Uddrag af Livstegning

Min første gård

Gården blev fæstet til mig, og den 13. april 1841 tog jeg af sted hjemme fra for at danne eget hjem der. Brylluppet blev først holdt den 23. oktober, hvad jo var en fejl af de gamle, som burde haft bedre forstand. Jeg sagde til min kæreste: “Ja, nu er jeg kommen, men jeg bliver ikke her i denne gård i længden.” Men hun lo ad mig og har senere sagt, at hun da tænkte: “Han bliver her nok, nu han er kommet.” Min svigerfader var af den gamle skole, af dem som det for det meste drejede sig om kæppen. Stærk og kraftig havde han været i sine unge dage. Han var i en årrække ladefoged på Tisselholdt, indtil han 36 år gammel giftede sig ind i den gård til en enke, der ingen børn havde. Da hun døde, giftede han sig med en 18 år yngre pige fra Tårup i Frørup Sogn. Det var en velbegavet og forstandig kvinde ved navn Anne Sørensdatter. Hendes fader havde en gård der, og Anne blev omtalt som en af de dygtigste og klogeste koner i byen. Der var flid, virksomhed og god orden i huset.
Da svigerfader var gammel, havde de slet ikke fået merglet noget af gårdens jorde, skønt det ellers var ganske almindeligt. Der avledes derfor kun lidt korn, og da konen døde, blev det hele endnu ringere, selv om der var jævn velstand i gården, for han ejede en kapital af 2.700 rigsdaler. De 700 gik til indfæstning for mig, og de 2.000 blev overdraget min kones søster, Kirsten Hansdatter. Hun blev hos os, til hun blev gift, og der bestod et godt forhold mellem hende og os, og det blev bevaret livet igennem, da hun mærkelig nok blev vor nabokone på Oure Mark. Det skal her til hendes ros fremhæves, at for at omgås og tilfredsstille den gamle fader, der af og til var utilfreds med de nye forandringer, jeg foretog, var hun altid på vor side, ligesom hun i alle måder hjalp min kone til rette. Derfor skal hendes minde bevares i kærlighed af vore efterkommere, når hun og vi er flyttet over i Evigheden.
Da jeg tog hjemmefra i foråret 1841, havde jeg kun 7 rigsdaler i min hele eje og modtog ikke senere flere derfra. Derimod havde fader en toft på 2½ tønde (14.000 m2) land med et hus på i byen; det overlod han mig, og der stod en god plet hvede. Samme år blev mine to søstre også gift, så der lagdes stort beslag på faders pengepung. Og da jeg kom ind i en gård, hvor alt til driften var til stede, blev jeg afknappet med penge.
Den første og store opgave for mig var at høste mere end hidtil. Derfor måtte jeg i gang med at mergle jordene, og den første sommer kørte vi 1400 læs god jord bort for at afdække merglen i to grave, og 3.300 læs mergel. Hestene var to dejlige mørkebrune hopper i passende alder, men den ene var halt, dernæst en gammel følhoppe og en plag. Men der var jo også meget andet arbejde i gården.
Om aftenen stillede svigerfader sig gerne uden for gården, når vi kom hjem fra marken og så da hestene svedige og snavsede, da den ene grav var meget vandrig. Da fik jeg tit høre, at hvis han havde tænkt, jeg sådan ville mishandle hestene, så skulle jeg aldrig have fået gården. Her var intet andet end at tie stille til hans klagen. Da to år var gået, var næsten al jorden merglet, og det havde til følge, at vi det tredje år avlede mere end de to første tilsammen, henimod 300 tønder korn, men når undtages nogle få tønder land til græs og brak, havde jeg også al jorden tilsået, også raps dyrkedes.

Selvejer

Den tidligere tanke om at komme bort fra gården blev herved yderligere stadfæstet, men at drage bort uden penge kunne jo heller ikke gå an. Vejstrup Skole blev bygget i 1842 - 43, og Sehested, Broholm, var den gang kommuneforstander, noget de større jordbrugere næsten var selvskrevne til, og det enten de boede i kommunen eller ej. Under byggeriet kom Sehested jævnlig for at påse dette, og hans vogn holdt da i vores gård, hvorfra han så gik til skolen, og tilbage når han var færdig der. Disse hyppige besøg benyttede jeg til at tale med ham om at købe gården - den eneste han ejede i Vejstrup.
Han sagde, at han for sit vedkommende var villig, men måtte ikke sælge den, da det var stamgods. Jeg var meget ked af dette, men tiderne er nu gode, så gården gav et pænt overskud. Næste år var jeg en dag kørende til Svendborg og mødte da Sehested på gaden. Han standsede og sagde “At da jeg havde så megen lyst til at blive selvejer, kunne han sige mig en måde, det kunne ordnes på. Fenger på Maegård,” sagde han, “ville sælge, hvad han ejede af fæstegods. Rasmus Ejbys gård i Brudager var deriblandt. Hvis jeg kunne købe den, ville Sehested bytte med mig, så jeg fik min gård til ejendom.”
Jeg takkede for underretningen og tilbud, og næste morgen drog jeg til Maegård og traf gamle Fenger. Han var straks villig til at sælge mig gården for 5.000 rigsdaler, og så gik jeg ind i Fengers sted som ejer over for fæsteren, der endnu levede til lige med sin kone. Dagen blev bestemt, da jeg skulle møde og få købekontrakt, og så skulle jeg tage min fader med som kautionist.
Om eftermiddagen tog jeg op til fader og fortalte ham hele sagen, men fader havde sine betænkeligheder. For det første skulle jeg gå op til Ejby og tilbyde ham at være min afløser, hvis han ønskede det, da han som fæster burde have første ret til købet. Jeg indvendte, at Fenger havde sagt til mig, at Ejby ikke måtte få gården nu, for han havde tidligere fået tilbud derpå, men da afslået det, og nu skulle han ikke have den. Det hjalp ikke. Fader holdt fast, jeg måtte af sted derop og gik derfor straks, og udfaldet var godt, idet den gamle mand ikke selv ville købe gården, men var glad ved at komme til at høre under Broholm. Nu tog jeg så til Broholm, inden købekontrakten blev underskrevet, for at høre nærmere om betingelserne for byttet med Sehested. Jeg traf Sehested og fortalte, at nu havde jeg købt gården og var nu villig til at handle med ham, men da den gård var bedre end min, skulle jeg have noget i bytte. Dette indrømmede Sehested og spurgte, hvad jeg forlangte. Dertil svarede jeg efter lidt betænkning 2.000 rigsdaler eller tørvemålet, der var på 8 tønder land (44.000 m2). Efter at have betænkt sig lidt siger Sehested: “Jeg giver tørvemålet, men så skal De betale udgifterne ved mageskiftet.” Dette blev så aftalen. Men da jeg gik hjem, var jeg ikke rigtig glad ved dette udfald, da jeg hellere ville have haft de 2.000 rigsdaler, for min tanke var at sælge min gård i Vejstrup og så rejse ind mod København og bo. Begge handler kom dog i stand, men mine omkostninger derved løb op til 600 rigsdaler. Men nu var jeg fri mand, da jeg også havde afkøbt mine forpligtelser til Brudagergård for 200 rigsdaler.

Fæstebrev

Frederik de Sehested, jægermester, besidder af stamhuset Broholm gør vitterligt:

At have stedet og fæstet, ligesom jeg hermed steder og fæster til Niels Hansen den gård i Vejstrup under stamhuset Broholm, som forrige besidder, Hans Nielsen på lovlig måde inden retten har afstået til ham. Fæstekonditionerne er sålydende:

1. Han modtager og tiltræder gårdens bygninger, besætning og inventarium med en lovlig syns- og overtagningsforretning i overensstemmelse med forordningerne af 8. juni 1787 og 9. marts 1838. Han bør altid holde samme i god og forsvarlig stand, så at de ved dødsfald, afgang eller til hvilken tid der sker undersøgelse fra herskabets side, kan forefindes uden mangler.
2. Fæsteren betaler alle kongelige skatter og udreder alle andre byrder og præstationer af gården og dens hartkorn, som i formandens tid: 4 tønder 6 skæppe ager og eng, der enten nu eller for eftertiden bliver påbuden, intet i nogen måde undtagen. Den fulde landskat efter forordningen af 15. april 1818 udreder han uden at nyde den deri bestemte godtgørelse af herskabet, og betaler rigsbankrenter og brandskat af bygningernes assurancesum. Alt som om den her tilfæstede gård var fæsterens ejendom, samt også med hensyn til om lignende godtgørelse i tiden skulle blive pålagte, hvilke da ej heller ville komme fæsteren til gode.
3. Fæsteren er forpligtiget til at forrette lodsarbejde til Brudagergård ligesom formanden, nemlig pløjedage, gødningsudkørsel og 2 kornægter årlig. Det er en selvfølge, at arbejdet forrettes med fæsterens egne redskaber og på anfordring efter aftenvarsel, samt forsvarligt og upåklageligt.
4. Hvert år mortensdag leverer fæsteren i afgift enten i Nyborg eller i Svendborg, hvilket af stederne forlanges 20 tønder korn, nemlig 6 tønder rug, 7 tønder byg og 7 tønder havre. Så længe aftægtsmand Hans Nielsen lever, afgår årligt i denne kornafgift 1 tønde rug, 1 tønde byg og 1 tønde havre, og endvidere afgår årligt 3 tønder byg, så længe der forrettes lodsarbejde til Brudagergård. Derudover betales her på gården hvert års 1. november i rede penge 10 rigsbankdaler rede sølv, og i løbet af sommeren leverer på anfordring en otting sommersmør, et lam, to gæs, fire høns og tre snese æg. Lam og gæs er forbeholdt herskabet at udtage forlods blandt fæsterens kreaturer.
5. Fæsteren forretter årlig 2 ægter med korn eller andet til Nyborg eller Svendborg, hvilket af stederne forlanges og transporterer for hver ægt en vægt af 5 tønder rug eller byg eller 6 tønder havre.
6. Indfæstningen er betalt med 650 rigsbankdaler sedler.
7. De præstationer aftægtsmand Hans Nielsen har reserveret sig af gården udreder fæsteren overensstemmende med den indgåede og approberede aftægtskontrakt uden som nogen som helst udgift eller ansvar for mig.
8. De i dette fæstebrev betingede kornafgifter er det mig forbeholdt at fordre betalt efter kapitalstaksten i stedet for leverance in natura, men i så fald skal fæsteren underrettes derom senest inden den 1. august i det år, kornet skal leveres.
9. Gårdens tilliggende grund dyrker og driver fæsteren forsvarligt. Han må ikke overlade hoget deraf til andres brug eller så til halveres med nogen, samt ej heller sælge eller lade bortkomme hø, strå eller gødning, som avles ved gården, undtagen hvad der udfordres til offentligt brug. Han beflitter sig på kløver og humle avl, planter frugttræer og pile efter loven og opfører varige hegn. På gårdens tørve- og skovmål må fæsteren ikke skære tørv eller hugge gærdsel uden efter foregående påvisning til eget nødvendige brug, men ikke til salg.
10. Fæsteren må ingen indsiddere indtage uden herskabets foregående tilladelse, ej heller holde løse hunde, bruge geværer på jagt, fange eller jage efter vildt, eller hæle med krybskytter. Endeligt forretter han klapjagtsdage når forlanges.
11. I øvrigt forholder fæsteren sig i alle måder efter loven og anordningerne, holder bylaug og nabovedtægter for så vidt disse er lovlige, viser herskabet og dets befuldmægtige hørighed og lydighed. Alt under sin fæsterets fortabelse og straf efter loven og anordningerne.

Den årlige gammelskat: 32 rigsbankdaler og 44 skilling. Det nye hartkorn: 40 tønder 2 skæppe 1 3/4 album, hvilket herved ifølge anordning af den 24. juni 1840 § 17 bemærkes.

Tinglæsning § 84 mm
Dommeren 2 mark
Justitsfondet 6 skilling
I alt 2 mark 6 skilling
Skriveren 2 mark
Protokollation 1 mark 14 skilling
Stemplet papir: Anden klasse for sum af over 4.500 til ikke over 5.000 rigsbankdaler (rbd.) sølv. Pris: 8 rbd. 72 skilling sølv

Lyst i Sunds og Gudme Herreds Ret den 17. august 1843, folio 169.

Anno 1845 den 26. november efter tidligere aftale mellem undertegnede Frederik Fenger, ejer af Maegård, som sælger og Niels Hansen, gårdmand i Vejstrup, som køber, er indgået og oprettet følgende

Købekontrakt

Jeg Frederik Fenger sælger til gårdmand Niels Hansen af Vejstrup, den mig tilhørende på Brudager Mark i Svendborg Amt beliggende gård med hartkorn ager og eng gammel matrikel 4 tønder 1 ¼ album, men ny matrikel 4 tønder 1 skæppe 3 fjerdingkar 1 album ager og eng hartkorn, med gammelskat 27 rbd. 1 mark 3 skilling, som Rasmus Andersen af Eiby har i fæste, med de rettigheder og forpligtigelser, som jeg ejer forhen, på følgende konditioner.

1. Bemeldte ejendom står, fra købets slutning, i enhver henseende for køberens regning, risiko og ansvar i alt er og forefindes.
2. Med ejendommen følger i købet: Den besætning og inventarium af heste, vogne, plov og harver, såvel sæde- og fødekorn, som fæsteren, ifølge sit fæstebrev og dertil hørende synsforretning, lovligen har at tilhøre fæsteren.
3. Fæsteren, Rasmus Andersen og hans hustru forbeholder deres fæsterettighed i alle måder, indtil gården ved dødsfald, frasigelse eller på anden måde bliver fæsteledig. Alt overensstemmende med deres fæstebrev, som tilligemed synsforretningen og brandpolicen, skal blive køberen overleveret ved skødets udstedelse.
4. Alle af ejendommen gående skatter, afgifter, byrder og onera i navnlig måde, som er eller herefter måtte blive påbudt, udreder og betaler køberen fra 1. oktober dette år. Således tilsvarer og indestår han også for brandkontingentet af de forsikrede bygninger, som fæsteren ifølge påtegning på hans fæstebrev, har forpligtet sig til at betale, men fæsteren, Rasmus Andersen, er naturligvis forpligtet til i sin fæstet, at udrede til køberen de skatter og afgifter, som han efter sit fæstebrev tilpligtes uden sælgers ansvar fra 1. oktober dette år. Og da ejendommen overdrages til køberen med alle dens lovligen rettigheder og herligheder, som fritager sælgeren sig også fra alt ansvar om, mod formodning, nogen urigtighed, der ikke vedrører hans besiddelsestid, skulle opdages, enten i henseende til hartkornet eller i andre måder. En sjettedel af den på ejendommen hvilende bankhæftelse er indfriet, og altså køberen uvedkommende.
5. Alle af dette køb og med købekontraktens, skødets og obligationers udstedelse, lovlig flydende og forbundne omkostninger, såsom stemplet papir, den halve proces til kongens kasse, afgifter til fattigkassen og Odense Tugthus, ejendommens gebyrer, med hvad videre der er eller i denne anledning måtte blive påbudt, betaler køberen uden afkortning i købesummen. Ligeledes betaler han 50 rbd. til hr. kasserer F. Bendixen i Svendborg, hvorimod denne pålægger sig ulejligheden med at bringe alle købet vedrørende papirer i orden.
6. For denne ejendom betaler køberen 5.000 rbd. sølv, af hvilken købesum 1.000 rbd. sølv betales i 11. december termin dette år, inden den 18. i måneden, og resten af købesummen: 4.000 rbd. sølv, kan sælgeren med renten pro supta betaler, blive stående i ejendommen til udbetaling efter halvt års forudgående lovlig opsigelse, og til sådan opsigelse skal såvel sælgeren og køberen være berettigede. Dog skal det stå køberen frit for at betale i dette års 11. december termin, så meget mere end 1.000 rbd. af købesummen, som han finder for godt.
   Af det fæsteren påhvilende landgilde: Tyve rbd. og en gås årlig, som svares med halvdelen: Ti rbd. til første maj og resten, ti rbd. og en gås til første november, alt i overensstemmende med fæstebrevet. Efter dette års forløb hæver køberen hele landgildet.
   Af købesummen betales fra sidste forløbne 11. juni termin, altså i 11. december termin dette år første gang fire pro cent pro anno i rente, fremdeles halvdelen i 11. juni og den anden halvdel i 11. december hvert år inden den 18. i pågældende måned. Skulle de her bestemte renter og afdrag ikke blev prompte betalt til de fastsatte terminer, da skal den hele købesum, eller om noget derpå er afbetalt, da den tilbagestående rest af summen, straks og uanset de givne deletioner være forfaldne til udbetaling, og sælgeren er berettiget til at søge denne i alle måder skadesløs, i den ham pantsatte ejendom, og i tilfælde af denne kontrakts misligholdelse i navnlig måde, underkaster køberen sig den hurtige retsforfølgning efter Forordningen af 25. januar 1828.
7. Til sikkerhed for sælgeren, at denne kontrakt i alle dets ord og punkter skal være opfyldt fra køberens side, giver sælgeren første prioritet og pantsret i bemeldte ejendom, eller (såfremt køberen skulle træffe et magelig) da første prioritet og pantsret i en anden landejendom, som sælgeren skønner at kunne give ham ligeså fuldkommen betryggende sikkerhed, som den gård, han hermed overdrager køberen, og denne første prioritets pantsrettighed forbeholder sælgeren, indtil hele købesummen er indbetalt. Denne købekontrakt kan tillige, om sælgeren ønsker det, tinglæses som pantebrev i den solgte ejendom, indtil denne enten udbetaler eller ombyttes med andet antageligt pant. Alle bygninger på den pantsatte ejendom, holder køberen imidlertid forsikrede i Landets almindelige Brandkasse. Når det til 11. december termin dette år bestemte afdrag på købesummen er betalt, og en første prioritets panteobligation for resten af købesummen er af køberen udstedt med bemeldte betingelser, giver ham lovligt skøde på ejendommen, hvilke dokumenter, som ovenfor bemærket, udstedes på hans bekostning. Ovennævnte ejendoms hartkorn må ingensinde uden kongelig bevilling afhændes til at komplimentere en hovedgård.

Jeg, Niels Hansen, indgår hermed foranførte vilkår til ubrydelig opfyldelse fra min side i Et og Alt og til ydermere sikkerhed for sælgeren, har jeg formået min fader, Hans Christensen, gårdmand og sognefoged i Vejstrup, til at indgå og underskrive på denne kontrakt som kautionist og selvskyldner for alle ovenanførte konditioners opfyldelse.
Denne kontrakt er eggederet in duplo, hvoraf sælgeren anholder originalen, og køberen en deraf bekræftet genpart.

Til bekræftelse tjener vore underskrifter i undertegnede vitterlighedsvidners overværelse.