen lød
fuldt og kraftigt. Han havde tro til ungdommen. Derfor lykkedes
arbejdet så godt.
At Vejstrup Kredsen i mange år stod på et så højt stade,
havde han en stor del af æren for. Mange gange, når holdet ved
en hovedkreds- eller amtsfest stod opstillet til indmarch, holdt
han en kort, men ildnende tale til gymnasterne. Hans dirrende
spænding og begejstring smittede, og strålende glad var han,
når det gode resultat ikke udeblev. Som regel blev kredsen
nummer 1.
Ved de hjemlige opvisninger
sluttedes der af med en svingom; men når klokken var 12,
klappede Peder Lindegaard i hænderne og sagde: "Så, lille
børn! Nu holder vi op, mens legen er god. I morgen skal I være
friske til arbejdet." Der blev sunget en aftensang, og
munterheden sluttede i alvor.
I over 25 år var han sognefoged
og lægdsmand og blev derved kendt med alle sognets folk. På
sine ture gennem byen kom han med muntre tilråb og bemærkninger
til dem, han mødte. Han havde frisprog over for alle. En
nabokone, der var meget omfangsrig, kom engang på besøg. Peder
Lindegaard, som sad i stuen, vendte sig om, så på den
indtrædende og sagde: "Pas nu på, at du ikke bliver
hængende i døren, G. !"
Med stort lune fortalte han ofte
historier om morsomme mennesker, han havde mødt: Om P. Kr., der
blev ved at holde fast i halen på soen, faldt og blev slæbt
gennem møddingvandet, eller om en original kvinde, der gik i et
skørt, som var syet sammen af to sække, hvorpå der stod
"Klingstrup Vandmølle" og "Svendborg
Dampmølle". "Det passer sørenjensemig", sagde
han leende. "Hille den lille Jenseme" var et andet af
de yndlingsudtryk, han havde til rådighed efter en god historie.
Men der er et gammelt ord, der
siger, at alvor og gammen kan godt sammen. Selv om Peter
Lindegaard alle dage blev ved med at være en stor spasmager og
gavtyv, var han dog også en alvorlig mand. Tunge sorger ramte
hjemmet. Af deres seks børn mistede de fire. Den tungeste sorg
ramte dem vel nok, da de mistede Astrid, der var fyldt tyve år.
Hun var en frisk og lovende ung pige, der netop var kommet godt i
gang som leder af de unge pigers gymnastik. Musikalsk og evnerig
som hun var, ventede man sig meget af hende.
Strengt var det for Peder og Anne
Lindegaard at miste disse børn; men de klynkede ikke. De
sørgede inderligt over tabet; men sorgen fik ikke lov at knuge
dem til jorden. De bar deres prøvelser som kristne mennesker i
tro og håb. Annes smil blev varmere. Der sad ofte et lille
tåreglimt i øjnene; men smile kunne hun så mildt og kærligt.
Hun blev vel nok den af søstrene fra Kohavegården, der kom til
at ligne moderen mest. God og kærlig var hun mod alle, der stod
hende nær. Børnenes fortrolighed havde hun, og ikke alene
børnene, men de mange unge, der færdedes i hjemmet, kunne komme
til hende med deres sorger og bekymringer. Hårde og bitre ord
brugte hun aldrig. Ofte lagde hun en dæmper på sin mand, der
til tider kunne være noget hastig og urolig af væsen, særlig i
travle stunder. Han manglede tålmodighed og ro. Hun var rolig og
besindig. Derfor udfyldte de hinanden så godt. Når han skulle i
sit pæne tøj, måtte hun altid sætte hans kravetøj fast.
Medens det stod på, trippede han og var meget utålmodig.
Engang, da han skulle overnatte på et hotel, turde han ikke tage
kravetøjet af, fordi han vidste, at han ikke selv kunne få det
sat til rette igen næste morgen. Derfor lagde han sig i sengen
og sov med det stive kravebryst og flippen på hele natten. I
kirken og ved møder var han altid første mand, særlig på sine
gamle dage.
I hjemmet var
"gamle Karen" deres trofaste
hjælper i glæde og sorg gennem hele deres ægteskab. Hun
overlevede dem i mange år og døde på Lindegaard i 1936, 91 år
gammel. Hun var Peders næstsøskendebarn. Da Karens moder døde,
blev hun optaget i familien, som hun efterhånden følte sig så
inderlig knyttet til. Hun oplevede at se fem generationer på
Lindegaard. Tunghørig var hun fra sin ungdom; men med årene tog
tunghørigheden stærkt til, så hun til sidst altid måtte
benytte hørerør, "røret", som hun sagde med stærkt
tryk på R.
Megen frisk ungdom færdedes i den
gamle gård og senere i det nye mejeri. Unge fra alle egne af
landet, ja endog fra Norge, kom for at lære mejeribrug i
Vejstrup. Til tider kunne hjemmelivet derved blive noget uroligt;
men et inderligt og godt hjemmeliv blev det dog, især ved Annes
mildnende og kærligt beroligende indflydelse.
I 1913 trak Peder Lindegaard sig
tilbage som mejeribestyrer, og de flyttede nu ind i et lille
hyggeligt hus, der lå i nærheden af gården og mejeriet. Var
der uroligt i mejeriet, fik de nu roen og stilheden at føle. Nu
sad den før så travle og urolige mand i sofakrogen og røg af
porcelænspiben og læste sine aviser og blade. I den søndre
ende af sofaen sad han, og ve den, der indtog pladsen, hvis han
et øjeblik havde været fraværende. Det gik slet ikke. Gæsten
måtte finde sig en anden plads. Men hyggeligt var det at besøge
de to gamle i deres aftægtshus. Haven var altid i sirlig orden,
og i stuen var der fred og hygge. Det var nemt at snakke med dem.
De var så forstående. De forstod de vanskeligheder, andre kunne
have at kæmpe med. Tunge begivenheder og triste savn havde lært
dem, at livet i verden kan være svært at leve for den, der vil
kæmpe for sandhed og ret og for sine kære.
Peder Lindegaard var blevet gammel
og sad i sin sofakrog og snakkede og bakkede. De lune blink lyste
dog ofte endnu i øjenkrogene. Og vittigheder og anekdoter
fortalte han stadig gerne; men alvoren lå over stuen. Den var
der med minderne fra de tunge prøvelser, da de mistede de fire
Børn. Moster Anne bar på den; men mildheden, godheden og
forståelsen lyste stadig lige klart ud af hele hendes moderlige
væsen.
I eftersommeren 1923, medens man
var ved at genopbygge den gamle gård, der var nedbrændt ved
antændelse fra mejeriskorstenen, blev Peder Lindegaard syg og
døde den 26. november. Anne solgte da huset og flyttede sammen
med "gamle Karen" ind i den ny Lindegaard hos datteren
og svigersønnen. Her blev hun kærligt plejet, da hun inden sin
død måtte igennem strenge lidelser. Hun døde den 19. marts
1926. Begge ligger begravet hos deres døde børn på Vejstrup
Valgmenigheds Kirkegård
Vejstrups første mejeri: Gårdejer Peder Nielsen Lindegaard med kone, børn, mejerister og tjenestepiger på Lindegaarden, 1895. Kilde: Gudme lokalhistoriske Arkiv |
Mejeriet fik tilladelse tilat installere en dampmaskine med tilhørense dampkedel og centrifuge i 1881.Dette må være året, hvor mejeriet blev grundlagt.
På det gamle fotografi står Peder Nielsen Lindegaard forrest med tommeltotterne solidt plantet i vesten. Ved siden af står hans kone Anne, og tvillingpigerne Sigrid og Astrid står side om side på trappen og nederst sidder sønnen Niels. De øvrige personer er mejeriarbejdere og tjenestepigerne på Gården
Vejstrup Andelsmejeri blev startet den 1.maj 1887 på grundlag af Peder Nielsen Lindegaard, som i nogle år forinden havde haft sit eget gårdmejeri på slægtsgården "Lindegård" i Vejstrup. Andelsmejeriet lejede bygninger og maskiner af Peder Nielsen Lindegaard, som også blev valgt til mejeriets første bestyrelse. Lejemålet skulle gælde i fem år i første omgang, og for at gøre driften så rentabel som muligt lejede man også en svinestald. Her kunne man opfodre grise bl.a. med valle, som er et restprodukt fra smør- og osteproduktionen.
Den første bestyrelse bestod af følgende:
Peder Nielsen Lindegaard, A. Pedersen, Niels Nielsen, Niels Markussen og Hans Jensen
Som mejerist blev ansat Christian Nielsen pr. 1. maj 1887.
Peder Nielsen Lindegaard tog sig af al mælkekørsel til mejeriet.
Fra de gamle protokoller:
Vejstrup Andelsmejeri 23.11.1887 Beslutning om at købe et varmeapparat til opvarmning af mælken inden skumning.
08.01.1888 Mælkekørslen bliver udbudt i 3 ture. Landmænd, der bor i området kan give tilbud på at køre mælk til mejeriet.
22.06.1888 Hans Jensen vælges til formand for bestyrelsen. Peder Nielsen Lindegaard ansættes som mejerist.
14.06.1891 Beslutning om at leje mejeriet for en ny 5 års periode.
1896: Der installeres telefon på mejeriet. Pastor Petersen vil betale 5 kr. for at benytte telefonen dette år. Maltgøreren vil betale 10 kr. Andelshavere skal betale 10 øre pr. samtale.
14.01.1894 Det besluttes at købe et flødepasteuriseringsapparat. Nye andelshavere skal betale 10 kr. pr. ko for at blive medlem af mejeriet.
29.12.1897 Hans Christian Rosager ansættes som staldinspektør, for at forbedre hygiejnen og dermed mælkens kvalitet.
23.01.1899 Gårdejer Hans Christian Rosager genvælges som formand.
01.05.1900 Lejekontrakten forlænges endnu engang.
23.06.1902 Det vedtages at afholde bal for andelshavere og deres malkepiger i Vejstrup Forsamlingshus lørdag den 19.juli.
17.07.1903 Det vedtages at bygge et nyt mejeri.
Anne Mortensdatter og Peder Nielsen
Lindegaard i døråbningen På trappetrinet: Axel Madsen (født 1876), Elna Nielsen Lindegaard, og "gamle Karen" Foreste række: Tjenestefolk og mejerister samt børnene Niels (født 1891) og Astrid (1885 - 1907) Billedet er sandsynligvis taget efter 1896, da Sigrid (1885 - 1896) mangler |
Peder Lindegaard med hustru, broder og svigerinde
Fra venstre: Hans Nielsen (1843 - 1929), Karen Christensen Rosager (1843 - 1922), Anne Mortensdatter (1853 - 1926) og Peder Nielsen Lindegaard (1852 - 1923) Fotograferet på gårdspladsen på Lindegården |
Det første andelsmejeri blev indviet i 1882 i den lille vestjyske by Hjedding, som ligger 1 km syd for Ølgod, nu i 2018 i Varde Kommune. Vejstrup Andelsmejeri var blandt de 700 andelsmejerier i Danmark i 1870.
© Frode Engbæk | Web-editor: frode @ engbaek . com | Sidst opdateret: 26-Oct-2018 |