Engbæk's Hjemmeside | Engbæk's Familie | ||
Hans Christensen | Anne Nielsdatter | Hans Nielsen | Anne Sørensdatter |
1781 - 1868 | 1782 - 1875 | 1769 - 1848 | 1789 - 1835 |
Niels Hansen | Maren Hansdatter | ||
Født: 24. december 1817 i Vejstrup | Født: 19. maj 1823 i Vejstrup | ||
Død: 13. november 1906 i Oure | Død: 17. marts 1906 i Høve | ||
Gift: 23. oktober 1841 | |||
Børn: Sine Nielsen, Karen Nielsen og Hans Peder Nielsen | |||
Hans Appel: Landbo-Sparekassen for Fyn 1869 - 1898 | Herluf Feldthusens Fortælling Omtalen i Niels Pedersen: En familieoversigt, Niels Hansen's sygdom |
Uddrag af Livstegning
Min første gård
Gården blev fæstet til mig, og
den 13. april 1841 tog jeg af sted hjemme fra for at danne eget
hjem der. Brylluppet blev først holdt den 23. oktober, hvad jo
var en fejl af de gamle, som burde haft bedre forstand. Jeg sagde
til min kæreste: Ja, nu er jeg kommen, men jeg bliver ikke
her i denne gård i længden. Men hun lo ad mig og har
senere sagt, at hun da tænkte: Han bliver her nok, nu han
er kommet. Min svigerfader var af den gamle skole, af dem
som det for det meste drejede sig om kæppen. Stærk og kraftig
havde han været i sine unge dage. Han var i en årrække
ladefoged på Tisselholdt, indtil han 36 år gammel giftede sig
ind i den gård til en enke, der ingen børn havde. Da hun døde,
giftede han sig med en 18 år yngre pige fra Tårup i Frørup
Sogn. Det var en velbegavet og forstandig kvinde ved navn Anne
Sørensdatter. Hendes fader havde en gård der, og Anne blev
omtalt som en af de dygtigste og klogeste koner i byen. Der var
flid, virksomhed og god orden i huset.
Da svigerfader var gammel, havde de slet ikke fået merglet noget
af gårdens jorde, skønt det ellers var ganske almindeligt. Der
avledes derfor kun lidt korn, og da konen døde, blev det hele
endnu ringere, selv om der var jævn velstand i gården, for han
ejede en kapital af 2.700 rigsdaler. De 700 gik til indfæstning
for mig, og de 2.000 blev overdraget min kones søster, Kirsten Hansdatter. Hun blev hos
os, til hun blev gift, og der bestod et godt forhold mellem hende
og os, og det blev bevaret livet igennem, da hun mærkelig nok
blev vor nabokone på Oure Mark. Det skal her til hendes ros
fremhæves, at for at omgås og tilfredsstille den gamle fader,
der af og til var utilfreds med de nye forandringer, jeg foretog,
var hun altid på vor side, ligesom hun i alle måder hjalp min
kone til rette. Derfor skal hendes minde bevares i kærlighed af
vore efterkommere, når hun og vi er flyttet over i Evigheden.
Da jeg tog hjemmefra i foråret 1841, havde jeg kun 7 rigsdaler i
min hele eje og modtog ikke senere flere derfra. Derimod havde
fader en toft på 2½ tønde (14.000 m2) land med et hus på i
byen; det overlod han mig, og der stod en god plet hvede. Samme
år blev mine to søstre også gift, så der lagdes stort beslag
på faders pengepung. Og da jeg kom ind i en gård, hvor alt til
driften var til stede, blev jeg afknappet med penge.
Den første og store opgave for mig var at høste mere end
hidtil. Derfor måtte jeg i gang med at mergle jordene, og den
første sommer kørte vi 1400 læs god jord bort for at afdække
merglen i to grave, og 3.300 læs mergel. Hestene var to
dejlige mørkebrune hopper i passende alder, men den ene var
halt, dernæst en gammel følhoppe og en plag. Men der var jo
også meget andet arbejde i gården.
Om aftenen stillede svigerfader sig gerne uden for gården, når
vi kom hjem fra marken og så da hestene svedige og snavsede, da
den ene grav var meget vandrig. Da fik jeg tit høre, at hvis han
havde tænkt, jeg sådan ville mishandle hestene, så skulle jeg
aldrig have fået gården. Her var intet andet end at tie stille
til hans klagen. Da to år var gået, var næsten al jorden
merglet, og det havde til følge, at vi det tredje år avlede
mere end de to første tilsammen, henimod 300 tønder korn, men
når undtages nogle få tønder land til græs og brak, havde jeg
også al jorden tilsået, også raps dyrkedes.
Selvejer
Den tidligere tanke om at komme
bort fra gården blev herved yderligere stadfæstet, men at drage
bort uden penge kunne jo heller ikke gå an. Vejstrup Skole blev
bygget i 1842 - 43, og Sehested, Broholm, var den gang
kommuneforstander, noget de større jordbrugere næsten var
selvskrevne til, og det enten de boede i kommunen eller ej. Under
byggeriet kom Sehested jævnlig for at påse dette, og hans vogn
holdt da i vores gård, hvorfra han så gik til skolen, og
tilbage når han var færdig der. Disse hyppige besøg benyttede
jeg til at tale med ham om at købe gården - den eneste han
ejede i Vejstrup.
Han sagde, at han for sit vedkommende var villig, men måtte ikke
sælge den, da det var stamgods. Jeg var meget ked af dette, men
tiderne er nu gode, så gården gav et pænt overskud. Næste år
var jeg en dag kørende til Svendborg og mødte da Sehested på
gaden. Han standsede og sagde At da jeg havde så megen
lyst til at blive selvejer, kunne han sige mig en måde, det
kunne ordnes på. Fenger på Maegård, sagde han,
ville sælge, hvad han ejede af fæstegods. Rasmus Ejbys
gård i Brudager var deriblandt. Hvis jeg kunne købe den, ville
Sehested bytte med mig, så jeg fik min gård til ejendom.
Jeg takkede for underretningen og tilbud, og næste morgen drog
jeg til Maegård og traf gamle Fenger. Han var straks villig til
at sælge mig gården for 5.000 rigsdaler, og så gik jeg ind i
Fengers sted som ejer over for fæsteren, der endnu levede til
lige med sin kone. Dagen blev bestemt, da jeg skulle møde og få
købekontrakt, og så skulle jeg tage min fader med som
kautionist.
Om eftermiddagen tog jeg op til fader og fortalte ham hele sagen,
men fader havde sine betænkeligheder. For det første skulle jeg
gå op til Ejby og tilbyde ham at være min afløser, hvis han
ønskede det, da han som fæster burde have første ret til
købet. Jeg indvendte, at Fenger havde sagt til mig, at Ejby ikke
måtte få gården nu, for han havde tidligere fået tilbud
derpå, men da afslået det, og nu skulle han ikke have den. Det
hjalp ikke. Fader holdt fast, jeg måtte af sted derop og gik
derfor straks, og udfaldet var godt, idet den gamle mand ikke
selv ville købe gården, men var glad ved at komme til at høre
under Broholm. Nu tog jeg så til Broholm, inden købekontrakten
blev underskrevet, for at høre nærmere om betingelserne for
byttet med Sehested. Jeg traf Sehested og fortalte, at nu havde
jeg købt gården og var nu villig til at handle med ham, men da
den gård var bedre end min, skulle jeg have noget i bytte. Dette
indrømmede Sehested og spurgte, hvad jeg forlangte. Dertil
svarede jeg efter lidt betænkning 2.000 rigsdaler eller
tørvemålet, der var på 8 tønder land (44.000 m2). Efter
at have betænkt sig lidt siger Sehested: Jeg giver
tørvemålet, men så skal De betale udgifterne ved
mageskiftet. Dette blev så aftalen. Men da jeg gik hjem,
var jeg ikke rigtig glad ved dette udfald, da jeg hellere ville
have haft de 2.000 rigsdaler, for min tanke var at sælge min
gård i Vejstrup og så rejse ind mod København og bo. Begge
handler kom dog i stand, men mine omkostninger derved løb op til
600 rigsdaler. Men nu var jeg fri mand, da jeg også havde
afkøbt mine forpligtelser til Brudagergård for 200 rigsdaler.
Fæstebrev
Frederik de Sehested, jægermester, besidder af stamhuset Broholm gør vitterligt:
At have stedet og fæstet, ligesom jeg hermed steder og fæster til Niels Hansen den gård i Vejstrup under stamhuset Broholm, som forrige besidder, Hans Nielsen på lovlig måde inden retten har afstået til ham. Fæstekonditionerne er sålydende:
Dette til bekræftelse under hånd og segl. Broholm, den 16. august 1843 | F. Sehested |
Den årlige gammelskat: 32 rigsbankdaler og 44 skilling. Det nye hartkorn: 40 tønder 2 skæppe 1 3/4 album, hvilket herved ifølge anordning af den 24. juni 1840 § 17 bemærkes.
Tinglæsning § 84 mm
Dommeren 2 mark
Justitsfondet 6 skilling
I alt 2 mark 6 skilling
Skriveren 2 mark
Protokollation 1 mark 14 skilling
Stemplet papir: Anden klasse for sum af over 4.500 til ikke over
5.000 rigsbankdaler (rbd.) sølv. Pris: 8 rbd. 72 skilling sølv
Lyst i Sunds og Gudme Herreds Ret den 17. august 1843, folio 169.
Anno 1845 den 26. november efter tidligere aftale mellem undertegnede Frederik Fenger, ejer af Maegård, som sælger og Niels Hansen, gårdmand i Vejstrup, som køber, er indgået og oprettet følgende
Købekontrakt
Jeg Frederik Fenger sælger til gårdmand Niels Hansen af Vejstrup, den mig tilhørende på Brudager Mark i Svendborg Amt beliggende gård med hartkorn ager og eng gammel matrikel 4 tønder 1 ¼ album, men ny matrikel 4 tønder 1 skæppe 3 fjerdingkar 1 album ager og eng hartkorn, med gammelskat 27 rbd. 1 mark 3 skilling, som Rasmus Andersen af Eiby har i fæste, med de rettigheder og forpligtigelser, som jeg ejer forhen, på følgende konditioner.
Jeg, Niels Hansen, indgår hermed
foranførte vilkår til ubrydelig opfyldelse fra min side i Et og
Alt og til ydermere sikkerhed for sælgeren, har jeg formået min
fader, Hans Christensen, gårdmand og sognefoged i Vejstrup, til
at indgå og underskrive på denne kontrakt som kautionist og
selvskyldner for alle ovenanførte konditioners opfyldelse.
Denne kontrakt er eggederet in duplo, hvoraf sælgeren anholder
originalen, og køberen en deraf bekræftet genpart.
Til bekræftelse tjener vore underskrifter i undertegnede vitterlighedsvidners overværelse.
Maegård, datum ut supra | F. Fenger | Niels Hansen |
Til vitterlighed underskriver | Bendixsen | Niels Hansen |
Som kautionist og selvskyldner underskriver | H. Christensen |
© Frode Engbæk | Web-editor: frode@engbaek.com | 27-Jan-2017 |